Du er her:
De unges Forbund
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
DE UNGES FORBUND.
LYSTSPIL I FEM AKTER

[Tredje] Oplag.
[ Forlagslogo ]

K[]ØBENHAVN.

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).

[H. H. Thieles Bogtrykkeri]

18[74.]
Faksimile
Faksimile
DE UNGES FORBUND.
Faksimile
Personerne:
Kammerherre Brat[]sberg, [j]ernværksejer.
Erik Brat[]sberg, hans [s]øn, juridisk [k]andidat og [g]rosserer.
Thora, hans [d]atter.
Selma, Grossererens [f]rue.
Doktor Fjeldbo, [v]ærkslæge.
Sagfører Stensg[å]rd.
Proprietær Monsen p[å] Storli.
Bastian Monsen, hans [s]øn.
Ragna, hans [d]atter.
Kandidat Helle, [h]uslærer p[å] Storli.
Værksforvalter Ringdal.
G[å]rdbruger Anders Lundestad.
Daniel Hejre.
Madam Rundholmen, [l]andhandlerenke.
Bogtrykker Aslaksen.
En [t]jenestepige hos [k]ammerherrens.
En [o]pvarter.
En [p]ige hos [m]adam [r]undholmen.
Folk af [a]lmuen. Kammerherrens [g] []æster. o. s. v. o. s. v.

(Handlingen foreg[å]r p[å] [v]ærket i [n]ærheden af en [k] []øbstad i det sønden-
fjeldske Norge.)

Faksimile
FØRSTE AKT.

(17de Maj. Aften. Folkefest. En [l]und ved [h]ovedg[å]rden. Musik og
[d]ans i [b]aggrunden; brogede [l]amper p[å] [t]ræerne. I [m]idten, noget til[]-
bage, en [t]alerstol; til[]højre [i]ndgang til[] et stort [b]eværtningstelt; foran
samme et [b]ord med [b]ænke. Over p[å] den anden [s]ide i [f]orgrunden et
andet [b]ord, pyntet med [b]lomster og omgivet af [l]ænestole.)
(Stor [f]olkemasse. G[å]rdbruger Lundestad, med [k]omite-
sløjfe i [k]nap[]hullet, st[å]r p[å] [t]alerstolen. Værksforvalter Ring-
dal
, ligeledes med [k]omitesløjfe, ved [b]ordet til[]venstre.)
Lundestad
.
– – Og derfor, ærede [s]ognefolk, – en [s]k[å]l for
vor [f]rihed! S[å]ledes, som vi har taget den i [a]rv fra
vore [f]ædre, s[å]ledes vil vi bevare den for os selv og for
vore [s]ønner! Hurra for [d]agen! Hurra for 17de Maj!
Til[]hørerne
.
Hurra, [h]urra, [h]urra!
Værksforvalter Ringdal

(idet Lundestad stiger ned).
Og nu et [h]urra for gamle Lundestad!
Enkelte Stemmer
.
Hys[]! Hys[]!
Faksimile
6
Mange [s]temmer

(overdøvende).
Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve! Hurra!
(Til[]hørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans [s]øn Bastian,
[s]agfører Stensg[å]rd og [b]ogtrykker Aslaksen trænger sig
frem g[]ennem [s]værmen.)
Monsen
.
Ja minsæl blir han aflæg[]s nu!
Aslaksen
.
Det var vore lokale [f]orholde han snakked for! Ho-ho!
Monsen
.
Den [t]ale har han nu holdt i alle de [å]r, jeg kan
mindes. Kom s[å] her –!
Stensg[å]rd
.
Nej-nej-nej! Ikke den [v]ej, [h]err Monsen! Nu kommer
vi jo rent bort fra Deres [d]atter.
Monsen
.
[Å], Ragna finder os nok ig[]en.
Bastian
.
Hun har ingen [n]ød; [k]andidat Helle er med hende.
Stensg[å]rd
.
Helle?
Monsen
.
Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt.) Men jeg er med Dem,
ser [d]e. Og det er vi da allesammen. Kom s[å]! Her sid-
der vi i [l]y for [k]reti og [p]leti; her kan vi snakke lidt nær-
mere om det, som – (har imidlertid sat sig ved [b]ordet til[]venstre).
Ringdal

(træder til[]).
Undskyld, [h]err Monsen, – det [b]ord er forbeholdt –
Faksimile
7
Stensg[å]rd
.
Forbeholdt? For hvem?
Ringdal
.
For [k]ammerherrens.
Stensg[å]rd
.
[Å] hvad, [k]ammerherrens! Her er jo ingen af dem
til[]stede.
Ringdal
.
Nej, men vi kan vente dem hvert [ø]jeblik.
Stensg[å]rd
.
S[å] lad dem sætte sig et andet [s]teds. (tager en [s]tol.)
G[å]rdbruger Lundestad

(lægger H[å]nden p[å] [s]tolen).
Nej, [b]ordet f[å]r nu st[å], som sagt er.
Monsen

(re[j]ser sig).
Kom, [h]err Stensg[å]rd; der er liges[å] god [p]lads der-
borte. (g[å]r over til[]højre.) Op[]varter! Hm, ingen [o]p[]varter
heller. Det skulde nu [f]estkomiteen sørget for itide. [Å],
Aslaksen, g[å] ind og hent os fire [f]lasker Champagne. For-
lang af den dyreste. Sig, Monsen betaler!
(Aslaksen g[å]r ind i [t]eltet; de tre øvrige sætter sig [HIS: Tegn mangler, mellomrom intakt.])
Lundestad
.
(g[å]r stil[]færdigt over til[] dem og vender sig til[] Stensg[å]rd.)
De f[å]r nu endelig ikke ta'e det fortrydeligt op[] –
Monsen
.
Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!
Lundestad
.
(fremdeles til[] Stensg[å]rd).
For det er jo slet[]ikke mig personligt; det er [f]est-
komiteen, som har besluttet –
Faksimile
8
Monsen
.
Forst[å]r sig. Festkomiteen har at befale og vi skal
lystre –
Lundestad

(som før).
Vi er jo her p[å] [k]ammerherrens [g]rund. Han har
velvilligt overladt os b[å]de [l]unden og [h]aven for ikveld;
og s[å] mente vi –
Stensg[å]rd
.
Vi sidder fortræffeligt her, [h]err Lundestad, – n[å]r vi
blot f[å]r sidde i [r]o, – jeg mener, for [f]olkesværmen.
Lundestad

(venligt.)
Ja, ja; s[å] er det jo godt og vel altsammen.
(g[å]r mod [b]aggrunden).
Aslaksen

(fra [t]eltet).
Nu kommer [o]p[]varteren stra[ks] med [v]inen.
(sætter sig.)
Monsen
.
Eget [b]ord; – under særligt [t]il[]syn af [f]estkomiteen.
Og det p[å] selve [f]rihedsdagen! Der har De en [p]røve p[å]
det hele [s]tel[].
Stensg[å]rd
.
Men [h]erregud, [i] gode skikkelige [m]ennesker, – hvor-
for finder I jer i sligt?
Monsen
.
Gammel nedarvet [s]lendrian, ser De.
Aslaksen
.
De er ny her i [e]gnen, [h]err [s]agfører Stensg[å]rd.
Faksimile

9

Men k[]endte De bare en liden [s]mule til[] vore lokale [f]or-
holde, s[å] –
Op[]varteren

(bringer Champagne).
Det var jo her, der blev bestil[]t –?
Aslaksen
.
Ja visst. Se s[å]; sk[]ænk i!
Op[]varteren

(sk[]ænker i).
Ja, det var jo for Deres [r]egning, [h]err Monsen?
Monsen
.
Altsammen; vær ganske rolig.
(Op[]varteren g[å]r.)
Monsen

(klinker med Stensg[å]rd).
N[å], velkommen iblandt os, [h]err [o]verretssagfører! Det
glæder mig særdeles at ha'e g[]ort Deres [b]ek[]endtskab; og
jeg m[å] sige, det er en [æ]re for [d]istriktet, at slig en [m]and,
som De, sl[å]r Dem ned her. Vi har læst s[å] meget om
Dem i [a]viserne, b[å]de fra [s]angermøder og andre [m]øder.
Herr [s]agfører Stensg[å]rd, De har store [t]alegaver og De
har [h]jerte for det almindelige [v]el. Gid De nu rigtig med
[l]iv og [l]yst m[å]tte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
Aslaksen
.
I de lokale [f]orholde.
Monsen
.
[Å] ja; i de lokale [f]orholde. Sk[å]l for det!
(de drikker.)
Stensg[å]rd
.
Liv og [l]yst skal det ikke skorte p[å]!
Faksimile
10
Monsen
.
Bravo! Hør! Et [g]las til[] for det [l]øfte!
Stensg[å]rd
.
Nej, stop[]; jeg har allerede i [f]orvejen –
Monsen
.
[Å] [s]nakk! Et [g]las til[], siger jeg; – det er et [l]øf-
tets [b]æger!
(de klinker og drikker ig[]en; under det følgende vedbliver Bastian flittigt
at fylde [g]lassene.)
Monsen
.
Forresten, – siden vi nu engang er kommet ind p[å]
slige [t]ing –, s[å] m[å] jeg sige, at det ikke egentlig er
[k]ammerherren, som holder alting under [å]get. Nej, den,
som st[å]r bagved og styrer [s]læden, det er gamle Lunde-
stad, De!
Stensg[å]rd
.
Ja, det har jeg hørt fra flere [k]anter. Jeg begriber
ikke, at s[å]dan en [f]rihedsmand –
Monsen
.
Lundestad? Kalder De Anders Lundestad [f]rihedsmand?
Ja, han gav sig rigtignok [o]rd for det, i sine unge [d]age,
da det gjaldt at svinge sig op[]. Derfor tog han ogs[å]
[s]torthingshvervet i [a]rv efter [f]aderen. Gudbevars; alting
g[å]r nu i [a]rv her!
Stensg[å]rd
.
Men alt dette [u]væsen m[å]tte der da kunne g[]øres en
[e]nde p[å].
Aslaksen
.
Ja, [d]ød og [p]ine, [h]err [s]agfører, – bare g[]ør [e]nde p[å]!
Faksimile
11
Stensg[å]rd
.
Jeg siger jo ikke at jeg
Aslaksen
.
Jo, netop[] De! De er [m]anden. De har [s]nakketøj, som
[f]olk siger; og De har det, som mere er, De har [p]enne-
førhed. Min [a]vis st[å]r Dem [å]ben, det ved De.
Monsen
.
Men skulde noget ske, s[å] m[å]tte det rigtignok ske
snart. Valgmandsvalget skal holdes en af [d]agene.
Stensg[å]rd
.
Og Deres mange private [a]ffærer vilde ikke være til[]
[h]inder, dersom [v]alget nu faldt p[å] Dem?
Monsen
.
Mine private [a]ffærer vilde vis[]tnok lide under det; men
dersom man mente, at [k]ommunens [t]arv fordred noget sligt,
s[å] fik jeg naturligvis finde mig i at sætte personlige [h]en-
syn til[]side.
Stensg[å]rd
.
Ja-ja, s[å] er det brav. Og et [p]arti har De allerede,
det har jeg godt mærket.
Monsen
.
Jeg smigrer mig med, at [f]lertallet af den unge virke-
lystne [s]lægt –
Aslaksen
.
Hm, hm; her er [s]nushaner ude!
Daniel Hejre

(fra [t]eltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere).
[Å], turde jeg ikke bede om at f[å] l[å]ne en ledig [s]tol;
jeg vilde g[]erne sætte mig derborte.
Faksimile
12
Monsen
.
Her er faste [b]ænke, som De ser; men kan De ikke
sidde her ved [b]ordet?
Daniel Hejre
.
Der? Ved det [b]ord? [Å] jo, s[å]mæn! (sætter sig.) Se,
se! Champagne, tror jeg.
Monsen
.
Ja. De drikker kanske et [g]las med?
Daniel Hejre
.
Nej, [t]ak[]! Den Champagne, [m]adam Rundholmen
leverer, den –; n[å] ja, et lidet [g]las kan jeg jo sagtens
for godt [s]elskabs [s]kyld –; ja, den, som nu bare havde
et [g]las.
Monsen
.
Bastian, g[å] ind og hent et.
Bastian
.
[Å], Aslaksen, g[å] ind og hent et [g]las.
(Aslaksen g[å]r ind i [t]eltet. Taushed.)
Daniel Hejre
.
Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad mig ende-
lig ikke –! Tak[], Aslaksen! (hilser p[å] Stensg[å]rd.) Fremmed
[a]nsigt. Nylig ankommen. Formodentlig [o]verretssagfører
Stensg[å]rd, hvis jeg ikke fejler.
Monsen
.
Ganske rigtig. (præsenterer.) Overretssagfører Stens-
gaard, [h]err Daniel Hejre –
Bastian
.
Kapitalist.
Faksimile
13
Daniel Hejre
.
Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skil[]t mig
ved det hele; er g[å]et fra det, kan man g[]erne sige. Ja,
ikke [f]allit! Det maa De [d]ød og [p]ine ikke tro.
Monsen
.
Drik[], drik[] nu, mens det skummer.
Daniel Hejre
.
Men [k] []æltringstreger, ser De; [k]neb og sligt noget, –
noksagt. N[å] ja, jeg vil h[å]be, det blot er forbig[å]ende.
N[å]r jeg f[å]r mine ældre [p]rocesser og nogle andre [a]ffærer
fra H[å]nden, s[å] skal minsæl den højvelbaarne [h]err Mikkel
for en [d]ag. Sk[å]l! Drikker De ikke p[å] det? Hvad?
Stensgaard
.
Ja, m[å]tte jeg ikke først spørge, hvem den højvelb[å]rne
[h]err Mikkel er?
Daniel Hejre
.
He-he; De skal s[å]mæn ikke se s[å] forlegen ud. De
tror da vel aldrig, jeg sigter til[] [h]err Monsen? Herr Mon-
sen kan jo dog ikke kaldes højvelb[å]ren ialfald. Nej, det
er [k]ammerherre Brat[]sberg, min k[]ære unge [v]en!
Stensg[å]rd
.
Hvad for noget? I [f]orrettningssager er da vel [k]am-
merherren en hæderlig [m]and.
Daniel Hejre
.
Siger De det, unge [m]enneske? Hm; noksagt! (rykker
nærmere.)
For en [s]nes [å]r siden var jeg værd en [t]ønde
[g]uld. Fik stor [f]ormue efter min [f]ader. De har vel hørt
[t]ale om min [f]ader? Ikke det? Gamle Mads Hejre? De
Faksimile

14

kaldte ham Guld-Mads. Han var [s]kibsrheder; tjente ustyrte-
lige [p]enge i [l]icentz-[t]iden; lod sine [v]induesposter og [d]ør-
stolper forgylde; havde [r] [å]d til[] det; noksagt; – derfor
kaldte de ham Guld-Mads.
Aslaksen
.
Forgyldte han ikke [s]korstenspiberne ogs[å]?
Daniel Hejre
.
Nej, det er bare en [a]visløgn; – den op[]stod længe
forinden Deres [t]id forresten. Men [p]enge brugte han; og
det har da jeg ogs[å] gjort. En kostbar [r]ejse til[] Lon-
don –; har [d]e ikke hørt [t]ale om min [r]ejse til[] London?
Førte formelig [h]ofstat med mig; – har De virkelig ikke
hørt [t]ale om det? Hvad? – Og hvad har jeg ikke smidt
væk til[] [k]unster og [v]idenskaber? Og hvorledes har jeg
ikke holdt unge [t]alenter frem?
Aslaksen

(rejser sig).
Tak[] for mig, mine [h]errer!
Monsen
.
N[å]? Vil De g[å] fra os?
Aslaksen
.
Ja, jeg vil røre lidt p[å] mig.
(g[å]r.)
Daniel Hejre

(dæmpet).
Han er ogs[å] en af dem. Lønner som alle de andre;
he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt [å]r til[]
[s]tuderinger?
Stensg[å]rd
.
Virkelig? Har Aslaksen studeret?
Faksimile
15
Daniel Hejre
.
Ligesom den unge Monsen; – blev aldrig til[] noget;
ogs[å] ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; m[å]tte
op[]give ham; mærkede allerede tidligt denne usalige [h]ang
til[] [s]pirituosa –
Monsen
.
Men De kom rent bort fra, hvad De vilde fortalt [h]err
Stensg[å]rd om [k]ammerherren.
Daniel Hejre
.
Ej, det er en vidtløftig [h]istorie. Da min [f]ader stod
p[å] sit højeste, s[å] gik det nedad for den gamle [k]ammer-
herre, – den nuværendes [f]ader, forst[å]r De; for han var
ogs[å] [k]ammerherre –
Bastian
.
Naturligvis; alting g[å]r i [a]rv her.
Daniel Hejre
.
Alle tækkelige [e]genskaber iberegnet. Noksagt. Penge-
reduktionen, – [u]forsigtigheder, [v]idtløftigheder, som han
roded sig ind i [a]nno 1816 og derudover, tvang ham til[] at
sælge af [j]ordegodset –
Stensg[å]rd
.
Og Deres [f]ader k[]øbte?
Daniel Hejre
.
B[å]de k[]øbte og betalte. Nu! Hvad ske[]r? Jeg til[]-
træder [a]rven; jeg gjør [f]orbedringer i [t]usendtal –
Bastian
.
Naturligvis.
Daniel Hejre
.
Sk[å]l! – Forbedringer i [t]usendtal, som sagt; jeg
lufter ud i [s]kogene; en [å]rrække g[å]r, – s[å] kommer
Faksimile

16

min [h]err Urian, – jeg mener den nuværende, – og laer
[h]andelen g[å] om ig[]en!
Stensg[å]rd
.
Ja, men højstærede [h]err Hejre, det m[å]tte De da kun-
net forhindre.
Daniel Hejre
.
Ikke s[å] let[]! Nogle sm[å] [f]ormaliteter var forglemte,
p[å]stod han. Jeg befandt mig desuden dengang i en mo-
mentan [p]engeforlegenhed, som efterh[å]nden gik over til[] at
blive permanent. Og hvor langt rækker man vel nutil[]dags
uden [k]apitaler?
Monsen
.
Nej, det er s[å] Gud et sandt [o]rd! Ja, i visse [m] [å]der
rækker man ikke langt med [k]apitaler heller. Det har jeg
f[å]et føle. Ja, selv mine uskyldige [b]ørn –
Bastian

(dunker i [b]ordet).
Uf, [f]aer, – havde jeg visse [f]olk her!
Stensg[å]rd
.
Deres [b]ørn, siger De?
Monsen
.
N[å] ja; se for [e] xempel Bastian. Er han ikke bleven
vel op[]lært kanske –?
Daniel Hejre
.
Trefold! Først i [r]et[]ning henimod [s]tudent; s[å] i [r]et[]-
ning henimod [m]aler; og s[å] i [r]et[]ning –, nej, det er
sandt, – [c]ivilingenieur, det er han da.
Bastian
.
Ja, det er jeg, [d]ød og [p]ine!
Faksimile
17
Monsen
.
Ja, det er han; det kan jeg bevise b[å]de med [r]eg-
ninger og med [e] xamensattester! Men hvem har f[å]et [k]om-
munalarbejdet? Hvem har f[å]et [v]ejanlæggene her – især
i de to sidste [å]r? Det har [u]dlændinger f[å]et, – eller
ialfald fremmede, – [f]olk, kortsagt, om hvem man ingen-
ting ved!
Daniel Hejre
.
Ja, det g[å]r skammeligt til[] i det hele. Da man til[]
[n]yt[å]r skulde have en [s]parebankforstander, gik man [h]err
Monsen forbi og valgte et [s]ubjekt med [f]orstand (hoster) med
[f]orstand p[å] at holde [p]ungen lukket, – hvilket vor splen-
dide [v]ært [å]benbart ikke har. G[]ælder det et [t]illidshverv
i [k]ommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid en, der
nyder [t]illid – hos [m]agthaverne. N[å]; commune sufra-
gium, som der staar i Romerretten; det vil sige, man lider
[s]kibbrud i [k]ommunalfaget, [f]aer! Fy, for [p]okker! Sk[å]l!
Monsen
.
Tak[]! Men for at komme til[] noget andet, – hvor-
ledes g[å]r det nu med Deres mange [p]rocesser?
Daniel Hejre
.
De er fremdeles under [f]orberedelse; jeg kan ikke sige
Dem mere for [ø]jeblikket. Ja, hvilke [c]hikaner er jeg ikke
udsat[] for i den [a]nledning! I næste [u]ge blir jeg desværre
nødt til[] at indkalde hele [f]ormandskabet for [f]orligelses-
kommissionen.
Bastian
.
Er det sandt, som [f]olk siger, at De engang har ind-
kaldt Dem selv for [f]orligelseskommissionen?
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
2
Faksimile
18
Daniel Hejre
.
Mig selv? Ja; men jeg mødte ikke.
Monsen
.
Ha-ha! Ikke det, n[å]?
Daniel Hejre
.
Havde lovligt [f]orfald; skulde over Grønsund, og s[å]
var det uheldigvis det [å]r, Bastian havde bygget [b]roen; –
plump; De ved, det gik ad undas –
Bastian
.
N[å], s[å] skulde da [f]anden –!
Daniel Hejre
.
Besindighed, unge [m]and! Her er s[å] mange, som
spænder [b]uen til[] den brister; [b]robuen, mener jeg; alting
er jo arveligt –; noksagt!
Monsen
.
H[å]-h[å]-h[å]! Noksagt, ja! Drik[] nu De, noksagt!
(til[] Stensg[å]rd.) De hører, [h]err Hejre har [f]ribrev p[å] at
yttre sig, som han lyster.
Daniel Hejre
.
Ja, [y]ttringsfriheden er ogs[å] den eneste statsborgerlige
[r]ettighed, jeg sætter [p]ris p[å].
Stensg[å]rd
.
Kun [s]kade, at den [r]ettighed er begrænset af [l]ovene.
Daniel Hejre
.
He-he! Herr [o]verretssagførerens [t]ænder løber kanske
i [v]and efter en [i]njurieproces? Hvad? Læg[] endelig ikke
[h] [å]nden imellem, højstærede! Jeg er en gammel [p]rak-
tikus, jeg!
Stensgaard
.
Med [h]ensyn til[] [i]njurier?
Faksimile
19
Daniel Hejre
.
Deres [t]il[]givelse, unge [m]and! Den [h]arme, De føler,
den g[]ør isandhed Deres [h]jerte [æ]re. Jeg beder Dem
glemme, at en [o]lding har siddet her og talt frimodigt om
Deres fraværende [v]enner.
Stensg[å]rd
.
Fraværende [v]enner?
Daniel Hejre
.
Sønnen er visst al [æ]re værd; noksagt! Datteren lige-
s[å]. Og naar jeg i [f]orbig[å]ende kom til at kaste et [s]tænk
paa [k]ammerherrens [k]araktér –
Stensg[å]rd
.
Kammerherrens? Er det [k]ammerherrens, De kalder
mine [v]enner?
Daniel Hejre
.
Ja, man g[]ør da ikke [v]isiter hos sine [u]venner, ved jeg?
Bastian
.
Visiter?
Monsen
.
Hvad for noget?
Daniel Hejre
.
Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget, som –!
Monsen
.
Har De gjort [v]isiter hos [k]ammerherrens!
Stensg[å]rd
.
Sniksnak[]! Forvanskninger!
Daniel Hejre
.
Sandelig, højst fatalt! Men hvor kunde jeg ogs[å]
tænke, at det var en [h]emmelighed? (til[] Monsen.) Forresten
m[å] De ikke tage mine [o]rd altfor bogstaveligt. N[å]r jeg
2*
Faksimile

20

siger [v]isit, s[å] mener jeg kun s[å]dant et formelt [b]esøg; –
rigtignok i [l]ivkjole og gule [h]andsker; men hvad –!
Stensg[å]rd
.
Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende [o]rd
med den [f]amilje!
Daniel Hejre
.
Er det muligt? Blev De ikke modtagen andengang
heller? Ja, for førstegang nægted man sig hjemme, det
ved jeg nok.
Stensg[å]rd

(til[] Monsen).
Jeg havde noget skriftligt at overbringe fra [t]redjemand
i Kristiania; det er det hele.
Daniel Hejre

(rejser sig).
Der er, Gud døde mig, noget op[]rørende i sligt! Der
kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne p[å] [l]ivets [b]ane;
op[]søger den prøvede [v]erdensmand i hans [h]us; tyr til[]
ham, der har sit p[å] det tørre, for at beg[]ære, – nok-
sagt! Verdensmanden sl[å]r [d]øren i; man er ikke hjemme; –
nej, man er aldrig hjemme, n[å]r det g[]ælder, – nok-
sagt! (udbrydende.) Men det er jo den skammeligste [g]rovhed
ovenik[]øbet!
Stensg[å]rd
.
[Å], lad nu den k[]edelige [s]ag fare.
Daniel Hejre
.
Ikke hjemme! Han, som g[å]r der og siger: jeg er
altid hjemme for skikkelige [m]ennesker!
Stensg[å]rd
.
Siger han det?
Faksimile
21
Daniel Hejre
.
S[å]dant et [m]undheld. Herr Monsen blir heller aldrig
modtaget. Men jeg begriber ikke, hvorfor han har lagt
Dem for [h]ad. Ja, jeg siger [h]ad; for ved De, hvad jeg
hørte ig[å]r?
Stensg[å]rd
.
Jeg vil ikke vide, hvad De hørte ig[å]r.
Daniel Hejre
.
Punktum alts[å]. Yttringen var mig forresten ikke p[å]-
faldende; – i [k]ammerherre Brat[]sbergs [m]und da! Jeg
kan blot ikke forst[å], hvorfor han skulde lægge «[r]od-
hugger» til[].
Stensg[å]rd
.
Rodhugger?
Daniel Hejre
.
N[å]r De absolut tvinger mig, s[å] m[å] jeg indrømme,
at [k]ammerherren har kaldt Dem en [r]odhugger og en
[l]ykkejæger.
Stensg[å]rd

(springer op[]).
Hvad for noget?
Daniel Hejre
.
Rodhugger og [l]ykkejæger, – eller [l]ykkejæger og [r]od-
hugger, jeg tør ikke indest[å] for hvorledes [o]rdene faldt.
Stensg[å]rd
.
Og det har De hørt p[å]?
Daniel Hejre
.
Jeg? Havde jeg været til[]stede, [h]err [s]agfører Stens-
g[å]rd, s[å] skulde De visselig ikke savnet det [f]orsvar, som
De fortjener.
Faksimile
22
Monsen
.
Der ser De, hvad der kommer ud af at –
Stensg[å]rd
.
Hvor tør den uforskammede [p]erson underst[å] sig –?
Daniel Hejre
.
N[å], n[å], n[å]! Ikke s[å] ivrig! Det har været figur-
ligt ment, det gier jeg min [h]als p[å]. Kanske blot en
spøgefuld [v]ending. Imorgen kan De jo bede om en [f]or-
klaring. Ja, for De skal da vel i den store [m]iddag? Hvad?
Stensg[å]rd
.
Jeg skal ikke i nogen [m]iddag.
Daniel Hejre
.
To [v]isiter og endda ingen [i]ndbydelse –!
Stensg[å]rd
.
Rodhugger og [l]ykkejæger! Hvad skulde det sigte til[]?
Monsen
.
Se[] derborte! N[å]r man taler om [f]anden, s[å] er han
nærmest. Kom, Bastian!
(Monsen og Bastian bort.)
Stensg[å]rd
.
Hvad skulde det betyde, [h]err Hejre?
Daniel Hejre
.
Kan virkelig ikke tjene Dem med noget [s]var. – De
lider? Deres [h] [å]nd, unge [m]and! Tilgiv, om jeg ved min
[f]rimodighed har s[å]ret Dem. Tro mig, De har endnu
mange bittre [e]rfaringer at g[]øre p[å] [l]ivets [b]ane. De er
ung; De er tillidsfuld og godtroende. Det er smukt; det
er rørende s[å]gar; men, men, – [g]odtroenhed er [s]ølv;
[v]erdenserfaring er [g]uld; – det er et [o]rdsprog af min
egen [o]p[]findelse, [f]aer! Gud være med Dem!
(Daniel Hejre g[å]r.)

Faksimile
23
(Kammerherre Brat[]sberg, hans [d]atter og [d]oktor
Fjeldbo
kommer fra [v]enstre.)
Anders Lundestad

(ved [t]alerstolen, sl[å]r til[] [l]yd).
Herr [v]ærksforvalter Ringdal har [o]rdet.
Stensg[å]rd

(r[å]ber).
Herr Lundestad, jeg forlanger [o]rdet!
Lundestad
.
Siden!
Stensgaard
.
Nej, nu! Stra[ks]!
Lundestad
.
De kan ikke f[å] [o]rdet nu. Herr Ringdal har det.
Ringdal

(p[å] [t]alerstolen).
Ærede [f]orsamling! I dette [ø]jeblik har vi den [æ]re
at se i vor [m]idte [m]anden med det varme [h]jerte og den
[å]bne [h] [å]nd, – han, som vi i en lang [å]rrække har vant
os til[] at se op[] til[], som til[] en [f]ader; han, som altid er
rede til[] [r] [å]d, som til[] [d] [å]d; han, hvis [d]ør aldrig er
stængt for noget hæderligt [m]edlem af vort [s]amfund; han,
han –; vor ærede [h]ædersg[]æst ynder ikke lange [t]aler, og
derfor, en [s]k[å]l og et [h]urra for [k]ammerherre Brat[]sberg
og hans [f]amilje! De leve! Hurra!
Mængden
.
Hurra! [h]urra! [h]urra!
(stormende [j]ubel; man omringer [k]ammerherren, som takker og trykker
de nærmestes [h]ænder).
Stensg[å]rd
.
Faar jeg nu [o]rdet?
Faksimile
24
Lundestad
.
Vær s[å] god. Talerstolen er til[] [t]jeneste.
Stensg[å]rd

(springer op[] p[å] [b]ordet).
Jeg bygger min egen [t]alerstol!
De unge

(stimler om ham).
Hurra!
Kammerherren

(til[] [d]oktoren).
Hvem er det balstyrige [m]enneske?
Fjeldbo
.
Sagfører Stensg[å]rd.
Kammerherren
.
N[å], han!
Stensg[å]rd
.
Hør mig, [i] feststemte [b]rødre og [s]østre! Hør mig, [i],
som har [f]rihedsdagens [j]ubel og [s]ang i eders [h]jerter, selv
om den ligger bunden. Jeg er en fremmed iblandt jer –
Aslaksen
.
Nej!
Stensgaard
.
Tak[] for det [n]ej! Jeg taer det som et [l]ængselens og
[t]rangens [v]idnesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det er
svoret, at her st[å]r jeg med stort og friskt [h]jertelag for
eders [s]org og [g]læde, for eders [s]avn og [s]e[j]r; havde jeg
s[å]sandt derover nogen [m]agt, da – da –!
Aslaksen
.
Det har De, [h]err [o]verretssagfører!
Faksimile
25
Lundestad
.
Ingen [a]fbrydelse! De har ikke [o]rdet.
Stensg[å]rd
.
De endnu mindre! Jeg afsætter [f]estkomiteen! Fri-
hed p[å] [f]rihedsdagen, [g]utter!
De unge
.
Hurra for [f]riheden!
Stensg[å]rd
.
Man vil nægte jer [m]ælets [b]rug! I hørte det. Man
vil g[]øre jer til[] umælende! Væk med sligt [v]oldsherre-
dømme! Jeg vil ikke st[å] her og holde [t]ale for en m[å]l-
bunden [k]lynge. Snakke vil jeg. Og [i] skal snakke med.
Vi vil snakke fra [l]everen!
Mængden

(under stigende [j]ubel).
Hurra!
Stensg[å]rd
.
Ikke mere disse golde kisteklædte [f]estmøder! En gyl-
den, en d[å]dstung [g]røde skal skyde frem af vore Syttende-
Maj-[l]ag herefter. Maj! Det er jo [s]piretiden; det er
[å]rets unge svulmende [j]omfrumaaned. Til[] 1ste Juni blir
det netop[] to [m] [å]neder siden jeg satte mig ned her iblandt
jer. Og hvad har jeg ikke set af [s]torhed og af [s]m[å]hed, af
stygt og af vakkert her!
Kammerherren
.
Hvad er det egentlig han taler om, [d]oktor?
Fjeldbo
.
Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale
[f]orholde.
Faksimile
26
Stensg[å]rd
.
Jeg har set [e]vner glimte og glittre nede i [f]olket.
Men jeg har ogs[å] set den [f]ordærvelsens [å]nd, som ligger
knugende over [e]vnerne og holder dem nede i det lave.
Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde [h]jerter storme til
[m]øde, – men ogs[å] dem, som stængte [d]øren for sig!
Thora
.
O, Gud!
Kammerherren
.
Hvad mener han med det?
Stensg[å]rd
.
Ja, [b]rødre og [s]østre i [f]rejdighed! Der er i [v]ejret, i
[l]uften, en [m]agt, et [s]pøgelse fra r[å]dne [d]age, som lægger
[t]yngsel og [m]ørke udover der, hvor der skulde være [l]ys
og [f]lugt. I [j]orden ig[]en med dette [s]pøgelse!
Mængden
.
Hurra! Hurra for 17de Maj!
Thora
.
Kom, [f]aer –!
Kammerherren
.
Hvad [p]okker er det for [s]pøgelse? Doktor, hvem taler
han om?
Fjeldbo

(hurtigt).
[Å], det er om –
(hvisker et [p]ar [o]rd.)
Kammerherren
.
Aha! Nej, g[]ør han virkelig?
Faksimile
27
Thora

(sagte).
Tak[]!
Stensg[å]rd
.
Vil ingen anden knuse [d]ragen, s[å] vil jeg! Men vi
m[å] holde sammen, [g]utter!
Mange [s]temmer
.
Ja! Ja!
Stensg[å]rd
.
Vi er de unge. Vi ejer [t]iden; men [t]iden ejer ogs[å]
os. Vor [r]et[] er vor [p]ligt! Albuerum for enhver [d] [å]ds-
kraft, for enhver [v]ilje, som er af det stærke! Hør mig!
Vi vil stifte et [f]orbund. Pengesækken har op[]hørt at
regere i [s]ognet!
Kammerherren
.
Bravo! (til[] [d]oktoren.) Pengesækken, sagde han; alts[å]
dog virkelig –!
Stensg[å]rd
.
Ja, [g]utter, vi, vi er [v]alutaen, s[å] sandt der er [m]alm
i os. Vore [v]iljer, det er det klingende [s]ølv, som skal
gælde [m]and og [m]and imellem. Krig og [n]ederlag for hver
den, som vil hindre, at vi udmynter os!
Mængden
.
Hurra!
Stensg[å]rd
.
Man har slængt mig et h[å]nligt [b]ravo i [a]nsigtet
her ikveld –
Kammerherren
.
Nej!
Faksimile
28
Stensg[å]rd
.
Ligemeget! Hverken [t]ak[] eller [t]rusel g[]ælder for den,
der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet! Ja, han;
thi det er dog hans [æ]rinde, vi g[å]r i vor unge tillidsfulde
[g] []erning. Ind til [r]estauratøren alts[å]; – i denne [t]ime
vil vi stifte vort [f]orbund!
Mængden
.
Hurra! Bær ham! Bær ham!
(han løftes p[å] [g]uldstol.)
Stemmer
.
Tal! Mere! Mere!
Stensg[å]rd
.
Samhold, siger jeg? Med de unges [f]orbund er et [f]or-
syn i [p]a[k]t. Det st[å]r til[] os, om vi vil styre [v]erden –
her i [d]istriktet!
(han bæres ind i [t]eltet under stormende [j]ubel.)
Madam Rundholmen

(tørrer [ø] [j]nene).
[Å] nej, for en [m]und der sidder p[å] det [m]enneske!
Kunde en ikke g[]erne kysse ham, [h]err Hejre?
Daniel Hejre
.
Nej, kysse ham, det vilde jeg dog ikke.
Madam Rundholmen
.
Nej, De! Det tror jeg nok.
Daniel Hejre
.
Vilde De kanske kysse ham, [m]adam Rundholmen?
Madam Rundholmen
.
Uf, hvor fæl De er!
(hun g[å]r ind i [t]eltet; Daniel Hejre liges[å].)
Faksimile
29
Kammerherren
.
Spøgelse, – og [d]rage, – og [p]engesæk[]! Det var
forskrækkelig grovt. Men vel til[]pas[]!
Lundestad

(nærmer sig).
Det g[]ør mig rigtig inderlig ondt, [h]err [k]ammerherre –
Kammerherren
.
Ja, hvor har De havt Deres [m]enneskekundskab henne?
N[å], n[å]; det kan times enhver. God [n]at[], [h]err Lunde-
stad, og mange [t]ak[] for iaften[.] (vender sig til[] Thora og [d]oktoren).
Men fy for [p]okker; dette prægtige unge [m]enneske har jeg
jo været grov imod!
Fjeldbo
.
Ja s[å]?
Thora
.
Visiten, mener [d]u –?
Kammerherren
.
To [v]isiter. Det er sandelig Lundestads [s]kyld; han
havde skildret mig ham, som en [l]ykkejæger og som –
som noget, jeg ikke husker. N[å], heldigvis kan jeg bøde
p[å] det.
Thora
.
Hvorledes –?
Kammerherren
.
Kom Thora; vi vil endnu iaften –
Fjeldbo
.
[Å] nej, [h]err [k]ammerherre, er nu det værd[,] at –?
Thora

(sagte).
Hys[]!
Faksimile
30
Kammerherren
.
Har man forløbet sig, s[å] f[å]r man g[]øre det godt
ig[]en; det er simpel [s]kyldighed. God [n]at[], Doktor! S[å]
fik jeg dog en fornøjelig [s]tund. Det er mere, end De har
beredt mig idag.
Fjeldbo
.
Jeg, [h]err [k]ammerherre?
Kammerherren
.
[Å] ja, ja, ja; – b[å]de De og andre –
Fjeldbo
.
Men m[å]tte jeg ikke spørge, hvad jeg –?
Kammerherren
.
Herr [v]ærkslæge, – ingen [p] [å]trængenhed. Jeg er
aldrig p[å]trængende. N[å], i Guds [n]avn forresten, –
God [n]at[]!
(Kammerherren og Thora g[å]r ud til[]venstre; Fjeldbo ser tankefuld
efter dem.)
Bogtrykker Aslaksen
.
(fra [t]eltet).
Hej, [o]p[]varter! Blæk og [p]en! Jo, nu g[å]r det løs,
[h]err [d]oktor!
Fjeldbo
.
Hvad g[å] []r løs?
Aslaksen
.
Han stifter [f]orbundet. Det er næsten stiftet.
Lundestad

(har nærmet sig, sagte).
Skriver der sig mange ind?
Aslaksen
.
Vi har nu omkring 37 foruden [e]nker og sligt. Pen og
Faksimile

31

[b]læk, siger jeg! Ingen [o]p[]varter til[]stede; det er de lokale
[f]orholdes [s]kyld.
(ud bagved [t]eltet.)
Lundestad
.
Puh; dette her har været en varm [d]ag.
Fjeldbo
.
Jeg er bange, vi f[å]r varmere [d]age herefter.
Lundestad
.
Tror De [k]ammerherren blev meget vred?
Fjeldbo
.
[Å], slet[]ikke; det s[å] De jo. Men hvad siger De om
det nye [f]orbund?
Lundestad
.
Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?
Fjeldbo
.
Men det er jo [b]egyndelsen til[] en [k]amp om [m]agten
her i [d]istriktet.
Lundestad
.
Ja-ja! Kamp er god. Han er en [m]and med store
[g]aver, han, Stensg[å]rd.
Fjeldbo
.
Og en [m]and, som vil frem.
Lundestad
.
Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde ogs[å] frem, da
jeg var ung; der er ingenting at sige p[å] det. Men en
kunde kanske g[å] indenfor [d]øren –
Daniel Hejre

(fra [t]eltet).
N[å], [h]err Lundestad, skal De ind og interpellere? Hvad?
G[]øre [o]pposition? He-he! For s[å] m[å] De skynde Dem.
Faksimile
32
Lundestad
.
[Å], jeg kommer vel altid tidsnok.
Daniel Hejre
.
Forsent, [f]aer! Medmindre De vil st[å] [] [f]adder. (Hurra-
r[å]b fra [t]eltet.)
Der synge [d]egnene Amen; nu er [d] [å]bs-
akten over.
Lundestad
.
En f[å]r vel [l]ov til[] at høre; jeg skal holde mig stille.
(g[å]r ind.)
Daniel Hejre
.
Det er ogs[å] et af de faldende [t]rær! Mangt og mange
vil komme til[] at falde nu! Her vil komme til[] at se ud,
som en [s]kog efter [s]torm. [Å], det er dejligt, er det!
Fjeldbo
.
Men sig mig, [h]err Hejre, hvad kan det egentlig inter-
essere Dem?
Daniel Hejre
.
Interessere mig? Jeg er ingen interesseret [m]and, [h]err
[d]oktor! N[å]r jeg fryder mig, s[å] er det p[å] mine [m]ed-
borgeres [v]egne. Her vil blive [l]iv, [i]ndhold, [s]tof[]! For
mig personligt, – Gudbevares, for mig kan det være lige-
gyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde om [k]ejseren af
Østerrig og [k]ongen af Frankrig: Det er mig det samme,
enten [s]vinet æder [h]unden eller [h]unden [s]vinet.
(ud i [b]aggrunden til[]højre.)
Mængden

(i [t]eltet).
Sagfører Stensg[å]rd leve! Han leve! Hurra! Hurra for
de unges [f]orbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
Faksimile
33
Bastian Monsen

(fra [t]eltet).
Gud velsigne Dem og alle [m]ennesker! (med taarekvalt
[s]temme.)
Uf, [d]oktor, jeg k[]ender mig s[å] stærk ikveld. Jeg
m[å] g[]øre noget!
Fjeldbo
.
Genér Dem ikke. Men hvad vil De g[]øre?
Bastian
.
Jeg tror, jeg g[å]r ned p[å] [d]ansesalen og prygler et
[p]ar af mine [v]enner.
(ud bagved [t]eltet.)
(Stensg[å]rd kommer ud fra [t]eltet, uden [h]at[] og i stærk [b]evægelse.)
Stensg[å]rd
.
K[]ære Fjeldbo, er det dig?
Fjeldbo
.
Til[] [t]jeneste, [h]err [f]olkehøvding! Ja, [d]u er da vel
k[å]ret –?
Stensg[å]rd
.
Naturligvis; men –
Fjeldbo
.
Og hvad skal det s[å] vidre kaste af sig? Hvilke
[t]illidshverv i [k]ommunen? En [b]ankbestyrerpost? Eller
kanske –?
Stensg[å]rd
.
[Å], snak[] ikke til mig om sligt! Du mener det heller
ikke. Du er ikke saa flad og tom i [b]rystet, som [d]u g[]erne
vil synes.
Fjeldbo
.
Nu skal vi høre!
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
3
Faksimile
34
Stensg[å]rd
.
Fjeldbo! Vær mig en [v]en, som før! Det er blevet øde
imellem os. Der var s[å] meget uhyggeligt hos [d]ig, [s]pas
og [s]pot[], som stødte mig til[]bage. [Å], det var dog [u]ret[]
af mig! (sl[å]r [a]rmene om ham). O, du evige Gud, hvor jeg
er lykkelig!
Fjeldbo
.
Du ogs[å]! Jeg med; jeg med!
Stensg[å]rd
.
Ja, maatte jeg ikke være den usleste [u]sling p[å] [j]or-
den, hvis ikke al denne [v]elsignelse gjorde mig god og
brav? Hvormed har jeg fortjent det, du? Hvad har jeg
syndige [s]kabhals gjort, at jeg blev s[å] rigt ben[å]det?
Fjeldbo
.
Her er min [h] [å]nd! Ikveld holder jeg minsæl af dig!
Stensg[å]rd
.
Tak[]! Vær trofast og sand. Jeg skal være det. – Ja,
er det ikke en usigelig [l]ykke, s[å]ledes at kunne rive dem
med sig, alle de mange? M[å] en ikke blive god af Tak[]-
nemmelighed? Og hvorledes m[å] en ikke elske alle [m]en-
nesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i [f]avn allesam-
men, græde og bede dem om [f]orladelse, fordi Gud har
været s[å] partisk at give mig mere end dem.
Fjeldbo

(stille).
Ja; s[å] usigelig meget kan den enkelte f[å]. Ikke ct
[k]ryb, ikke et grønt [b]lad langs [v]ejen kunde jeg træde
p[å] ikveld.
Stensg[å]rd
.
Du?
Faksimile
35
Fjeldbo
.
Punktum! Derom er ikke [t]alen. Jeg vilde kun sige,
at jeg forstod dig.
Stensg[å]rd
.
Hvad for en dejlig [n]at[]! Musiken og [j]ubelen klinger
langt ud over [e]ngene. Dernede er det stille. – Ja, den
[m]and, hvis [l]iv ikke taer sin [d] [å]b af slig en [t]ime, han
fortjener ikke at leve p[å] Guds [j]ord.
Fjeldbo
.
Ja, men sig mig nu, – hvad skal s[å] videre bygges –
imorgen, og alle [u]gedage?
Stensg[å]rd
.
Bygges? Først g[]ælder det at rive ned. – Du, Fjeldbo,
jeg har engang drømt, – eller kanske jeg s[å] det; dog
nej, jeg drømte; men s[å] levende! Jeg syntes der var kom-
men [d]ommedag over [j]orden. Jeg kunde se hele [r]undingen
af den. Ingen [s]ol var der; kun et gult [u]vejrslys. Der gik
en [s]torm; den strøg fra [v]est og strøg alting med sig;
først strøg den vissent [l]øv, s[å] strøg den [m]ennesker; –
men de holdt sig p[å] [b]enene endda. Kapperne slog tæt[]
ind om dem, saa de fo[]r som siddende i [f]lugten. Først
s[å] de ud som [b]orgerfolk, der løber efter sine [h]atte i
[b]læst; men da de kom nærmere, s[å] var det [k]ejsere og
[k]onger; og det, de løb efter og greb efter, og som de altid
var nærved at n[å], men aldrig n[å]de, det var [k]roner og
[r]igsæbler. [Å], der kom [h]undreder efter [h]undreder af alle
[s]lags, og ingen vidste, hvad det gjaldt; men mange jamred
og spurgte: hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige
[s]torm? Da blev der svaret: en [r]øst talte, og denne ene
[r]øst gav slig [g] []enlyd, at [s]tormen vaktes!
3*
Faksimile
36
Fjeldbo
.
N[å]r drømte du dette?
Stensg[å]rd
.
[Å] engang, – jeg erindrer ikke; for flere [å]r siden.
Fjeldbo
.
Der har været [o]p[]rør etsteds i Europa, og s[å] har du
spist tungt til[] [a]ften og læst [a]viser ovenp[å].
Stensg[å]rd
.
Den samme [i]snen, den samme [r]is[]len nedad [r]yggen
har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal g[]øre [f]yldest for mig.
Jeg vil være [r]østen –
Fjeldbo
.
Hør, k[]ære Stensg[å]rd, du skal standse og tænke dig
om. Du vil være [r]østen, siger du. Godt! Men hvor vil
du være [r]østen? Her i [f]ogderiet? Eller, hvis det kommer
højt, her i [a]mtet! Og hvem skal være [g] []enlyden, der
sl[å]r, s[å] [s]tormen vækkes? Jo, [f]olk, som [p]roprietær
Monsen og [b]ogtrykker Aslaksen og det fedryggede Geni,
[h]err Bastian. Og istedet for de flygtende [k]ejsere og [k]on-
ger vil vi f[å] se [g] [å]rdbruger Lundestad, som løber efter
sin [s]torthingsfuldmagt. Hvad blir saa det hele? Det blir,
hvad syntes først i [d]rømmen, – [s]pidsborgere i [b]læst.
Stensg[å]rd
.
I den nærmeste [n]ærhed, ja! Men ingen ved, hvor
langt et [u]vejr sl[å]r.
Fjeldbo
.
Sniksnak[] med dig og dit [u]vejr! Og n[å]r s[å] dertil[]
kommer, at du, blind og besnakket og forlokket, som du
er, vender dine [v] [å]ben netop[] mod det hæderlige og det
dygtige iblandt os –
Faksimile
37
Stensg[å]rd
.
Det er ikke sandt!
Fjeldbo
.
Det er sandt! Monsen p[å] Storli fik [t]ag i dig stra[ks]
du kom her til[] [b]yg[]den; og g[]ør du dig ikke fri for ham,
s[å] blir det din [u]lykke. Kammerherre Brat[]sberg er en
[h]ædersmand; det kan du stole p[å]. Ved du, hvorfor [h]err
[p]roprietæren har lagt ham for [h]ad? Jo, fordi –
Stensg[å]rd
.
Jeg t[å]ler ikke et [o]rd mere! Ikke et eneste [o]rd, som
fornærmer mine [v]enner!
Fjeldbo
.
Se til[]bunds i dig selv, Stensg[å]rd! Er [h]err Mons
Monsen virkelig din [v]en?
Stensg[å]rd
.
Proprietær Monsen har med al [v]elvilje [å]bnet sit [h]us
for mig –
Fjeldbo
.
Han [å]bner forg[]æves sit [h]u[]s for de bedre her.
Stensg[å]rd
.
[Å], hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede [e]m-
bedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig ang[å]r, s[å]
har man p[å] Storli modtaget mig med en [f]orekommenhed
og en [a]nerk[]endelse, som –
Fjeldbo
.
Anerk[]endelse; ja desværre, – der er vi ved [k] []erne-
punktet.
Stensg[å]rd
.
Aldeles ikke! Jeg er [m]and for at se uhildet. Pro-
Faksimile

38

prietær Monsen har [e]vner, han har [l]æsning, han har [s]ans
for de offentlige [a]nliggender.
Fjeldbo
.
Evner? [Å] ja, paa sin [v]is. Læsning ogs[å]; han hol-
der [b]ladene og har deraf mærket sig, hvilke [t]aler du har
holdt, og hvilke [a]rtikler du har skrevet. Og at han har
[s]ans for de offentlige [a]nliggender, det har han naturligvis
lagt for [d]agen ved at samstemme b[å]de i dine [t]aler og i
dine [a]visartikler.
Stensg[å]rd
.
Hør, Fjeldbo, nu kommer ig[]en [b]undfaldet op[] i dig.
Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige i
[t]ankegangen? Hvorfor altid forudsætte enten usle eller
latterlige [b]evæggrunde? [Å], du mener det ikke! Nu ser
du s[å] trofast ud ig[]en. Jeg vil sige dig det bedste, det
rette [k] []ernepunkt. K[]ender du Ragna?
Fjeldbo
.
Ragna Monsen? Ja; s[å]dan p[å] anden [h] [å]nd.
Stensg[å]rd
.
Ja, hun kommer undertiden til[] [k]ammerherrens.
Fjeldbo
.
I al [s]tillhed. Hun og [f]røken Brat[]sberg er [v]eninder
fra [k]onfirmationstiden.
Stensg[å]rd
.
Og hvad siger du s[å] om hende?
Fjeldbo
.
Jo, efter alt, hvad jeg har hørt, maa hun være en
meget fortræffelig [p]ige.
Faksimile
39
Stensg[å]rd
.
[Å], du skulde se hende i [h]jemmet. Hun har ingen
anden [t]anke end de to sm[å] [s]øskende. Og hvorledes skal
hun ikke have plejet sin [m]oder! Du ved, [m]oderen var
sindssyg de sidste [å]r, hun levede.
Fjeldbo
.
Javisst; jeg var selv [l]æge der en [t]id. Men sig mig,
k[]ære [v]en; jeg skulde dog vel ikke tro at –?
Stensg[å]rd
.
Jo, Fjeldbo, jeg elsker hende virkelig; til[] dig kan jeg
sige det. Ja, jeg sk[]ønner godt, hvad der undrer dig. Du
finder det p[å]faldende, at jeg s[å] hurtigt ovenp[å] –. Ja,
du ved jo, jeg har været forlovet i Kristiania?
Fjeldbo
.
Ja, man har fortalt det.
Stensg[å]rd
.
Det hele [f]orhold var en [s]kuffelse. Jeg m[å]tte bryde
det; det var bedst for alle [p]arter. Du kan tro, jeg har lidt
nok under den [s]ag; jeg har følt mig pint og knuget –.
N[å], [g]udskelov, nu er jeg ude af det; det var ogs[å] min
[g]rund til[] at flytte bort.
Fjeldbo
.
Og ligeoverfor Ragna Monsen er du sikker p[å] dig selv?
Stensg[å]rd
.
Ja, det er jeg, du! Her er ingen [f]ejltagelse mulig.
Fjeldbo
.
Men s[å] i Guds [n]avn, g[]ør [a]lvor af det! Det er en
stor [l]ykke! O, jeg kunde sige dig s[å] meget –
Faksimile
40
Stensg[å]rd
.
Kan du virkelig det? Har hun yttret noget? Til[]
[f]røken Brat[]sberg kanske?
Fjeldbo
.
Du forst[å]r mig ikke. Men hvorledes er det muligt,
at du midt under alt dette kan g[å] her og svire i poli-
tiske [o]rgier? At [b]yg[]dsladderen kan f[å] [i]ndpas[] i et
[s]ind som –
Stensg[å]rd
.
Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en s[å] aldeles
enkelt [m]askine heller. Jeg er det ialfald ikke. Desuden,
netop[] ig[]ennem disse [k]ampe og [b]rydninger g[å]r [v]ejen
til[] hende.
Fjeldbo
.
En forbandet triviel [v]ej.
Stensg[å]rd
.
Fjeldbo, jeg er ærg[]ærrig; det ved du godt. Jeg m[å]
frem i [v]erden. N[å]r jeg tænker p[å], at jeg er tredive
[å]r, og endnu st[å]r ved [b]egyndelsen, s[å] k[]ender jeg [s]am-
vittighedens [t]ænder i mig.
Fjeldbo
.
Ja, men det er ikke dens [v]isdomstænder.
Stensg[å]rd
.
Det kan ikke nytte at snakke til[] dig. Du har aldrig
følt denne jagende og æggende [t]rang. Du har drevet og
dovnet alle dine [d]age, – som [s]tudent, til[] [e] [ks]amen, i
[u]dlandet, og nu her –
Fjeldbo
.
[Å] ja, kanske; men det har ialfald været dejligt. Og
Faksimile

41

der følger ingen [s]lappelse efter, som den, man føler, n[å]r
man stiger ned af [b]ordet, efterat –
Stensg[å]rd
.
Alt andet; men dette t[å]ler jeg minsæl ikke! Du
g[]ør en ond [g] []erning med sligt. Du tager [l]øftelsen fra
mig –
Fjeldbo
.
Ja, men ved du hvad; n[å]r [l]øftelsen sidder s[å] løst –
Stensg[å]rd
.
Lad være, siger jeg! Hvad [r]et[] har du til[] at bryde
ind i min [l]ykke? Tror [d]u ikke jeg er ærlig kanske?
Fjeldbo
.
Jo, det ved [h]imlen, jeg tror!
Stensg[å]rd
.
N[å], hvad skal det s[å] til[] at g[]øre mig tom og ækkel
og mistroisk mod mig selv? (Larm og [r] [å]b i [t]eltet.) Hør;
hør! De drikker min [s]k[å]l! Hvad der kan gribe s[å]
mange, – ved den evige Gud, det har [s]andhed i sig!
(Frøken Brat[]sberg, [f]røken Monsen og [k]andidat Helle
fra [v]enstre g[å]r over [p]ladsen i [m]ellemgrunden.)
Kandidat Helle

(til[] [f]røken Brat[]sberg).
Se der, [f]røken; der st[å]r netop[] [s]agfører Stensg[å]rd.
Thora
.
Ja, s[å] følger jeg ikke længere. Godnat[], Ragna!
Godnat[]; [g]odnat[]!
Helle
og
[f]røken Monsen
.
Godnat[]; [g]odnat[]!
(de g[å]r ud til[]højre.)
Faksimile
42
Thora

(nærmere).
Jeg er [j]ernværksejer Brat[]sbergs [d]atter. Jeg har et
[b]rev til[] Dem fra [f]aer.
Stensg[å]rd
.
Til[] mig –?
Thora
.
Vær s[å] god; her er det.
(vil g[å].)
Fjeldbo
.
Faar jeg ikke [l]ov at følge?
Thora
.
Nej [t]ak[]; følg ikke. Godnat[]!
(ud til[] [v]enstre.)
Stensg[å]rd

(læser ved en [p]apirlygte).
Hvad for noget?
Fjeldbo
.
Men, k[]ære, – hvad skriver [k]ammerherren [?]
Stensg[å]rd

(brister i [l]atter).
Det havde jeg dog ikke ventet!
Fjeldbo
.
Men sig mig da –?
Stensg[å]rd
.
Kammerherre Brat[]sberg er en ynkelig [k]arl.
Fjeldbo
.
Og det vover du –
Faksimile
43
Stensgaard
.
Usel; usel! Sig det ig[]en til[] hvem du vil. N[å], lad
forresten være. (g[]emmer [b]revet.) Det blir imellem os!
(Forsamlingen kommer ud af [t]eltet.)
Proprietær Monsen
.
Herr [f]ormand! Hvor er [h]err Stensg[å]rd?
Mængden
.
Der st[å]r han! Hurra!
Lundestad
.
Herr [o]verretssagføreren har glemt sin [h]at[].
(rækker ham den.)
Bogtrykker Aslaksen
.
Værs[å]god; her er [p]unsch! En hel [b]olle!
Stensg[å]rd
.
Tak[]; ikke mere.
Monsen
.
Og s[å] husker vel [m]edlemmerne, at imorgen samles
vi p[å] Storli hos mig for at –
Stensg[å]rd
.
Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen –?
Monsen
.
Jo visst; for at vedtage den [r]undskrivelse, som –
Stensg[å]rd
.
Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt –. Jeg skal
se i overmorgen eller [d]agen derefter. N[å], [g]odnat[], mine
[h]errer; hjertelig [t]ak[] for idag, og [h]urra for [f]remtiden!
Faksimile
44
Mængden
.
Hurra! Vi følger ham hjem!
Stensg[å]rd
.
Tak[]; [t]ak[]! De m[å] endelig ikke –
Aslaksen
.
Vi følger Dem allesammen.
Stensg[å]rd
.
Lad g[å]. Godnat[], Fjeldbo; ja, for du følger vel ikke?
Fjeldbo
.
Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du yttred om
[k]ammerherre Brat[]sberg –
Stensg[å]rd
.
Hys[], hys[]; det var overdrevet i [u]dtrykket. En [s]treg
over det! – N[å] ja, mine ærede [v]enner, vil [i] være med,
s[å] kom; jeg g[å]r i [s]pidsen.
Monsen
.
Deres [a]rm, Stensg[å]rd!
Bastian
.
Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk!
Mængden
.
Sang; [s]ang! Musik!
(En [f]olkesang spilles og synges. Toget marcherer ud til[] [h]øjre
i [b]aggrunden.)
Fjeldbo

(til[] Lundestad, som er bleven til[]bage).
Et stadseligt [f]ølge.
Faksimile
45
Lundestad
.
[Å] ja. Men en stadselig [f]ører ogs[å].
Fjeldbo
.
Og hvor g[å]r s[å] De, [h]err Lundestad?
Lundestad
.
Jeg? Jeg g[å]r hjem og lægger mig.
(han hilser og g[å]r. Doktor Fjeldbo blir alene til[]bage.)
(Teppet falder.)

Faksimile
ANDEN AKT.

(Havestue hos [k]ammerherrens. Elegante [m]øbler, [p]ianoforte, [b]lomster og
[ sjeldne skeldne ] [p]lanter. Indgangsdør i [b]aggrunden. P[å] venstre [s]ide [d]ør til[]
[s]pisesalen; til[]højre flere [å]bne [g]lasdøre ud til[] [h]aven.)
(Bogtrykker Aslaksen st[å]r ved [i]ndgangsdøren. En [p]ige er ifærd
med at bære et [p]ar [f]rugtsk[å]ler ind til[]venstre.)
Pigen
.
Ja, men De hører jo, [s]elskabet sidder til[]bords endnu.
De m[å] komme ig[]en siden.
Aslaksen
.
Nej, f[å]r jeg s[å] heller [l]ov til[] at vente?
Pigen
.
Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der
s[å]længe.
(hun g[å]r ind i [s]pisesalen. Aslaksen sætter sig ved [d]øren. Op[]hold.
Doktor Fjeldbo kommer fra [b]aggrunden.)
Fjeldbo
.
N[å], [g]oddag, Aslaksen; er De her?
Pigen

(kommer til[]bage).
[Å], hvor sent [d]oktoren kommer!
Faksimile
47
Fjeldbo
.
Jeg blev kaldt ud i [s]ygebesøg.
Pigen
.
B[å]de [k]ammerherren og [f]røkenen har spurgt s[å]
meget efter Dem.
Fjeldbo
.
S[å] de har det?
Pigen
.
Ja, [d]oktoren m[å] endelig g[å] ind. Eller skal jeg
kanske sige til[] at –?
Fjeldbo
.
Nej, nej; lad være. Jeg skal altid f[å] en [b]id [m]ad
sidenefter; nu venter jeg her s[å]længe.
Pigen
.
Ja, de er snart færdige.
(hun g[å]r ud i [b]aggrunden.)
Aslaksen

(lidt efter).
Og De kan lade sligt [g] []æstebudsbord g[å] fra Dem, –
med [k]age og fin [v]in og alt godt?
Fjeldbo
.
Ja for [p]okker, man f[å]r snarere formeget end forlidt
af det gode her i [e]gnen.
Aslaksen
.
Det kan jeg ikke være enig med Dem i.
Fjeldbo
.
Hm. Men sig mig, – det er nogen, De venter p[å]?
Faksimile
48
Aslaksen
.
Det er nogen, jeg venter p[å], ja!
Fjeldbo
.
Og hjemme st[å]r det t[å]leligt til[]? Deres [k]one –?
Aslaksen
.
Ligger til[]sengs som sædvanligt; hoster og tæres væk.
Fjeldbo
.
Og den næstældste?
Aslaksen
.
[Å], han er og blir nu vanfør; det ved De jo. Det
skal s[å] være for os; – hvad [f]anden kan det nytte at
snakke om sligt!
Fjeldbo
.
Lad mig se p[å] Dem, Aslaksen!
Aslaksen
.
N[å]; hvad vil De se?
Fjeldbo
.
Idag har De drukket.
Aslaksen
.
Det gjorde jeg ig[å]r ogs[å].
Fjeldbo
.
Ig[å]r; ja, det fik endda s[å] være; men idag og –
Aslaksen
.
End de derinde da? Jeg synes de ogs[å] drikker.
Fjeldbo
.
Ja, k[]ære Aslaksen, De har [r]et[] p[å] en [m] [å]de; men
[v]ilk[å]rene er nu s[å] forsk[]ellige her i [v]erden.
Faksimile
49
Aslaksen
.
Jeg har ikke valgt mine [v]ilk[å]r.
Fjeldbo
.
Nej, Vorherre har valgt for Dem.
Aslaksen
.
Nej, det har han ikke. Det er [m]ennesker, som har
valgt. Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af [t]rykkeriet
og satte mig til[] at studere. Og [k]ammerherre Brat[]sberg
valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, s[å] jeg m[å]tte g[å]
til[]bage til[] [t]rykkeriet ig[]en.
Fjeldbo
.
Nu taler De mod bedre [v]idende. Kammerherre Bra[]ts-
berg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte
sig selv.
Aslaksen
.
Lad g[å]! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere sig
selv, n[å]r han havde sligt [a]nsvar mod mig? Vorherre
har ogs[å] sin [s]kyld, forst[å]r sig. Hvorfor skulde han
give mig [e]vner og [a]nlæg[]? N[å], dem kunde jeg da
endelig brugt som en skikkelig [h] [å]ndværksmand; men s[å]
kommer den gamle [s]ludderbøtte –
Fjeldbo
.
Det er styg[]t, hvad [D]e der siger. Daniel Hejre tog
sig dog visst af Dem i den bedste [m]ening.
Aslaksen
.
Ja, hans gode [m]ening kan sgu' lidet hjælpe mig. –
Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker [s]k[å]ler,
der sad jeg ogs[å]; var som en af de andre; var fint op[]-
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
4
Faksimile

50

klædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig, som
havde læst s[å] mangt, og som havde tørstet s[å] længe
efter at f[å] [d]el i alt det, som her[]ligt er i [v]erden. Jo,
[p]yt[]! Hvor længe var Jeppe i [p]aradis? Knald og [f]ald;
ud af det ig[]en; – hele [h]erligheden faldt i [f]isk, som
vi siger i [t]rykkeriet.
Fjeldbo
.
Ja-ja; men De var jo dog ikke s[å] slemt stillet; De
havde jo Deres [h] [å]ndværk at ty til[].
Aslaksen
.
Det er en god [s]nak[], det. Efter sligt noget er ens
[s]tand ikke længere ens [s]tand. De tog [f]odfæstet væk
under mig og satte mig ud p[å] en glat[] [i]s, – og s[å]
m[å] jeg endda høre [s]længord, fordi jeg snubler.
Fjeldbo
.
N[å]; jeg vil visselig ikke g[å] h[å]rdt irette med Dem –
Aslaksen
.
Nej, det g[]ør De ogs[å] [r]et[] i. – Det er et under-
ligt [r]øre! Daniel Hejre og [f]orsynet og [k]ammerherren
og [s]k[]æbnen og [o]mstændighederne – og jeg selv ogs[å]!
Jeg har tidt tænkt p[å] at klare det ud fra hinanden og
skrive en [b]og om det; men det er s[å] forbandet indfiltret
at – (skotter mod [d]øren tilvenstre.) Se s[å]; nu g[å]r de fra
[b]ordet.
(Selskabet, [d]amer og [h]errer, g[å]r under munter [s]amtale fra [s]pise-
salen ud i [h]aven. Mellem [g] []æsterne er [s]agfører Stensg[å]rd med
Thora under den venstre og Selma under den højre [a]rm. Doktor
Fjeldbo og [b]ogtrykker Aslaksen st[å]r oppe ved [d]øren i [b]aggrunden.)
Faksimile
51
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg er jo fremmed her; [d]amerne f[å]r sige, hvor
jeg skal føre Dem hen.
Selma
.
Ud i det fri; De m[å] se [h]aven.
Stensg[å]rd
.
O ja, det skulde være dejligt!
(ud g[]ennem den forreste [g]lasdør til[]øjre.)
Fjeldbo
.
Men i Guds [n]avn, det var jo Stensg[å]rd!
Aslaksen
.
Ja, det er ham, jeg skal have fat[] i. Jeg har rendt
længe nok efter ham; heldigvis traf jeg da Daniel Hejre –
(Daniel Hejre og Erik Brat[]sberg kommer fra [s]pisesalen.)
Daniel Hejre
.
He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg har
ikke smagt [m]agen, siden jeg var i London.
Erik Brat[]sberg
.
Ja, ikke sandt? Den kan live et [m]enneske op[]!
Daniel Hejre
.
Ak, ak; det er en sand [f]ryd at se sine Penge s[å] vel
anvendte!
Erik Brat[]sberg
.
Hvorledes? (leende.) N[å]; ja, ja vel, ja!
(de g[å]r ud i [h]aven.)
Fjeldbo
.
De skal tale med Stensg[å]rd, siger De?
4*
Faksimile
52
Aslaksen
.
Jeg skal s[å].
Fjeldbo
.
I [f]orrettninger?
Aslaksen
.
Forst[å]r sig; [f]estberet[]ningen i [b]ladet –
Fjeldbo
.
Ja, ved De hvad, – s[å] m[å] De vente derude s[å]-
længe –
Aslaksen
.
Ude i [g]angen?
Fjeldbo
.
I [f]orstuen, ja! Her er hverken [t]id eller [s]ted –;
jeg skal passe p[å], n[å]r Stensg[å]rd blir et [ø]jeblik alene;
hører [D]e –!
Aslaksen
.
Bevares vel; jeg skal vente til[] min [t]id kommer.
(g[å]r ud i [b]aggrunden.)
(Kammerherre Brat[]sberg, [g] [å]rdbruger Lundestad,
[v]ærksforvalter Ringdal og et [p]ar andre [h]errer fra [s]pisesalen.)
Kammerherren

(i [s]amtale, til[] Lundestad).
Uvorrent, siger De? Nu, [f]ormen vil jeg ikke vidre
op[]holde mig ved; men der var [g]uldkorn i den [t]ale; det
kan jeg forsikkre Dem.
Lundestad
.
Ja-ja; n[å]r [k]ammerherren er fornøjet, s[å] kan sagtens
jeg være det.
Faksimile
53
Kammerherren
.
Det skulde jeg ogs[å] mene. N[å], der har vi da [d]ok-
toren! Og med en tom [m]ave sandsynligvis?
Fjeldbo
.
Siger intet, [h]err [k]ammerherre; her er ikke langt til[]
[s]pisekammeret; – jeg betragter mig halvvejs som hjemme
i [h]uset.
Kammerherren
.
Se, se; g[]ør De det? Det skulde De dog ikke g[]øre
før [t]iden.
Fjeldbo
.
Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde op[]? De
har jo selv tilladt mig –
Kammerherren
.
Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. – N[å], n[å];
betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde [v]ejen
til[] [s]pisekammeret. (sl[å]r ham let[] p[å] [s]kuldren og vender sig ti[]l
Lundestad.)
Se, det er en; ham kan De kalde en [l]ykke-
jæger og – og det andet, som jeg ikke husker.
Fjeldbo
Men, [h]err [k]ammerherre!
Lundestad
.
Nej, jeg forsikkrer –
Kammerherren
.
Ingen [d]isputer ovenp[å] [m]aden; det er ikke tjenligt.
Nu f[å]r vi snart [k]affeen derud.
(g[å]r med [g] []æsterne ned i [h]aven.)
Faksimile
54
Lundestad

(til[] Fjeldbo).
Skulde De hørt s[å] underlig, som [k]ammerherren er
idag?
Fjeldbo
.
Det mærkede jeg allerede ig[å]raftes.
Lundestad
.
Tænk, han vil endelig, at jeg skal have kaldt [h]err
Stensg[å]rd for en [l]ykkejæger og sligt noget!
Fjeldbo
.
[Å], [p]yt[]; [h]err Lundestad; om nu s[å] var? Men und-
skyld; jeg m[å] ned og hilse p[å] [h]usets [d]amer.
(g[å]r ud til[]højre.)
Lundestad

(til[] Ringdal, som ordner et [s]pillebord).
Hvorledes hænger det dog sammen, at [s]agfører Stens-
g[å]rd kommer her?
Ringdal
.
Ja, sig De mig det. Han stod ikke p[å] [l]isten fra først af.
Lundestad
.
Alts[å] bagefter? Efter den [t]il[]tale, [k]ammerherren
fik ig[å]r –?
Ringdal
.
Ja, kan De sk[]ønne sligt?
Lundestad
.
Sk[]ønne det? [Å] jo; [å] jo.
Ringdal

(sagtere).
Mener De, [k]ammerherren er ræd[] for ham?
Faksimile
55
Lundestad
.
Jeg mener, han er varsom, – mener jeg.
(de g[å]r samtalende op[] mod [b]aggrunden og derp[å] ud i [h]aven; p[å]
samme [t]id kommer Selma og Stensg[å]rd frem i den forreste [h]avedør.)
Selma
.
Jo, vil De nu se; der borte over [t]rætoppene skimter
vi b[å]de [k]irket[å]rnet og hele den øverste [d]el af [b]yen.
Stensg[å]rd
.
Ja virkelig; det havde jeg ikke troet.
Selma
.
Synes De ikke [u]dsigten heroppefra er dejlig?
Stensg[å]rd
.
Alting er dejligt her; [h]aven og [u]dsigten og [s]olskinnet
og [m]enneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er
dejligt! Og her bo[]r De hele [s]ommeren?
Selma
.
Nej, ikke jeg og min [m]and; vi kommer og g[å]r. Vi
har et stort prægtigt [h]us inde i [b]yen, meget prægtigere
end her; ja, De skal nok f[å] se det.
Stensg[å]rd
.
Og Deres [f]amilje boer kanske ogs[å] i [b]yen?
Selma
.
Familje? Hvem skulde den [f]amilje være?
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg vidste ikke –
Selma
.
Vi [e]ventyrprinsesser har ingen [f]amilje.
Faksimile
56
Stensg[å]rd
.
Eventyrprinsesser?
Selma
.
Idethøjeste har vi kun s[å]dan en ond [s]tedmoder –
Stensg[å]rd
.
En [h]e[ks], ja! Og De er alts[å] [p]rinsesse?
Selma
.
Over alle de sunkne [s]lotte, hvor det spiller om Thors-
dagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det m[å] være en meget
behagelig [l]ivsstilling; men, – ja, nu skal De høre –
Erik Brat[]sberg

(fra [h]aven.)
N[å], endelig finder man da den lille [f]rue!
Selma
.
Ja, [f]ruen fortæller [h]err Stensg[å]rd sit [l]evnetsløb.
Erik Brat[]sberg
.
Se, se; og hvad [f]igur spiller [æ]gtemanden i [f]ruens
[l]evnetsløb?
Selma
.
Prins, naturligvis. (til[] Stensg[å]rd.) De ved, der kommer
altid en [p]rins og løser [t]rolddommen, og s[å] er alting
godt og vel, og s[å] er der [g]læde og [g]ratulation i [v]erden,
og s[å] er [e]ventyret ude.
Stensg[å]rd
.
[Å]; det var for kort.
Selma
.
Ja kanske, – p[å] en [m] [å]de.
Faksimile
57
Erik Brat[]sberg

(sl[å]r [a]rmen om hende).
Men ud af det [e]ventyr spandt der sig et nyt, og der
blev [p]rinsessen [d]ronning!
Selma
.
P[å] samme Vilk[å]r, som de rigtige [p]rinsesser?
Erik Brat[]sberg
.
Hvilke [v]ilk[å]r?
Selma
.
De m[å] udenlands; bort til[] et fremmed [r]ige.
Erik Brat[]sberg
.
En [c]igar, [h]err Stensg[å]rd?
Stensg[å]rd
.
Tak[]; ikke nu.
(Doktor Fjeldbo og Thora fra [h]aven.)
Selma

(imod dem).
K[]ære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?
Thora
.
Jeg? Nej.
Selma
.
Jo, jo; det er du visst; jeg synes, du konsulerer [d]ok-
toren s[å] ivrigt i de sidste [d]age.
Thora
.
Nej, jeg forsikkrer dig –
Selma
.
Snak[]; lad mig føle! Du brænder. K[]ære [d]oktor,
tror De ikke den [h]ede g[å]r over.
Faksimile
58
Fjeldbo
.
Alting skal have sin [t]id.
Thora
.
Frost er da heller ikke bedre –
Selma
.
Nej, den jævne [m]iddelvarme, – s[å] siger min [m]and
ogs[å].
Kammerherren

(kommer fra [h]aven).
Hele [f]amiljen samlet i fortrolig [k]lynge? Det er just
ikke meget høfligt mod [g] []æsterne.
Thora
.
K[]ære [f]aer, nu skal jeg stra[ks] –
Kammerherren
.
Aha, det er Dem, [d]amerne g[]ør [k] []ur til[], [h]err
Stensg[å]rd! Det skal jeg besørge.
Thora

(sagte til[] Fjeldbo).
Bliv! (hun g[å]er ud i [h]aven.)
Erik Brat[]sberg

(byder Selma [a]rmen).
Har [f]ruen noget imod –?
Selma
.
Kom! (begge ud ti[]højre.)
Kammerherren

(ser efter dem).
At f[å] de to skillt ad, det er nu ikke til[] at tænke p[å].
Faksimile
59
Fjeldbo
.
Det vilde ogs[å] være en syndig [t]anke.
Kammerherren
.
Ja, hvorledes dog Vorherre er [d] [å]rernes [f]ormynder!
(r[å]ber ud.) Thora, Thora, s[å] hav dog et [ø]je med Selma!
Hent et [s]hawl til[] hende; og lad hende ikke løbe s[å]ledes
omkring; hun fork[]øler sig! Ja, vi [m]ennesker er kortsynte,
[d]oktor! Ved De noget [m]iddel mod den [f]ejl?
Fjeldbo
.
Ja; [l]ærepengene. Dem skal man anbringe bag [ø]ret,
s[å] ser man klarere en anden [g]ang.
Kammerherren
.
Ej-ej! Tak[] for det [r] [å]d. Men De, som regner Dem
for hjemme her, De skal s[å]mæn ogs[å] tage Dem lidt af
Deres fremmede.
Fjeldbo
.
Ja, vel; Stensg[å]rd, skal kanske vi to –?
Kammerherren
.
[Å] nej, k[]ære, – derude g[å]r min gamle [v]en, Hejre –
Fjeldbo
.
Ja, han regner sig ogs[å] for hjemme her.
Kammerherren
.
Ha, ha, ha! Han gjør s[å], ja!
Fjeldbo
.
N[å], vi to skal sl[å] os sammen og prøve vort bedste.
(g[å]r ud i [h]aven.)
Faksimile
60
Stensg[å]rd
.
Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg m[å]
sige, jeg blev forundret over at se ham her.
Kammerherren
.
Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er [s]kolekammerater
og [u]ngdomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i s[å]-
mange [l]ivsforholde –
Stensg[å]rd
.
Ja, om de [s]ammenstød gav [h]err Hejre adskilligt til[]-
bedste ig[å]raftes.
Kammerherren
.
Hm!
Stensg[å]rd
.
Havde han ikke været, s[å] skulde jeg visselig ikke
s[å]ledes i min [s]temning kogt over, som jeg gjorde. Men
han har en [m] [å]de at omtale [p]ersoner og [b]egivenheder p[å],
som –; idetheletaget, der sidder en slem [m]und p[å] ham.
Kammerherren
.
Min k[]ære unge [v]en, – [h]err Hejre er min [g] []æst;
det f[å]r De ikke [l]ov at glemme. Fuld [f]rihed i mit [h]us;
men med [f]orbehold: intet uridderligt i [o]mtale af dem,
jeg omg[å]es.
Stensg[å]rd
.
Jeg beer meget om [f]orladelse –!
Kammerherren
.
N[å], n[å], n[å]; De hører til[] den unge [s]lægt, som ikke
regner det s[å] nøje. Hvad [h]err Hejre ang[å]r, s[å] tvivler
Faksimile

61

jeg p[å], at De k[]ender ham til[]bunds. Herr Hejre er ial-
fald en [m]and, hvem jeg skylder overm[å]de meget.
Stensg[å]rd
.
Ja, det p[å]stod han rigtignok; men jeg troede ikke, at –
Kammerherren
.
Jeg skylder ham det bedste af vor [f]amilielykke, [h]err
Stensgaard! Jeg skylder ham min [s]vigerdatter. Ja, det
er virkelig s[å]. Daniel Hejre tog sig af hende i hendes
[b]arndom; hun var et lidet [v]idunder; gav allerede [k]on-
certer ti [å]r gammel; ja, De har da visst hørt hende
nævne? Selma Sjøblom –?
Stensg[å]rd
.
Sjøblom? Ja, ganske visst; hendes [f]ader var svensk.
Kammerherren
.
Musiklærer, ja! han kom hertil[] for en hel [d]el [å]r
siden. En [m]usikers [k] [å]r er, som De ved, i [r]egelen ikke
de bedste; og hans [l]ivsvaner er vel heller ikke altid til[]
[f]romme for –; n[å], [h]err Hejre har stedse været en [t]alent-
jæger; han tog sig af [b]arnet, fik hende sendt til[] Berlin;
og da s[å] [f]aderen var død og Hejres [f]ormuesforfattning
havde forandret sig, kom hun til[]bage til[] Kristiania, hvor
hun naturligvis snart blev op[]tagen i de bedste [k]redse.
Derved, ser De, blev der en [m]ulighed for at hun og min
[s]øn kunde støde sammen.
Stensg[å]rd
.
Ja, p[å] den [v]is har gamle Daniel Hejre rigtignok
været et [r]edskab –
Faksimile
62
Kammerherren
.
S[å]ledes griber det ene ind i det andet her i [l]ivet.
Redskaber, det er vi allesammen; De ogs[å]; det vil da
sige, et nedbrydende –
Stensg[å]rd
.
[Å], [h]err [k]ammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske
skamfuld –
Kammerherren
.
Skamfuld?
Stensg[å]rd
.
Ja, det var i højeste [g]rad upassende –
Kammerherren
.
Mod [f]ormen kunde der m[å]ske være et og andet at
indvende, men [m]eningen var god. Og det vil jeg bede
Dem om: naar De herefter har noget p[å] [h]jerte, s[å] kom
til[] mig; tal [å]bent med mig, ærligt og ligefrem. Ser De,
vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min [p]ligt –
Stensg[å]rd
.
Og De tillader, at jeg taler [å]bent med Dem?
Kammerherren
.
Ja, det ved Gud, jeg g[]ør. Tror De ikke, jeg længe
har set, at [l]ivet her p[å] visse [h]old har taget en [r]e[]tning,
som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg
g[]øre? I højsalig [k]ong Carl Johans [t]id levede jeg for
det meste i Stockholm. Nu er jeg gammel; det er desuden
min [n]atur imod at bryde frem med [r]eformer, eller at
blande mig personligt ind i hele dette offentlige [r]øre. De
derimod, [h]err Stensg[å]rd, De har alle [b]etingelser; derfor
vil vi holde sammen.
Faksimile
63
Stensg[å]rd
.
Tak[], [h]err [k]ammerherre! Tak[], [t]ak[]!
(Værksforvalter Ringdal og Daniel Hejre fra [h]aven.)
Ringdal
.
Og jeg siger Dem, det m[å] være en [m]isforst[å]else.
Daniel Hejre
.
Ja s[å]? Det var løjerligt! Jeg skulde misforst[å]
mine egne [ø]re[n]?
Kammerherren
.
Noget nyt, Hejre?
Daniel Hejre
.
Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med at
g[å] over til[] S torlipartiet.
Kammerherren
.
[Å]; nu spaser du!
Daniel Hejre
.
Beer om [f]orladelse, højstærede; har det fra hans egen
[m]und. G[å]rdbruger Lundestad agter p[å] [g]rund af svækket
[h]elbredstil[]stand at træde til[]bage i [p]rivatlivet; og s[å]
kan man jo slutte sig til[] [r]esten.
Stensg[å]rd
.
Og det har De fra hans egen [m]und?
Daniel Hejre
.
Ja s[å]mæn; han forkyndte den vigtige [b]egivenhed
midt i en lyttende [k]lynge dernede; he-he!
Kammerherren
.
Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge
sammen?
Faksimile
64
Daniel Hejre
.
[Å], det er da ikke vanskeligt at g[]ætte.
Kammerherren
.
Jo, til[]forladelig. Men dette er jo en stor [s]ag for
[d]istriktet. Kom med, Ringdal; vi m[å] sandelig tale med
[m]anden.
(han og Ringdal g[å]r ned i [h]aven.)
Doktor Fjeldbo

(fra den bageste [h]avedør).
Er [k]ammerherren g[å]et ud?
Daniel Hejre
.
Hys[]; de vise skal holde [r] [å]d! Stor [n]yhed, [d]oktor!
Lundestad frasiger sig [s]torthingshvervet.
Fjeldbo
.
[Å], det er ikke muligt?
Stensg[å]rd
.
Ja, kan du begribe det?
Daniel Hejre
Jo, nu blir her [r]øre og [r]ummel. Det er de unges
[f]orbund, som begynder at virke, [h]err Stensg[å]rd! Ved
De, hvad De skulde kalde den [f]orening? Ja, jeg skal
sige Dem det siden.
Stensg[å]rd
.
Tror De virkelig, det er vort [f]orbund –?
Daniel Hejre
.
Det er der da minsæl ingen [t]vivl om. N[å], s[å] f[å]r
vi alts[å] dog den [g]læde at skikke [h]err [p]roprietariussen
Faksimile

65

afg[å]rde som [s]torthingsmand. [Å], gid han allerede var
afg[å]rde; – jeg skulde s[å]mæn g[]erne skydse ham –;
noksagt; he-he!
(g[å]r ud i [h]aven.)
Stensg[å]rd
.
Men sig mig, Fjeldbo, – hvorledes rimer du alt dette
sammen?
Fjeldbo
.
Der er andre [t]ing, som er vanskeligere at rime sam-
men. Hvorledes kommer du her?
Stensgaard
.
Jeg? Ligesom de øvrige, naturligvis; jeg er indbuden.
Fjeldbo
.
Ja, det blev du ig[å]raftes, hører jeg; – efter din [t]ale –
Stensg[å]rd
.
Nu ja?
Fjeldbo
.
Men at du modtog den [i]ndbydelse –!
Stensg[å]rd
.
Ja, hvad [f]anden skulde jeg g[]øre? Jeg kunde da ikke
fornærme de skikkelige [m]ennesker.
Fjeldbo
.
S[å]? Kunde du ikke det? I din [t]ale kunde du det dog.
Stensg[å]rd
.
Snak[]! I min [t]ale var det [p]rinciper, jeg angreb,
ikke [p]ersoner.
Fjeldbo
.
Og hvorledes forklarer du nu [k]ammerherrens [i]ndbydelse?
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
5
Faksimile
66
Stensg[å]rd
.
Ja, k[]ære [v]en, der er jo kun en [m] [å]de at forklare
den p[å].
Fjeldbo
.
Nemlig, at [k]ammerherren er bange for dig?
Stensgaard
.
Han skal, ved Gud, ikke f[å] [g]rund til[] det! Han er
en [h]ædersmand.
Fjeldbo
.
Det er han.
Stensg[å]rd
.
Og ligger der ikke noget rørende i at den gamle [m]and
tager [s]agen p[å] den [m] [å]de? Og hvor [f]røken Brat[]sberg
var dejlig, da hun bragte [b]revet!
Fjeldbo
.
Men sig mig, – [o]p[]trinet fra ig[å]r er da vel ikke
kommet p[å] [t]ale her?
Stensg[å]rd
.
[Å] langtfra; de er altfor dannede [m]ennesker til[] at
røre ved sligt. Men det bider mig i [s]amvittigheden; siden
vil jeg g[]øre en [u]ndskyldning –
Fjeldbo
.
Nej, det m[å] jeg bestemt frar[å]de! Du k[]ender ikke
[k]ammerherren –
Stensg[å]rd
.
Ja-ja; s[å] skal mine [h]andlinger tale for mig.
Fjeldbo
.
Du vil da ikke bryde med Storlifolket?
Faksimile
67
Stensg[å]rd
.
Jeg vil bringe en [u]dsoning til[]veje; jeg har jo min
[f]orening; den er allerede en [m]agt, som du ser.
Fjeldbo
.
Ja, men en [t]ing, mens jeg husker det; – din [k] []ær-
lighed til[] [f]røken Monsen –; jeg r[å]ded dig ig[å]r til[] at
g[]øre [a]lvor af den [s]ag –
Stensg[å]rd
.
Ja, ja, det kan vi altid –
Fjeldbo
.
Nej, hør; jeg har tænkt nøjere over det. Du skal
sl[å] den [p]lan af [t]ankerne.
Stensg[å]rd
.
Ja, det tror jeg du har [r]et[] i. Gifter man sig ind i
en udannet [f]amilje, s[å] gifter man sig p[å] en [m] [å]de med
hele [f]amiljen.
Fjeldbo
.
[Å] ja; b[å]de af den og af andre [g]runde –
Stensg[å]rd
.
Monsen er en udannet [p]erson, det ser jeg nu.
Fjeldbo
.
Ja, han er just ingen beleven [m]and.
Stensg[å]rd
.
Nej, det er sgu' visst! Han g[å]r og taler ilde om
[f]olk, som han ser i sit [h]u[]s; det er uridderligt. P[å]
Storli lugter det af d[å]rlig [t]obak i alle [s]tuer –
5*
Faksimile
68
Fjeldbo
.
Men, k[]ære, – at du ikke har mærket den [t]obakslugt,
før nu –?
Stensg[å]rd
.
Det er [s]ammenligningen, som g[]ør det. Jeg kom p[å]
en falsk [f]od her i [b]yg[]den fra første [f]ærd af. Jeg faldt
i [k]løerne p[å] [p]artig[]ængere, som tuded mig [ø]rerne fulde.
Det skal være forbi! Jeg vil ikke g[å] her og slide mig
op[] som [r]edskab for [e]gennytte eller for [r] [å]hed og [d]umhed.
Fjeldbo
.
Men hvad vil du s[å] bruge din [f]orening til[]?
Stensg[å]rd
.
Foreningen blir uforandret; den er grundlagt p[å] en
s[å] temmelig bred [b]asis; – ja, det vil sige, den er stiftet
til[] at modarbejde slette [i]ndflydelser; – jeg ser først nu,
fra hvilken [k]ant de [i]ndflydelser kommer.
Fjeldbo
.
Men tror du «de unge» vil se det samme?
Stensg[å]rd
.
Det skal de. Jeg tør vel forlange, at slige [k]arle ret-
ter sig efter min bedre [i]ndsigt.
Fjeldbo
.
Men hvis de nu ikke vil?
Stensg[å]rd
.
S[å] kan de g[å] sin egen [g]ang. Jeg behøver dem ikke
længere. Og mener du desuden, at jeg, i halsstarrig [b]lind-
hed, og for et uselt [k]onsekventsmageris [s]kyld, skulde lade
Faksimile

69

min [f]remtid glide ind i et fejl [s]por og aldrig komme til[]
[m] [å]let?
Fjeldbo
.
Hvad mener du med [m] [å]let?
Stensg[å]rd
.
Et [l]iv, som svarer til[] mine [e]vner, og som fylder
alle mine [i]nteresser ud.
Fjeldbo
.
Ingen svævende [t]alem[å]der! Hvad mener du med
[m] [å]let?
Stensgaard
.
N[å], til[] dig kan jeg sagtens sige det. Med [m] [å]let
mener jeg: engang i [t]iden at blive [s]torthingsmand eller
[s]tatsr[å]d, og at blive lykkelig gift i en rig og anset [f]amilje.
Fjeldbo
.
Se, se; og s[å] tænker du, ved [h]jælp af [k]ammerherrens
[f]orbindelser, –?
Stensg[å]rd
.
Ved [h]jælp af mig selv tænker jeg at n[å] det! Det
vil komme og det skal komme; men ganske af sig selv
N[å], det har forresten lange [u]dsigter; – lad det kun!
Indtil[] da vil jeg leve og nyde her i [s]k[]ønhed og [s]olskin –
Fjeldbo
.
Her?
Stensg[å]rd
.
Ja, her! Her er fine [s]æder; her er [y]nde over Ti[]l-
værelsen; her er [g]ulvet lagt ligesom blot til[] at trædes
p[å] af lakerte [s]tøvler; her er [l]ænestolene dybe, og [d]a-
merne sidder smukt i dem; her g[å]r [s]amtalen let[] og
Faksimile

70

elegant, som en [k]asteleg; her plumper ingen [r] [å]hed ind
og g[]ør [s]elskabet stille. [Å], Fjeldbo, – her først føler
jeg hvad [f]ornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor [a]del;
en liden [k]reds; en [a]del i [d]annelse; og den vil jeg til[]-
høre. Føler du ikke selv, at man luttres her? At [r]ig-
dommen her er af et andet [s]lags? N[å]r jeg tænker p[å]
Monsens [r]igdom, s[å] forestiller jeg mig den i [s]kikkelse
af store [b]unker fedtede [p]apirsedler, af ølsmudsede [p]ante-
obligationer; – men her, her er det [m]etal, skinnende
[s]ølv! Og med [m]enneskene er det ligedan. Kammer-
herren, – hvilken prægtig, fin gammel [g]ubbe!
Fjeldbo
.
Det er han.
Stensg[å]rd
.
Og [s]ønnen, – djerv, ligefrem, dygtig!
Fjeldbo
.
Ganske visst.
Stensg[å]rd
.
Og [s]vigerdatteren, du! Hun er en [p]erle; – gode Gud,
hvilken rig og ejendommelig [n]atur –
Fjeldbo
.
Det har Thora – det har [f]røken Brat[]sberg ogs[å].
Stensg[å]rd
.
Ja vel; men se, hun er nu mindre betydelig.
Fjeldbo
.
[Å], du kjender hende ikke. Du ved ikke, hvor hun
er dyb og stille og trofast.
Faksimile
71
Stensg[å]rd
.
Men [s]vigerdatteren da! S[å] ligefrem, næsten hensyns-
løs; og s[å] anerk[]endende, s[å] erobrende –!
Fjeldbo
.
Jeg tro[]r virkelig, du er forelsket i hende.
Stensg[å]rd
.
I en gift [k]one? Er du gal, [m]enneske! Hvad skulde
det føre til[]? Nej, men jeg blir forelsket; det føler jeg
godt. Ja, hun er rigtignok dyb, stille og trofast!
Fjeldbo
.
Hvem?
Stensg[å]rd
.
Frøken Brat[]sberg, naturligvis.
Fjeldbo
.
Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig p[å] –?
Stensg[å]rd
.
Jo, det ved Gud, jeg g[]ør!
Fjeldbo
.
Nej, men jeg forsikkrer dig, det g[å]r aldeles ikke an!
Stensg[å]rd
.
Hoho! Viljen er en [v]erdensmagt, du! Vi skal se,
det g[å]r an.
Fjeldbo
.
Men dette er jo den rene sk[]ære [l]et[]sindighed! Ig[å]r
var det [f]røken Monsen –
Stensg[å]rd
.
Ja, se, det var en [o]verilelse; men det frar[å]dede du
mig jo selv –
Faksimile
72
Fjeldbo
.
Jeg frar[å]der dig p[å] det bestemteste at tænke p[å]
nogen af dem.
Stensg[å]rd
.
S[å]? Du agter kanske selv at erklære dig for en af
dem?
Fjeldbo
.
Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig –
Stensg[å]rd
.
Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig til[]bage,
om s[å] var. Vil man st[å] mig ivejen, vil man spærre
[f]remtiden for mig, s[å] k[]ender jeg ingen [h]ensyn.
Fjeldbo
.
Vogt dig, at ikke jeg siger det samme!
Stensg[å]rd
.
Du! Hvad [r]et[] har du til[] at g[]øre dig til[] [f]ormyn-
der og [v]ærge for [k]ammerherre Brat[]bergs [f]amilje?
Fjeldbo
.
Jeg har en [v]ens [r]et[] idetmindste.
Stensg[å]rd
.
Pyt[]; den [s]nak[] fanger du ikke mig med. Du har
[e]gennyttens [r]et[], har du! Det til[]fredsstiller din sm[å]-
lige [f]orfængelighed at g[å] og være [p]ot[] og [p]ande her i
[h]uset; derfor skal jeg holdes borte.
Fjeldbo
.
Ja, det var det bedste, som kunde times dig. Du
st[å]r her p[å] en hul [g]rund.
Faksimile
73
Stensg[å]rd
.
G[]ør jeg virkelig? Tusend [t]ak[]! Den [g]rund skal
jeg vide at bygge [s]tøtter under.
Fjeldbo
.
Prøv; men jeg sp[å]r dig, det ramler forinden.
Stensg[å]rd
.
H[å]-h[å]! Du har [r]ævestreger bag [ø]ret? Godt, at
det kom for [d]agen. Jeg k[]ender dig nu; du er min [u]ven;
den eneste, jeg har her.
Fjeldbo
.
Det er jeg ikke!
Stensg[å]rd
.
Det er Du! Du har altid været det; lige fra [s]kole-
tiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerk[]ender mig,
uagtet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som
k[]ender mig, du har aldrig anerk[]endt mig. Det er over-
hovedet det usle ved dig, at du aldrig kan anerk[]ende
nogen; du har g[å]et derinde i Kristiania og drevet om i
[t]hevandsselskaber og fyldt [t]il[]værelsen ud med at sige
[s]m[å]vittigheder. Sligt hævner sig, du! Sansen for det,
som er mere værd i [l]ivet, – for det, som der er [l]øftelse
og [f]lugt i, den sløves, og s[å] st[å]r man der og duer til[]
ingenting.
Fjeldbo
.
Duer jeg til[] ingenting!
Stensg[å]rd
.
Har [d]u nogensinde duet til[] at anerk[]ende mig?
Faksimile
74
Fjeldbo
.
Hvad skulde jeg da anerk[]ende?
Stensg[å]rd
.
Min [v]ilje, om ikke andet. Den anerk[]endes af alle de
andre; – af det menige [f]olk ved [f]esten ig[å]r, af [k]am-
merherre Brat[]sberg og hans [f]amilje –
Fjeldbo
.
Af [p]roprietær Monsen og hans ditto, af –; [d]ød og
[p]lage, det er sandt, – herude st[å]r en og venter paa dig –
Stensg[å]rd
.
Hvem er det?
Fjeldbo
.
(g[å]r mod [b]aggrunden).
En, som anerk[]ender dig. ([å]bner [d]øren og kalder.) As-
laksen, kom ind!
Stensg[å]rd
.
Aslaksen?
Aslaksen

(kommer).
N[å], endelig da!
Fjeldbo
.
P[å] [g] []ensyn; jeg skal ikke forstyrre [v]ennerne.
(g[å]r ud i [h]aven.)
Stensg[å]rd
.
Men hvad i Pokkers [n]avn vil De her?
Aslaksen
.
Jeg m[å] nødvendig tale med Dem. De lovte mig ig[å]r
en [b]eret[]ning om [f]oreningens [s]tiftelse og –
Faksimile
75
Stensg[å]rd
.
Den kan ikke komme –; det m[å] vi vente med til[]
en anden [g]ang.
Aslaksen
.
Umuligt, [h]err Stensg[å]rd; [a]visen skal ud imorgen
tidlig –
Stensg[å]rd
.
Sniksnak[]! Det hele m[å] forandres. Sagen er traadt
ind i et nyt [s]tadium; her er kommet andre [m]omenter til[].
Hvad jeg ytrede om [k]ammerherre Brat[]sberg, m[å] aldeles
omredigeres, før det kan bruges.
Aslaksen
.
Nej, det om [k]ammerherren, det er allerede tryk[]t.
Stensgaard
.
N[å], s[å] ud med det ig[]en!
Aslaksen
.
Ud med det?
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg vil ikke ha'e det p[å] den [m] [å]de. De ser p[å]
mig? Tror De ikke jeg forst[å]r at styre [f]oreningens [a]n-
liggender, kanske?
Aslaksen
.
Jo, [g]udbevares; men jeg m[å] bare sige Dem –
Stensg[å]rd
.
Ingen [i]ndvendinger, Aslaksen; sligt t[å]ler jeg minsæl
ikke!
Aslaksen
.
Herr [s]agfører Stensg[å]rd, ved De, at den [s]mule tørre
[b]rød, jeg har, den sætter De p[å] [s]pil? Ved De det?
Faksimile
76
Stensg[å]rd
.
Nej, det ved jeg slet[]ikke.
Aslaksen
.
Jo, s[å] er det. I [v]inter, før De kom hertil[], var mit
[b]lad i [o]p[]komst. Jeg redigerte det selv, skal jeg sige
Dem; og jeg redigerte det med [p]rincip.
Stensg[å]rd
.
De?
Aslaksen
.
Ja, jeg! Jeg sagde til[] mig selv: det er det store
[p]ublikum, som skal bære et [b]lad; men det store [p]ubli-
kum er det slette [p]ublikum, – det ligger nu i de lokale
[f]orholde; og det slette [p]ublikum vil have et slet[] [b]lad.
Se, s[å] redigerte jeg [b]ladet –
Stensg[å]rd
.
Slet[]! Ja, det er ubestrideligt.
Aslaksen
.
Ja, og det stod jeg mig p[å]. Men s[å] kom De og
indførte [i]deer i [d]istriktet; og s[å] fik [b]ladet en [f]arve,
og derfor faldt alle Anders Lundestads [v]enner fra; de,
som er til[]bage, de betaler slet[] –
Stensg[å]rd
.
Ja, men [b]ladet blev godt.
Aslaksen
.
Jeg kan ikke leve af et godt [b]lad. Nu skulde her
vækkes [r]øre; her skulde g[]øres [e]nde p[å], som De lovte
ig[å]r; [s]tormændene skulde stilles i [g]abestokken; der skulde
komme slige [t]ing ind, som alle m[å]tte læse, – og s[å]
svigter De –
Faksimile
77
Stensg[å]rd
.
Hoho! De mener, jeg skulde tjene Dem og [s]kandalen?
Nej, mange [t]ak[], min gode [m]and!
Aslaksen
.
Herr [s]agfører Stensg[å]rd, De m[å] ikke drive mig til[]
det yderste, for ellers g[å]r det galt.
Stensg[å]rd
.
Hvad mener De med det?
Aslaksen
.
Jeg mener, at jeg s[å] m[å] g[]øre [b]ladet indbringende
p[å] en anden [v]is. Gud skal vide, jeg g[]ør det ikke med
[l]yst. Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykke-
lige [h]ændelser og [s]elvmord og slige uskyldige [t]ing, som
tidt ikke var passeret engang. Men nu har De f[å]et vendt
op[] og ned p[å] det altsammen; nu m[å] her anden [k]ost
til[] –
Stensg[å]rd
.
Ja, det vil jeg bare sige Dem: g[å]r De p[å] egen [h] [å]nd,
g[å]r De et [s]kridt udenfor mine [o]rdre og g[]ør [b]evægelsen
her til[] et [m]iddel for Deres smudsige [e]gennytte, s[å] g[å]r
jeg til[] [b]ogtrykker Alm og stifter et nyt [b]lad. Vi har
[p]enge, vi, ser De! Og s[å] skal [D]eres [a]vislap[] være
ødelagt inden fjorten [d]age.
Aslaksen

(bleg).
Det g[]ør De ikke!
Stensg[å]rd
.
Jo, det g[]ør jeg; og jeg skal være [m]and for at redigere
[b]ladet, s[å] det f[å]r det store [p]ublikum for sig.
Faksimile
78
Aslaksen
.
S[å] g[å]r jeg i denne [s]tund til[] [k]ammerherre Brat[]s-
berg –
Stensg[å]rd
.
De? Hvad vil De der?
Aslaksen
.
Hvad vil De her? Tror De ikke jeg sk[]ønner, hvorfor
[k]ammerherren har bedt Dem? Det er fordi han er ræd[]
for Dem og for hvad De vil g[]øre; og det drager De [n]ytte
af. Men er han ræd[] for hvad De vil g[]øre, s[å] er han
vel ogs[å] ræd[] for hvad jeg vil trykke; og det vil jeg
drage [n]ytte af!
Stensg[å]rd
.
Det skulde De vove? De! Slig en [s]tymper –!
Aslaksen
.
Ja, det skal jeg vise Dem. Skal Deres [s]k[å]ltale ud
af [b]ladet, s[å] skal [k]ammerherren betale mig for at ta'e
den ud.
Stensg[å]rd
.
Vov det; vov det bare! De er drukken, [m]enneske –!
Aslaksen
.
Ikke mere end til[] [m] [å]de. Men jeg blir som en [l]øve,
n[å]r man vil tage den fattige [b]rødbid fra mig. De kan
ikke sætte dem ind i, hvorledes jeg har det hjemme; en
sengeliggende [k]one, et vanført [b]arn –
Stensg[å]rd
.
Pak[] Dem! Vil De søle mig ned i Deres [g]emenhed?
Hvad kommer Deres værkbrud[]ne [k]oner og vanskabte
Faksimile

79

[u]nger mig ved? Vover De at stille Dem ivejen for mig,
underst[å]r De Dem bare at spærre en eneste [u]dsigt, s[å]
skal De komme til[] at ligge p[å] [f]attigkassen før [å]ret
er omme!
Aslaksen
.
Jeg skal vente en [d]ag –
Stensg[å]rd
.
N[å]; De begynder at f[å] [f]ornuftens [b]rug ig[]en.
Aslaksen
.
Jeg skal i et [e]xtranummer underrette [a]bonnenterne
om, at [r]edaktøren, som [f]ølge af en ved [f]estgildet p[å]-
dragen [u]passelighed –
Stensg[å]rd
.
Ja, ja; g[]ør det; senere kan det jo nok hænde, vi
kommer til[]rette med hinanden.
Aslaksen
.
Gid det var s[å] vel. – Herr [o]verrettssagfører Stens-
g[å]rd, – husk p[å]: den [a]vis, den er mit eneste [l]am.
(ud i [b]aggrunden).
Gaardbruger Lundestad

(i den forreste [h]avedør).
N[å], [h]err [s]agfører Stensgaard?
Stensg[å]rd
.
N[å], [h]err [g] [å]rdbruger Lundestad?
Lundestad
.
De g[å]r her s[å] alene? Dersom det var Dem belej-
ligt, vilde jeg nok g[]erne tale lidt med Dem.
Faksimile
80
Stensg[å]rd
.
Med [f]ornøjelse.
Lundestad
.
Først m[å] jeg nu sige Dem det, at dersom De har
hørt, jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem,
s[å] m[å] De ikke tro det.
Stensg[å]rd
.
Om mig? Hvad skulde De have sagt?
Lundestad
.
Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her findes
s[å] mange ørkesløse [m]ennesker, som bare g[å]r omkring
og syr [f]olk sammen.
Stensg[å]rd
.
Ja, i det hele taget, – vi to er desværre kommet i
en noget sk[]æv [s]tilling til[] hinanden.
Lundestad
.
Det er en ganske naturlig [s]tilling, [h]err Stensg[å]rd.
Det er det gamles [s]tilling til[] det nye; det g[å]r altid s[å].
Stensg[å]rd
.
[Å], bevares, [h]err Lundestad, De er da ikke s[å] gammel.
Lundestad
.
[Å] jo, [å] jo, jeg blir gammel nu. Jeg har nu siddet
i [t]hinget siden 1839. Nu synes jeg det kunde være p[å]
[t]iden at f[å] [a]fløsning.
Stensg[å]rd
.
Afløsning?
Lundestad
.
Tiderne skifter, ser De. Nye [o]p[]gaver taer [v]æ[ks]t; og
til[] at bære dem frem kræves der nye [k]ræfter.
Faksimile
81
Stensg[å]rd
.
Ærligt og op[]rigtigt, [h]err Lundestad, – vil De alt-
s[å] virkelig vige for Monsen?
Lundestad
.
For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.
Stensg[å]rd
.
Men s[å] forst[å]r jeg ikke –?
Lundestad
.
Sæt[] nu, jeg veg for Monsen; tror De s[å], han havde
[u]dsigt til[] at blive valgt?
Stensg[å]rd
.
Ja, det er vanskeligt at sige. Valgmandsvalget skal
jo rigtignok allerede foreg[å] iovermorgen, og [s]temningen
er vis[]tnok endnu ikke til[]strækkelig bearbejdet; men –
Lundestad
.
Jeg tror ikke det vilde lykkes. Mit og [k]ammerherrens
[p]arti vil ikke stemme p[å] ham. Ja, «mit [p]arti», det er
nu s[å]dan en [t]alem[å]de; jeg mener [e]jendomsmændene, de
gamle [s]lægter, som sidder fast p[å] sin [j]ord og hører
hjemme her. De vil ikke k[]endes ved Monsen. Monsen er
en [i]ndflytter; der er ingen, som ved noget s[å]dan rigtig
til[]bunds om Monsen og hans [s]ager. Og s[å] har han nu
m[å]ttet hugge meget ned omkring sig for at vinde [p]lads;
hugget ud b[å]de [s]koge og [f]amiljer, kan en sige.
Stensg[å]rd
.
Ja, men hvis De alts[å] mener, der ingen [u]dsigt er –
Lundestad
.
Hm! Det er [ sjeldne skeldne ] [g]aver, De har f[å]et idethele-
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
6
Faksimile

82

taget, [h]err Stensg[å]rd. Vorherre har udrustet Dem rige-
ligt. Men der er en liden [t]ing, som han skulde givet Dem
p[å] [k] []øbet.
Stensg[å]rd
.
Og hvad skulde det være?
Lundestad
.
Sig mig, – hvorfor tænker De aldrig p[å] Dem selv?
Hvorfor har De slet[]ingen [æ]rg[]ærrighed?
Stensg[å]rd
.
Ærgjærrighed? Jeg?
Lundestad
.
Hvorfor g[å]r De her og spilder Deres [k]ræfter p[å]
andre? Kort og godt, – hvorfor vil De ikke selv ind i
[t]hinget?
Stensg[å]rd
.
Jeg? Det er ikke Deres [a]lvor!
Lundestad
.
De har jo skaffet Dem [s]temmerett, hører jeg. Men
nytter De ikke [l]ejligheden nu, s[å] kommer der en anden
ind, og han blir kanske fast i [s]adlen, og da er han ikke
s[å] let[] at fordrive.
Stensg[å]rd
.
Men, for Guds [s]kyld, mener De, hvad De siger, Herr
Lundestad?
Lundestad
.
Det fører jo ikke til[] noget; n[å]r De ikke vil, s[å] –
Stensg[å]rd
.
Vil? Vil? Jeg m[å] op[]rigtig til[]st[å] Dem, jeg er
Faksimile

83

ikke s[å] aldeles blottet for [æ]rg[]ærrighed, som De tror.
Men antager De virkelig, at sligt kan ske?
Lundestad
.
Ske kunde det nok. Jeg skulde g[]øre mit bedste.
Kammerherren vilde visst ogs[å] g[]øre sit; han k[]ender jo
Deres [t]alegaver. De unge har De for Dem og –
Stensg[å]rd
.
Herr Lundestad, De er, ved Gud, min sande [v]en!
Lundestad
.
[Å], det mener De nu ikke s[å] stort med. Var jeg
Deres [v]en, s[å] tog De [b]yrden fra mig; De har unge
[s]kuldre; De kunde bære den s[å] let[].
Stensg[å]rd
.
R[å]d over mig i s[å] [h]enseende; jeg skal ikke svigte.
Lundestad
.
S[å] De er alts[å] ikke uvillig –?
Stensg[å]rd
.
Her er min [h] [å]nd!
Lundestad
.
Tak[]! Tro mig, [h]err Stensg[å]rd, De kommer ikke til[]
at angre p[å] det. Men nu m[å] vi fare varsomt frem.
Valgmænd m[å] vi begge to sørge for at blive, – jeg for
at foresl[å] Dem til[] min [e]fterfølger og examinere Dem
lidt i [f]orsamlingen, og De for at g[]øre [r]ede for Deres
[m]eninger –
Stensg[å]rd
.
[Å], er vi først s[å] vidt, s[å] er vi ovenp[å]. I [v]alg-
mandsforsamlingen er jo De almægtig.
6*
Faksimile
84
Lundestad
.
Der er [m] [å]de med [a]lmægtigheden; – De m[å] natur-
ligvis bruge Deres [t]alegaver; De f[å]r se at bortforklare
det, som kan være mest kantet og stødende –
Stensg[å]rd
.
De mener da vel ikke, at jeg skal bryde med mit
[p]arti?
Lundestad
.
Se nu bare sindigt p[å] [s]agen. Hvad vil det sige, at
her er to [p]artier? Det vil sige, at her p[å] den ene [s]ide
findes endel [m]ænd eller [s]lægter, som er i [b]esiddelse af de
almindelige borgerlige [g]oder, – jeg mener [e]jendom, [u]af-
hængighed, og [a]ndel i [m]agten. Det er det [p]arti, jeg hører
til[]. Og p[å] den anden [s]ide findes her mange yngre [m]ed-
borgere, som g[]erne vil erhverve sig disse [s]amfundsgoder.
Se, det er Deres [p]arti. Men dette [p]arti kommer De jo
ganske naturligt og ligefrem til[] at træde ud af, n[å]r De
nu f[å]r [a]ndel i [m]agten og derhos skaffer Dem en [s]til-
ling her som rigtig fast [e]jendomsmand; – ja, for det er
nødvendigt, [h]err Stensg[å]rd!
Stensg[å]rd
.
Ja, det tror jeg ogs[å] det er. Men [t]iden er knap[];
en s[å]dan [s]tilling erhverves ikke i en [h] [å]ndevending.
Lundestad
.
[Å] nej, den g[]ør nok ikke det; men De kunde vel
kanske ogs[å] hjælpe Dem bare med [u]dsigten –
Stensg[å]rd
.
Udsigten?
Faksimile
85
Lundestad
.
Skulde De have s[å] svært meget imod at tænke p[å]
et godt [g]ifte, [h]err Stensg[å]rd? Her er rige [a]rvinger i
[b]yg[]den. En [m]and, som De, med [f]remtiden for sig, –
en [m]and, som kan g[]øre [r]egning p[å] at komme ind i de
højeste [p]oster, – tro mig, Dem vil ingen vrage, n[å]r
De spiller Deres [k]ort fint.
Stensg[å]rd
.
S[å] hjælp mig med [s]pillet! For Guds [s]kyld –! De
[å]bner [v]idder for mig; store [s]yner! Alt det, jeg har h[å]-
bet og higet efter; at g[å] som en [f]rig[]ører fremst i [f]ol-
ket; alt det fjerne, jeg har drømt om, det rykker mig nu
s[å] levende nær!
Lundestad
.
Ja, vi skal være lysv[å]gne, [h]err Stensg[å]rd! Deres
[æ]rg[]ærrighed er allerede p[å] [b]enene, ser jeg. Det er godt.
[r]esten vil g[å] af sig selv. – N[å], [t]ak[] s[å]længe! Jeg
skal aldrig glemme Dem, at De vilde tage [m]agtens [b]yrde
fra mine gamle [s]kuldre!
(G[]æster og [h]usets [f]olk kommer efterh[å]nden ind fra [h]aven.
To [t]jenestepiger bringer [l]ys og byder [f]orfriskninger om under
det følgende.)
Selma

(g[å]r op[] mod [p]ianoet tilvenstre i [b]aggrunden).
Herr Stensg[å]rd, De m[å] være med; vi skal lege
[p]antelege.
Stensg[å]rd
.
Med [f]ornøjelse; jeg er udmærket op[]lagt!
(g[å]r ligeledes mod [b]aggrunden, træffer [a]ftale med hende, sætter [s]tole
til[]rette, o. s. v.)
Faksimile
86
Erik Brat[]sberg

(dæmpet).
Hvad Pokker er det, [f]aer fortæller, Herr Hejre? Hvad
er det for en [t]ale, [s]agfører Stensg[å]rd skal have holdt
heroppe ig[å]r?
Daniel Hejre
.
He-he; ved man ikke det?
Erik Brat[]sberg
.
Nej; vi [b]yfolk var jo til[] [m]iddag og [b]al inde i [k]lub-
ben. Men [f]aer siger, at [h]err Stensg[å]rd har aldeles brudt
med Storlifolket, at han var s[å] forskrækkelig grov imod
Monsen –
Daniel Hejre
.
Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt fejl, højst-
ærede –
Erik Brat[]sberg
.
Ja, der stod rigtignok s[å] mange omkring, s[å] jeg fik
ikke rigtig [r]ede i det; men jeg hørte ganske bestemt at –
Daniel Hejre
.
Noksagt; vent til[] imorgen, da f[å]r De [h]istorien til[]
[f]rokost i Aslaksens [a]vis.
(g[å]r fra ham.)
Kammerherren
.
N[å], min k[]ære Lundestad, holder De endnu fast p[å]
de [g]riller –?
Lundestad
.
Det er ingen [g]riller, [h]err [k]ammerherre; n[å]r en
[m]and st[å]r [f]are for at fortrænges, s[å] bør han vige
frivilligt.
Faksimile
87
Kammerherren
.
Talem[å]der! Hvem tænker vel p[å] at fortrænge Dem?
Lundestad
.
Hm; jeg er en gammel [v]ejrprofet. Her er [o]mslag i
[l]uften. N[å], jeg har alt [s]tedfortræderen. Sagfører Stens-
g[å]rd er villig –
Kammerherren
.
Sagfører Stensg[å]rd?
Lundestad
.
Ja, var ikke det [m]eningen? Jeg tog det for et [v]ink,
da [k]ammerherren sagde, at den [m]and m[å]tte en støtte, og
at en skulde slutte sig til[] ham.
Kammerherren
.
Ja, jeg mente i hans [o]p[]træden mod alt dette for-
dærvelige [s]vindlervæsen, som drives p[å] Storli.
Lundestad
.
Men hvorledes kunde [k]ammerherren være s[å] sikker
p[å], at Stensg[å]rd vilde bryde med de [f]olk?
Kammerherren
.
K[]ære, det viste sig jo ig[å]raftes.
Lundestad
.
Ig[å]raftes?
Kammerherren
.
Ja, da han talte om Monsens fordærvelige [i]ndflydelse
i [s]ognet.
Lundestad

(med [å]ben [m]und).
Om Monsens –?
Faksimile
88
Kammerherren
.
Ja visst; p[å] [b]ordet –
Lundestad
.
Oppe p[å] [b]ordet, ja?
Kammerherren
.
Han var forskrækkelig grov; kaldte ham en [p]engesæk[],
og en [b]asilisk, eller en [l]indorm, eller noget lignende.
Ha, ha, det var virkelig morsomt at høre p[å].
Lundestad
.
Var det morsomt at høre p[å]?
Kammerherren
.
Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under de [f]olk,
hvad de f[å]r af den [s]lags. Men nu m[å] vi støtte ham;
thi efter et sligt blodigt [a]ngreb –
Lundestad
.
Som det ig[å]r, ja?
Kammerherren
.
Ja, vel.
Lundestad
.
Det p[å] [b]ordet?
Kammerherren
.
Ja, det p[å] Bordet.
Lundestad
.
Om Monsen?
Kammerherren
.
Ja, om Monsen og hans [s]læng. Nu vil de naturligvis
søge at hævne sig; og det kan man da ikke fortænke dem i –
Faksimile
89
Lundestad

(afgjort).
Sagfører Stensg[å]rd m[å] støttes, – det er klart!
Thora
.
Kjære [f]aer, du skal være med i [l]egen.
Kammerherren
.
[Å] [s]nak[], [b]arn –
Thora
.
Jo visst; kom; Selma vil det endelig.
Kammerherren
.
Ja, ja, s[å] f[å]r jeg vel føje mig. (dæmpet idet de g[å]r.)
Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virke-
lig at blive sløv; tænk, han har sletikke forst[å]et, hvad
Stensg[å]rd –
Thora
.
O, kom, kom; nu skal vi lege!
(hun drager ham med ind i [k]redsen, hvor [l]egen er i fuld [g]ang mellem
de unge.)
Erik Brat[]sberg

(r[å]ber fra sin [p]lads).
Herr Hejre, De er udnævnt til[] [p]antdommer!
Daniel Hejre
.
He-he; det er saamæn min første [u]dnævnelse i [v]erden.
Stensg[å]rd

(ligeledes i [k]redsen).
P[å] Grund af Deres [b]ek[]endtskab med [j]ustitsen, [h]err
Hejre!
Daniel Hejre
.
[Å], mine elskelige unge [v]enner, det skulde være mig
en [f]ryd at dømme jer allesammen –; noksagt!
Faksimile
90
Stensg[å]rd

(smutter hen til[] Lundestad, som st[å]r i [f]orgrunden til[]venstre).
De talte med [k]ammerherren. Hvad var det om? Var
det noget om mig?
Lundestad
.
Desværre; det var om dette her ig[å]raftes –
Stensg[å]rd

(vrider p[å] sig).
Død og [p]lage!
Lundestad
.
Han syntes, De havde været forskrækkelig grov, sa'e han.
Stensg[å]rd
.
Ja, tror De ikke det piner mig –
Lundestad
.
De kunde nu bøde p[å] det.
Erik Brat[]sberg

(raaber ned).
Herr Stensg[å]rd, [r]aden er til[] Dem!
Stensg[å]rd
.
Jeg kommer! (hurtigt, til[] Lundestad.) Hvorledes bøde
p[å] det?
Lundestad
.
Finder De [l]ejlighed, s[å] g[]ør [k]ammerherren en [u]nd-
skyldning.
Stensgaard
.
Det skal jeg, ved Gud, g[]øre!
Selma
.
Skynd Dem; skynd Dem!
Faksimile
91
Stensg[å]rd
.
Jeg kommer, [f]rue! Her er jeg!
(Legen fortsættes under [l]atter og [l]ystighed. Nogle ældre [h]errer spiller
[k]ort til[]højre. Lundestad sætter sig til[]venstre; Daniel Hejre nær ved.)
Daniel Hejre
.
Den [h]valp siger, jeg har havt med [j]ustitsen at gjøre!
Lundestad
.
Han er noget uvorren i sin [m]und, det kan ikke nægtes.
Daniel Hejre
.
Derfor g[å]r ogs[å] hele [f]amiljen og log[]rer for ham.
He-he; det er ynkeligt at se, hvor rædde de er.
Lundestad
.
Nej, der ser De galt, [h]err Hejre; [k]ammerherren er
ikke ræd[].
Daniel Hejre
.
Ikke det? Tror De jeg er blind, højstærede?
Lundestad
.
Nej, men –; ja, De kan da vel tie? Godt; jeg skal
sige Dem, hvorledes det hænger sammen. Kammerherren
tror, det var Monsen, det gjaldt ig[å]r.
Daniel Hejre
.
Monsen? [Å], [v]isvas!
Lundestad
.
Minsæl, [h]err Hejre! Ringdal eller [f]røkenen har vel
bildt ham det ind –
Daniel Hejre
.
Og s[å] g[å]r han hen og beer ham til[] stor [m]iddag!
Faksimile

92

Nej, det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; ved De hvad,
det kan jeg ikke tie med.
Lundestad
.
Hys[], hys[]! Husk, hvad De lovte mig. [k]ammerherren
er jo Deres gamle [s]kolekammerat; og om han end har
faret lidt h[å]rdt frem imod Dem –
Daniel Hejre
.
He-he; jeg skal betale ham det med [r]enter –
Lundestad
.
Vogt Dem vel; [k]ammerherren er mægtig. Leg ikke
med [l]øver.
Daniel Hejre
.
Brat[]sberg en [l]øve? Pyt[]; han er dum, [f]aer; det er
jeg ikke. [Å], hvilke dejlige [c]hikaner, hvilke [s]pydigheder,
hvilke [s]tik[]piller jeg skal lave ud af dette her, n[å]r jeg
engang f[å]r vor store [p]roces i [g]ang!
Selma

(r[å]ber fra [k]redsen).
Herr [d]ommer, hvad skal den g[]øre, som ejer dette
[p]ant?
Erik Brat[]sberg

(ubemærket, til[] Daniel Hejre).
Det er Stensg[å]rds! Find p[å] noget morsomt.
Daniel Hejre
.
Det [p]ant? He-he, lad mig se; han kunde jo per
[e]xempel, – noksagt. Han skal holde en [t]ale!
Selma
.
Det er [h]err Stensg[å]rds [p]ant.
Faksimile
93
Erik Brat[]sberg
.
Herr Stensg[å]rd skal holde en [t]ale!
Stensg[å]rd
.
[Å] nej; lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra det
ig[å]r.
Kammerherren
.
Fortrinligt, [h]err Stensg[å]rd; jeg forst[å]r mig ogs[å]
lidt p[å] [v]eltalenhed.
Lundestad

(til[] Daniel Hejre).
Gudsdød; bare han nu ikke forplumrer sig.
Daniel Hejre
.
Forplumrer sig? He-he. De er fin, De! Et velsignet
[i]ndfald! (halvhøjt til[] Stensg[å]rd.) Kom De galt fra det ig[å]r,
s[å] kan De jo sl[å] Dem selv p[å] [m]unden idag.
Stensg[å]rd
.
(f[å]r en pludselig [i]dé).
Lundestad, her er [l]ejligheden!
Lundestad

(undvigende).
Spil Deres [k]ort fint.
(søger sin [h]at[] og lister sig efterh[å]nden mod [d]øren.)
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg skal holde en [t]ale!
De unge [d]amer
.
Bravo! Bravo!
Stensg[å]rd
.
Tag Deres [g]lasse, mine [d]amer og [h]errer! Nu holder
Faksimile

94

jeg en [t]ale, der begynder i et [e]ventyr; thi jeg føler [e]ven-
tyrets [s]trøm af [l]ivsmod lufte ig[]ennem mig i denne [k]reds.
Erik Brattsberg

(til[] [d]amerne).
Hør; hør!
(Kammerherren tager sit [g]las fra [s]pillebordet til[]højre og bliver st[å]ende
der. Ringdal, [d]oktor Fjeldbo og et [p]ar andre [h]errer
kommer ind fra [h]aven.)
Stensg[å]rd
.
Det var i [v] [å]rdagene. Da kom der en ung [g] []øg
flyvende ind i [l]ien. G[]øgen er en [l]ykkefugl; og der var
stort [f]uglegilde nedenunder ham p[å] den flade [m]ark, og
baade vildt og tamt [k]ræ flokkedes der. Ud fra [h]ønse-
gaardene tripped de; op[] fra [g] [å]sedammene kom de vag-
gende; ned fra Storlien strøg en tung [t]iur i lav, braskende
[f]lugt, tog [f]æste og bruste med [f]jærene og kradsed med
[v]ingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var; og
alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil sige
s[å] meget som: jeg er [k]a[ks]en fra Storlien, jeg!
Kammerherren
.
Fortræffeligt! Hør!
Stensg[å]rd
.
Og s[å] var der en gammel [h]akkespæt[]. Langsefter
[t]ræstammerne vimsed han rakt op[] og ned, bored med
sit spidse [n]æb[], gramsed [o]rme i sig, og alt det, som
sætter [g]alde, og til[]højre og til[]venstre hørte man: prik,
prik, prik; – det var [h]akkespætten –
Erik Brat[]sberg
.
Nej, om [f]orladelse, var ikke det en [s]tork eller en –?
Faksimile
95
Daniel Hejre
.
Noksagt!
Stensg[å]rd
.
Det var den gamle [h]akkespæt[]. Men s[å] kom der [l]iv
i [l]aget; thi de fandt en at kagle ondt om; og s[å] stimled
de sammen og kagled i [k]or, s[å] længe, til[] den unge [g] []øg
begyndte at kagle med –
Fjeldbo

(ubemærket).
For Guds [s]kyld, [m]enneske, ti stille!
Stensg[å]rd
.
Men den, det gjaldt, det var en [ø]rn, som sad i ensom
[r]o p[å] et brat[] [f]jeld. Om ham vare de alle enige. «Han
er en [s]kræmsel for [b]yg[]den» sa'e en hæs [r]avn. Men
[ø]rnen skar ned i skr[å] [f]lugt, greb [g] []øgen, og bar ham
op[] i [h]øjden. – Det var et [h]jerterov! Og der oppe fra,
der s[å] [l]ykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der
var [s]til[]hed og [s]olskin; der lærte han at dømme [s]værmen
fra [h]ønseg[å]rdene og fra de uryddede [l]ier –
Fjeldbo

(højt).
Punktum; [p]unktum! Musik!
Kammerherren
.
Hys[]; forstyr[] ham ikke.
Stensg[å]rd
.
Herr [k]ammerherre Brattsberg, – her ender jeg mit
[e]ventyr, og træder frem for Dem i de manges [n]ærværelse
og beder [D]em om [t]il[]givelse for ig[å]r.
Faksimile
96
Kammerherren

(et halvt [s]kridt til[]bage).
Mig –?
Stensg[å]rd
.
Tak[] for den [m] [å]de, hvorp[å] De har hævnet Dem over
mine ubesindige [y]ttringer. I mig har De fra nu af en
rustet [s]tridsmand. Og dermed, mine [d]amer og [h]errer, en
[s]k[å]l for [ø]rnen p[å] [f]jeldtinden; en [s]k[å]l for [h]err
[k]ammerherre Brat[]sberg!
Kammerherren

(famler efter [b]ordet).
Tak[], [h]err [o]verret[]ssagfører!
G[]æsterne

(de fleste i pinlig [f]orlegenhed).
Herr [k]ammerherre! Herr [k]ammerherre Brat[]sberg!
Kammerherren
.
Mine [d]amer! Mine [h]errer! (sagte.) Thora!
Thora
.
Faer!
Kammerherren
.
Ah, [d]oktor, [d]oktor, hvad har De gjort!
Stensg[å]rd

(med [g]lasset i [h] [å]nden str[å]lende fornøjet).
Og nu p[å] [p]lads ig[]en! Hej, Fjeldbo, kom med, – i
de unges [f]orbund! Her har vi [l]egen g[å]ende!
Daniel Hejre

(i [f]orgrunden til[]venstre).
Ja minsæl har vi [l]egen g[å]ende!
(Lundestad forsvinder i [b]agdøren.)
(Teppet falder.)

Faksimile
TREDJE AKT.

(Elegant [f]orværelse med [i]ndgang i [b]aggrunden. Til[]venstre [d]ør til[]
[k]ammerherrens [k]ontor; længere til[]bage [d]ør til[] [d]agligstuen. Ti[]lhøjre
en [d]ør til[] [v]ærksforvalterens [k]ontorer; foran samme et [v]indu.)
(Thora sidder grædende p[å] [s]ofaen til[]venstre. Kammerherren g[å]r
heftigt op[] og ned.)
Kammerherren
.
Ja, nu har vi [e]fterspillet. Gr[å]d og [j]ammer –
Thora
.
O, Gud give vi aldrig havde set det [m]enneske!
Kammerherren
.
Hvilket [m]enneske?
Thora
.
Den afskyelige [s]agfører Stensg[å]rd, naturligvis.
Kammerherren
.
Du skulde heller sige: gid vi aldrig havde set den af-
skyelige [d]oktor!
Thora
.
Fjeldbo?
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
7
Faksimile
98
Kammerherren
.
Ja, Fjeldbo; Fjeldbo, ja! Var det ikke ham, som løj
mig fuld –?
Thora
.
Nej, k[]ære velsignede [f]aer, det var mig.
Kammerherren
.
Dig? Begge to alts[å]! I [l]edtog sammen; bag min
[r]yg[]! Det er dejligt!
Thora
.
O, [f]aer, dersom du vidste –
Kammerherren
.
[Å], jeg ved nok; mere end nok; meget mere!
(Doktor Fjeldbo kommer fra [b]aggrunden.)
Fjeldbo
.
Godmorgen, [h]err [k]ammerherre! Godmorgen, [f]røken!
Kammerherren

(vedbliver at g[å] op[] og ned).
N[å], er De der, – De, [u]lykkesfugl –
Fjeldbo
.
Ja, det var en højst ubehagelig [b]egivenhed.
Kammerherren

(ser ud af [v]induet).
Finder De dog det?
Fjeldbo
.
Jeg tror, De m[å] have bemærket, hvorledes jeg hele
[t]iden holdt [ø]je med Stensg[å]rd. Ulykkeligvis, da jeg
hørte der skulde leges [p]antelege, tænkte jeg der ingen
[f]are var –
Faksimile
99
Kammerherren

(stamper i [g]ulvet).
Stilles i [g]abestokken af slig en [v]indmager! Og hvad
har ikke mine [g] []æster m[å]ttet tro om mig? At jeg var
usel nok ti[]l at ville k[]øbe denne [p]erson, denne – denne –,
som Lundestad kalder ham!
Fjeldbo
.
Ja, men –
Thora

(ubemærket af [f]aderen).
Tal ikke!
Kammerherren

(efter et kort [o]p[]hold, vender sig mod Fjeldbo).
Sig mig op[]rigtigt, [d]oktor, – er jeg virkelig dummere,
end de fleste andre [m]ennesker?
Fjeldbo
.
Hvor kan De spørge s[å], [h]err [k]ammerherre?
Kammerherren
.
Men hvorledes kunde det da g[å] til[], at jeg rimeligvis
var den eneste, som ikke forstod, at den forbistrede [t]ale var
myntet p[å] mig?
Fjeldbo
.
Skal jeg sige Dem det?
Kammerherren
.
Ja visst skal De s[å].
Fjeldbo
.
Det er, fordi De selv ser Deres [s]tilling her i [b]yg[]den
med andre [ø]jne, end [b]efolkningen forresten.
7*
Faksimile
100
Kammerherren
.
Jeg ser min [s]tilling, som min salig [f]aer s[å] sin [s]til-
ling her. Min salig [f]aer vilde man aldrig vovet at
byde sligt.
Fjeldbo
.
Deres salig [f]aer døde ogs[å] omkring [å]ret 1830.
Kammerherren
.
[Å] ja; her er kommet mangt og meget i [o]p[]løsning
siden den [t]id. Men [s]kylden er forresten min egen. Jeg
har blandet mig formeget med de [g]odtfolk. Derfor m[å]
jeg nu finde mig i at stilles sammen med [g] [å]rdbruger
Lundestad!
Fjeldbo
.
Ja, rent ud sagt, det ser jeg ingen [f]orklejnelse i.
Kammerherren
.
[Å], De forst[å]r mig meget godt. Jeg pukker naturlig-
vis ikke p[å] noget [s]lags [f]ornemhed, eller p[å] [t]itler eller
sligt. Men hvad jeg holder i [æ]re, og hvad jeg forlanger
at andre skal holde i [æ]re, det er den g[]ennem alle [s]lægter
nedarvede [r]etskaffenhed i vor [f]amilje. Det er det, jeg
mener, at n[å]r man, som Lundestad, griber ind i det offent-
lige [l]iv, s[å] kan man ikke bevare sin [k]arakter og sin
[v]andel s[å] aldeles plet[]fri. Derfor f[å]r Lundestad ogs[å]
finde sig i, at man søler ham til[]. Men man skal lade mig
være i [r]o; jeg st[å]r udenfor [p]artierne.
Fjeldbo
.
Ikke s[å] ganske, [h]err [k]ammerherre. De glæded Dem
ialfald, s[å]længe De troede, at [a]ngrebet gjaldt Monsen.
Faksimile
101
Kammerherren
.
Nævn ikke det [m]enneske! Det er ham, som har slappet
den moralske [s]ans her i [e]gnen. Desværre har han da og-
s[å] gjort min [h]err [s]øn svimmel i [h]odet.
Thora
.
Erik?
Fjeldbo
.
Deres [s]øn?
Kammerherren
.
Ja; hvad skulde han ind i de [h]andelsforret[]ninger?
Det fører jo dog ikke til[] noget.
Fjeldbo
.
Men, k[]ære [h]err [k]ammerherre, han m[å] jo dog leve
og –
Kammerherren
.
[Å], med [s]parsomhed kunde han s[å]mæn godt leve af
sin [m]ødrenearv.
Fjeldbo
.
Ja, kanske han kunde leve af den; men hvad skulde
han leve for?
Kammerherren
.
For? N[å], behøvte han absolut noget at leve for, s[å]
er han jo juridisk [k]andidat; han kunde jo leve for sin
[v]idenskab.
Fjeldbo
.
Nej, det kunde han ikke; thi det er hans [n]atur imod.
Han kunde heller ikke tænke p[å] at komme i [e]mbede for
Faksimile

102

det første; [b]estyrelsen af Deres [e]jendomme har De forbe-
holdt Dem selv; Deres [s]øn har ingen [b]ørn at op[]drage.
Og n[å]r han s[å] under slige [o]mstændigheder ser fristende
[e]xempler for sig, – ser [f]olk, som fra ingenting er ifærd
med at skabe en halv [m]illion –
Kammerherren
.
En halv [m]illion? [Å], ved De hvad, lad os nu blive
ved de hundrede [t]usend. Men hverken den halve [m]illion
eller de hundrede [t]usend skrabes sammen med s[å] aldeles
rene [h]ænder; – jeg mener ikke ligeoverfor [v]erden; [g]ud-
bevares; [l]ovene kan man jo nok holde sig efterrettelig;
men ligeoverfor ens egen [b]evidsthed. Sligt noget kan jo
naturligvis ikke min [s]øn bekvemme sig til[]. De kan der-
for være ganske rolig: [g]rosserer Brat[]sbergs [v]irksomhed
kaster s[å]mæn ingen halv [m]illion af sig.
(Selma, i [s]padserdragt, kommer fra [b]aggrunden.)
Selma
.
Godmorgen! Er ikke min [m]and her?
Kammerherren
.
Godmorgen, [b]arn! Søger du efter din [m]and?
Selma
.
Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen
kom til[] ham tidligt imorges, og s[å] –
Kammerherren
.
Monsen? Kommer Monsen til[] jer?
Selma
.
Engang imellem; det er mest i [f]orret[]ninger. Men,
k[]ære Thora, hvad er det? Har du grædt?
Faksimile
103
Thora
.
[Å], det er ingenting.
Selma
.
Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her –; jeg
ser det p[å] jer allesammen; der er noget ivejen. Hvad
er det?
Kammerherren
.
N[å], n[å]; det er ialfald ikke noget for dig. Du er for
fin til[] at bære [b]yrder, min lille Selma. G[å] nu [i] to ind
i [d]agligstuen s[å]længe. Har Erik sagt, at han kommer,
s[å] kommer han vel ogs[å].
Selma
.
Lad os g[å]; – og vogt mig endelig for [t]ræk[] luften!
(sl[å]r [a]rmene om hende.) O, jeg kunde knuse dig, søde Thora!
(begge [d]amerne g[å]r ind til[]venstre.)
Kammerherren
.
De er alts[å] kommet op[] i det med hinanden, de to
[s]pekulanter. De burde g[å] i [k]ompagni sammen. Monsen
& Brat[]sberg, – det vilde klinge smukt! (det banker i [b]ag-
grunden.)
Kom ind!
(Sagfører Stensg[å]rd træder ind af [d]øren.)
Kammerherren
.
(viger et [s]kridt til[]bage).
Hvad for noget!
Stensg[å]rd
.
Ja, her har De mig ig[]en, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
Jeg ser det.
Faksimile
104
Fjeldbo
.
Men er du gal, [m]enneske?
Stensg[å]rd
.
De trak Dem tidligt til[]bage ig[å]raftes. Da Fjeldbo
havde op[]lyst mig om [s]ammenhængen, var De allerede –
Kammerherren
.
Jeg beder Dem, – enhver [f]orklaring vil være over-
flødig –
Stensg[å]rd
.
Ganske visst; De m[å] heller ikke tro, det er derfor
jeg kommer.
Kammerherren
.
Ikke det, nu?
Stensgaard
.
Jeg ved, jeg har æresk[]ændt Dem.
Kammerherren
.
Det ved jeg ogs[å]; og forinden jeg laer Dem jage p[å]
[p]orten, vilde De kanske sige mig, hvorfor De kommer her.
Stensg[å]rd
.
Fordi jeg elsker Deres [d]atter, [h]err [k]ammerherre!
Fjeldbo
.
Hvad –!
Kammerherren
.
Hvad siger han, [d]oktor?
Stensg[å]rd
.
Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, [h]err [k]ammer-
herre. De er en gammel [m]and; De har ikke noget at
k[]æmpe for –
Faksimile
105
Kammerherren
.
Og De underst[å]r Dem –!
Stensg[å]rd
.
Jeg kommer for at bede om Deres [d]atters [h] [å]nd, [h]err
[k]ammerherre.
Kammerherren
.
De –, De –? Vil De ikke tage [p]lads?
Stensg[å]rd
.
Tak[]; jeg st[å]r.
Kammerherren
.
Hvad siger De til[] dette her, [d]oktor?
Stensg[å]rd
.
[Å], Fjeldbo siger alt godt; han er min [v]en; den eneste
virkelige [v]en, jeg har.
Fjeldbo
.
Nej, nej, [m]enneske; aldrig i [e]vighed, dersom du –
Kammerherren
.
Var det derfor [h]err [v]ærkslægen fik ham indført i
vort [h]us?
Stensg[å]rd
.
De k[]ender mig kun af min [o]p[]træden iforg[å]rs og
ig[å]r. Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den
samme, som før. Samværet med Dem og Deres er faldet
som en [v] [å]rregn over mig. I en eneste [n]at[] er der sl[å]et
[s]pirer ud! De m[å] ikke støde mig til[]bage i det uhyggelige
ig[]en. Jeg har aldrig siddet inde med det dejlige i [l]ivet,
før nu; det har været som [f]ugle p[å] [t]aget for mig –
Faksimile
106
Kammerherren
.
Men min [d]atter –?
Stensg[å]rd
.
[Å], hende skal jeg vinde.
Kammerherren
.
S[å]? Hm!
Stensg[å]rd
.
Ja, fordi jeg vil det. Husk p[å], hvad De fortalte mig
ig[å]r. De var ogsaa misfornøjet med Deres [s]øns [g]ifter-
m[å]l; – se, det har vendt sig til[] det gode. De skal
skrive [l]ærepengene bag [ø]ret, som Fjeldbo sagde –
Kammerherren
.
N[å], det var s[å]dan ment?
Fjeldbo
.
P[å] ingen [m] [å]de! K[]ære [h]err [k]ammerherre, lad mig
f[å] tale alene med ham –
Stensg[å]rd
.
Sniksnak[]; jeg har ikke noget at tale med dig om.
Hør nu, [h]err [k]ammerherre! Vær nu snild og fornuftig.
En [f]amilje, som Deres, trænger til[] nye [f]orbindelser, ellers
fordummes [s]lægten –
Kammerherren
.
Nej, nu blier det for galt!
Stensg[å]rd
.
Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse k[]edelige for-
nemme [g]riller fare; – for [f]anden, det er jo dog ikke andet
end [n]arrestreger igrunden. De skal se, hvor glad De vil
Faksimile

107

blive i mig, n[å]r De bare lærer mig at k[]ende. Jo; jo;
De skal blive glad i mig, – b[å]de De og Deres [d]atter!
Hende skal jeg tvinge –
Kammerherren
.
Hvad tror De, [h]err [d]oktor?
Fjeldbo
.
Jeg tror, det er [g]alskab!
Stensg[å]rd
.
Ja, for dig vilde det være [g]alskab; men jeg, ser du,
jeg har en [g] []erning at g[]øre her p[å] Guds dejlige [j]ord; –
jeg laer mig ikke skræmme af [v]røvl og [f]ordomme!
Kammerherren
.
Herr [s]agfører; der er [d]øren.
Stensg[å]rd
.
De viser mig –?
Kammerherren
.
Døren.
Stensg[å]rd
.
G[]ør det ikke!
Kammerherren
.
Ud med Dem! De er en [l]ykkejæger og en – en; er
det dog ikke forbandet! De er –
Stensg[å]rd
.
Hvad er jeg?
Kammerherren
.
De er det andet; det, som ligger mig p[å] [t]ungen, er
De!
Faksimile
108
Stensg[å]rd
.
Stænger De min [l]ivsvej, s[å] vogt Dem!
Kammerherren
.
Hvorfor?
Stensg[å]rd
.
Jo, for s[å] vil jeg forfølge Dem, skrive imod Dem i
[b]ladene, bagtale Dem, undergrave Deres [æ]re, om jeg kan
komme til[]. De skal skrige under [s]vøbeslagene. De skal
tro at skimte [å]nder i [s]kyen, som sl[å]r ned imod Dem.
De skal krøge Dem sammen i [s]kræk, holde Deres [a]rme
krumt over [h]odet for at bøde af, – krybe, lede efter [l]y
for mig –
Kammerherren
.
Kryb selv i [l]y – i [d] [å]rekisten; der hører De hjemme!
Stensg[å]rd
.
Haha; det er et [g]odtk[]øbsr[å]d; men De sk[]ønner ikke
bedre, [h]err Brat[]sberg! Jeg vil sige Dem det; Vorherres
[v]rede er i mig. Det er hans [v]ilje, De st[å]r imod. Han
har tænkt det lyseste med mig. Skyg[] ikke! – N[å], jeg
ser nok, at jeg kommer ingen [v]ej med Dem idag; men det
g[]ør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at De skal
tale til[] Deres [d]atter. Forbered hende; giv hende dog
[l]ejlighed til[] at vælge! Tænk Dem om, og se Dem om-
kring her. Hvor kan De vente at finde en [s]vigersøn
mellem disse [d]osmere og [l]andevejstravere? Fjeldbo siger,
hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen.
Farvel, [h]err [k]ammerherre; – De kan f[å] mig som De
vil, til[] [v]en eller [u]ven. Farvel!
(ud i [b]aggrunden.)
Faksimile
109
Kammerherren
.
S[å] vidt er det alts[å] kommet! Sligt vover man at
byde mig i mit eget [h]us!
Fjeldbo
.
Stensg[å]rd vover det; ingen anden.
Kammerherren
.
Han idag; andre imorgen.
Fjeldbo
.
Lad dem komme; jeg skal tage [s]tødet af; jeg skal g[å]
g[]ennem [i]ld og [v]and for Dem –!
Kammerherren
.
Ja, De, som er [s]kyld i det hele! – Hm; den Stens-
g[å]rd, det er dog den mest uforskammede [s]lyngel, jeg har
k[]endt! Og dog, alligevel, – hvad Pokker er det? Han har
noget ved sig, som jeg synes om.
Fjeldbo
.
Der er [m]uligheder i ham –
Kammerherren
.
Der er [å]benhjertighed i ham, [h]err [v]ærkslæge! Han
g[å]r ikke og spiller bag ens [r]yg[], som s[å]mange andre;
han – han –!
Fjeldbo
.
Det er ikke værd at strides om. Blot fast, [h]err [k]am-
merherre; nej, og atter nej til[] Stensg[å]rd –
Kammerherren
.
[Å], behold Deres [r] [å]d for Dem selv! De kan stole
p[å], at hverken han eller nogen anden –
Faksimile
110
Værksforvalter Ringdal

(fra [d]øren til[]højre).
Med [t]illadelse, [h]err Kammerherre; et [o]rd – (hvisker.)
Kammerherren
.
Hvad for noget? Inde hos Dem?
Ringdal
.
Han kom ind [b]agdøren og beer indstændigt at f[å]
Dem i [t]ale.
Kammerherren
.
Hm. – [Å], [d]oktor, g[å] et [ø]jeblik ind til[] [d]amerne;
der er en, som –; men sig ingenting til[] Selma om [h]err
Stensg[å]rd og hans [b]esøg. Hun skal holdes udenfor alt
dette [v]æsen. Hvad min [d]atter ang[å]r, skulde det ogs[å]
være mig k[]ært, om De kunde holde ren [m]und; men – –.
[Å], jeg gider ikke –! N[å], vær s[å] god at g[å] ind.
(Fjeldbo g[å]r ind i [d]agligstuen. Ringdal er imidlertid g[å]et ind i sit
[k]ontor ig[]en. En kort [s]tund efter kommer [p]roprietær Monsen
ud derfra.)
Monsen

(i [d]øren).
Jeg beer [h]err [k]ammerherren s[å] meget om [f]orladelse –
Kammerherren
.
N[å], kom ind; kom ind!
Monsen
.
Jeg h[å]ber da, det st[å]r vel til[] med [f]amiljen?
Kammerherren
.
Tak[]. Er det noget, De ønsker?
Faksimile
111
Monsen
.
Kan ikke sige det. Jeg er, Gud ske [l]ov, den [m]and,
som omtrent har alt det, han kan ønske sig.
Kammerherren
.
Se, se; det er s[å]mæn meget sagt.
Monsen
.
Men jeg har ogs[å] arbejdet, [h]err [k]ammerherre. Ja,
jeg ved, De har ikke noget godt [ø]je til[] min [v]irksomhed.
Kammerherren
.
Det har visst heller ingen [i]ndflydelse p[å] Deres [v]irk-
somhed, hvad [ø]je jeg har til[] den.
Monsen
.
Ja, hvem ved? Jeg tænker ialfald nu s[å] sm[å]t p[å] at
trække mig ud af [f]orrettningerne.
Kammerherren
.
G[]ør De virkelig det?
Monsen
.
Jeg har havt [l]ykken med mig, skal jeg sige Dem.
Jeg er nu kommen s[å] langt, som jeg bryder mig om at
komme; og derfor mener jeg det kunde være p[å] [t]iden lidt
efter lidt at vik[]le af og –
Kammerherren
.
N[å], det gratulerer jeg b[å]de Dem og mange andre til[].
Monsen
.
Og hvis jeg s[å] med det samme kunde vise [k]ammer-
herren en [t]jeneste –
Kammerherren
.
Mig?
Faksimile
112
Monsen
.
Da Langerudskogene for fem [å]r siden kom til[] [a]uk-
tion, s[å] gjorde De [b]ud –
Kammerherren
.
Ja, men efter [a]uktionen gjorde De [o]verbud og fik
[t]il[]slaget.
Monsen
.
De kan nu f[å] dem med [s]agbrug og alle [h]erligheder –
Kammerherren
.
Efter den syndige [u]dhug[]st, som der er drevet –?
Monsen
.
[Å], de har betydelig [v]ærdi endnu; og med Deres
[d]riftsm[å]de vil de om nogle [å]r –
Kammerherren
.
Takker; jeg kan desværre ikke indlade mig p[å] den
[s]ag.
Monsen
.
Men her var meget at tjene, [h]err [k]ammerherre. Og
hvad mig ang[å]r –; jeg skal sige Dem, jeg har en stor
[s]pekulation fore; der st[å]r meget p[å] [s]pil; jeg mener, der
er meget at vinde; en hundrede [t]usend eller s[å].
Kammerherren
.
Hundrede [t]usend? Det er i [s]andhed ingen ringe [s]um.
Monsen
.
Hahaha! Ret[] vakkert at tage med og lægge til[] det
øvrige. Men skal en sl[å] s[å] store [s]lag, s[å] trænger en
til[] [h]jælpetropper, som det heder. Kontanter er her ikke
mange af; de [n]avne, som duer noget, er svært brugte –
Faksimile
113
Kammerherren
.
Ja, det har visse [f]olk sørget for.
Monsen
.
Den ene [h] [å]nd vasker den anden. N[å], [h]err [k]am-
merherre, slutter vi s[å] ikke en [h]andel? De kan f[å] [s]kogene
for [s]pot[]pris –
Kammerherren
.
Jeg vil ikke have dem for nogen [p]ris, [h]err Monsen.
Monsen
.
Men et godt [t]il[]bud er dog et andet værd. Herr
[k]ammerherre, vil De hjælpe mig?
Kammerherren
.
Hvad mener De?
Monsen
.
Jeg stiller naturligvis [s]ikkerhed. Jeg har jo [e]jen-
domme nok. Her skal De se. Disse [p]apirer –; m[å] jeg
f[å] [l]ov til[] at sætte Dem ind i min [s]tatus?
Kammerherren

(viser [p]apirerne til[]bage).
Er det [p]engehjælp, som De –?
Monsen
.
Ikke rede [p]enge; langtfra. Men [k]ammerherrens
[s]tøtte –. Mod [v]ederlag naturligvis; – og mod [s]ikker-
hed, og –
Kammerherren
.
Og med en slig [a]nmodning kommer De til[] mig?
Monsen
.
Ja, netop[] til[] Dem. Jeg ved, De har s[å] mangen [g]ang
glemt Deres [n]ag, n[å]r det rigtig har knebet for en.
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
8
Faksimile
114
Kammerherren
.
N[å], jeg m[å] p[å] en viss [m] [å]de takke Dem for Deres
gode [m]ening, – især i en [t]id, som denne; men alligevel –
Monsen
.
Herr [k]ammerherre, vil De ikke sige mig, hvad det er,
De har imod mig?
Kammerherren
.
[Å], hvad kan det nytte?
Monsen
.
Det kan nytte til[] at rette p[å] [f]orholdet. Jeg ved
ikke jeg har lagt to [p]inde i [k]ors for Dem.
Kammerherren
.
Ikke det? Da skal jeg dog nævne Dem et [t]il[]fælde,
hvor De har st[å]et mig ivejen. Jeg stiftede [v]ærkets [l] [å]ne-
kasse til[] [g]avn for mine undergivne og andre. Men s[å]
begyndte De at drive [b]ankforret[]ninger; Folk g[å]r til[] Dem
med sine [s]pareskillinger –
Monsen
.
Begribeligt, [h]err [k]ammerherre; thi jeg gier en højere
[i]ndl[å]nsrente.
Kammerherren
.
Ja, men De taer ogs[å] en højere [u]dl[å]nsrente.
Monsen
.
Men s[å] g[]ør jeg ikke s[å] mange [v]anskeligheder med
[k]aution og sligt.
Kammerherren
.
Desværre; derfor ser man ogs[å], at her sluttes [h]andler
p[å] ti– tyve tusend [s]pecies, uden at hverken [k] []øber eller
Faksimile

115

[s]ælger ejer to danske [s]killing. Se, dette, [h]err Monsen[,]
det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger
nærmere endda. Tror De, det var med min gode [v]ilje, at
min [s]øn kastede sig ind i alle disse vilde [f]oretagender?
Monsen
.
Men det kan da ikke jeg for!
Kammerherren
.
Det var Deres [e]xempel, der smittede ham, ligesom de
andre. Hvorfor blev De ikke ved Deres [l]æst?
Monsen
.
Tømmerfløder, ligesom min [f]ader?
Kammerherren
.
Det var kanske en [s]kam at st[å] i min [t]jeneste?
Deres [f]ader ernærte sig redeligt og var agtet i sin [s]tand.
Monsen
.
Ja, indtil[] han havde arbeidet sig helseløs og til[]slut
gik i [f]ossen med [t]ømmerfl[å]den. Kjender De noget til[]
[l]ivet i den [s]tand, [h]err [k]ammerherre? Har De en eneste
[g]ang prøvet, hvad de [f]olk m[å] døje, som slider for Dem
inde i [s]kogtrakterne og nedover langs [e]lvedragene, mens
De sidder i Deres lune [s]tue og taer [f]rugterne? Kan De
fortænke et sligt [m]enneske i, at han vil arbejde sig
ivejret? Jeg havde nu f[å]et lidt bedre [l]ærdom, end min
[f]ader; havde vel kanske lidt bedre [e]vner ogs[å] –
Kammerherren
.
Lad g[å]. Men ved hvilke [m]idler er De kommen ivejret?
De begyndte med [b]rændevinshandel. S[å] k[]øbte De usikkre
[g] []ældsfordringer; inddrev dem ubønhørligt; – s[å] gik De
8*
Faksimile

116

videre og videre. Hvor mange har De ikke ruineret for at
komme frem!
Monsen
.
Det er [h]andelens [g]ang; det g[å]r op[] for en og ned
for en anden.
Kammerherren
.
Men [m] [å]den og [m]idlerne? Her er agtværdige [f]amiljer,
som tynger p[å] [f]attigkassen for Deres [s]kyld.
Monsen
.
Daniel Hejre er heller ikke langt fra [f]attigkassen.
Kammerherren
.
Jeg forst[å]r Dem. Men min [f]ærd kan jeg forsvare
for Gud og [m]ennesker! Da [l]andet, efter [a]dskillelsen fra
Danmark, var i [n]ød, hjalp min salig [f]ader over [e]vne.
Derved kom en [d]el af vore [e]jendomme til[] [f]amiljen Hejre.
Hvad førte det til[]? Der sad levende [v]æsner p[å] disse
[e]jendomme; og de led under Daniel Hejres ukloge [s]tyrelse.
Han hug[] [s]kogene ud til[] [s]kade, ja, jeg kan g[]erne sige,
til[] [u]lykke for [d]istriktet. Var det ikke min ligefremme
[p]ligt at hindre s[å]dant, n[å]r jeg kunde? Og jeg kunde det;
jeg havde [l]oven for mig; jeg var i min gode [r]et[], da jeg
tog mine [e]jendomme ig[]en p[å] [o]del.
Monsen
.
Jeg har heller ikke forg[å]et mig mod [l]oven.
Kammerherren
.
Men mod Deres egen [b]evidsthed, mod Deres [s]amvittighed,
som De dog forh[å]bentlig har noget af. Og hvorledes har
De ikke nedbrudt al god [o]rden her? Hvorledes har De ikke
Faksimile

117

svækket den [a]gtelse, som [r]igdommen skulde give? Man
spørger ikke længere om hvorledes en [f]ormue er erhvervet,
eller hvorlænge den har været i en [f]amiljes [b]esiddelse;
man spørger blot: hvormeget er den eller den værd? Og
derefter dømmes han. Under alt dette lider ogs[å] jeg; vi
to er blevet som et [s]lags [k]ammerater; man nævner os
sammen, fordi vi er de to største [e]jendomsbesiddere her.
Det t[å]ler jeg ikke! Jeg vil sige Dem engang for alle: det
er derfor jeg har imod Dem.
Monsen
.
Det skal f[å] en [e]nde, [h]err [k]ammerherre; jeg skal
slutte min [v]irksomhed, vige for Dem p[å] alle [k]anter; men
jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!
Kammerherren
.
Jeg g[]ør det ikke.
Monsen
.
Jeg er villig til[] at betale, hvad det s[å] skal være –
Kammerherren
.
Betale! Og det vover De at –
Monsen
.
Om ikke for min [s]kyld, s[å] for Deres [s]øns!
Kammerherren
.
Min [s]øns?
Monsen
.
Ja, han er med i det; jeg tænker, der kan komme en
tyve tusend [d]aler p[å] hans [p]art.
Kammerherren
.
Som han vinder?
Faksimile
118
Monsen
.
Ja!
Kammerherren
.
Men, du gode Gud, hvem taber s[å] de [p]enge?
Monsen
.
Hvorledes –?
Kammerherren
.
N[å]r min [s]øn vinder dem, s[å] m[å] der jo være en,
der taber dem!
Monsen
.
En fordelagtig [h]andel; jeg har ikke Lov at sige mere.
Men jeg trænger til[] et agtet [n]avn; blot Deres [n]avns
[u]nderskrift –
Kammerherren
.
Underskrift! P[å] [d]okumenter –?
Monsen
.
Bare for 10–15,000 [d]aler.
Kammerherren
.
Og De har et eneste [ø]jeblik kunnet tro, at –? Mit
[n]avn! I slig en [a]ffære! Mit [n]avn? Som [k]autionist
alts[å]?
Monsen
.
Kun for en [f]orms [s]kyld –
Kammerherren
.
Svindleri! Mit [n]avn! Ikke for nogen [p]ris. Jeg har
aldrig skrevet mit [n]avn under fremmede [p]apirer.
Faksimile
119
Monsen
.
Aldrig? Det er nu [o]verdrivelse, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
Bogstaveligt; som jeg siger Dem.
Monsen
.
Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har jeg selv set.
Kammerherren
.
Hvad har De set?
Monsen
.
Kammerherrens [n]avn, – p[å] en [v]e[ks]el idetmindste.
Kammerherren
.
Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig set det!
Monsen
.
Jeg har! Under en [v]e[ks]el p[å] 2,000 [d]aler. Tænk Dem
dog om!
Kammerherren
.
Hverken p[å] to [t]usend eller p[å] ti tusend! P[å] min
[æ]re og mit højeste [o]rd, aldrig!
Monsen
.
S[å] er det falskt.
Kammerherren
.
Falskt?
Monsen
.
Ja, falskt; efterskrevet; – thi jeg har set det.
Kammerherren
Falskt? Falskt! Hvor har De set det? Hos hvem?
Faksimile
120
Monsen
.
Det siger jeg ikke.
Kammerherren
.
Haha; vi skal nok f[å] det for en [d]ag!
Monsen
.
Hør mig –!
Kammerherren
.
Ti! S[å] vidt har man bragt det! Falsk! Blandet mig
ind i [s]mudsighederne! Ja, s[å] er det intet [u]nder, at jeg
stilles sammen med de andre. Men nu skal jeg spille med
dem!
Monsen
.
Herr [k]ammerherre, – for Deres egen og manges
[s]kyld –
Kammerherren
.
Bliv mig fra [l]ivet! G[å] Deres [v]ej! Det er Dem, som
er [o]p[]havsmanden –! Jo, det er! Ve den, fra hvem [f]or-
argelsen kommer. Det er et syndigt [l]evnet, som føres i
Deres [h]us. Og hvad er det for [o]mgang, De søger? Per-
soner inde fra Kristiania og andetsteds, som kun g[å]r ud
p[å] at æde og drikke godt, og som ikke regner det s[å]
nøje med i hvis [s]elskab det sker. Ti! Jeg har selv set
Deres noble [j]uleg[]æster fare langs [l]andevejen, som en [f]lok
hylende [u]lve. Og der er det, som værre er. De har havt
[s]kandaler med Deres egne [t]jenestepiger. Deres [k]one gik
fra [f]orstanden over Deres [u]dskejelser og Deres r[å] [b]e-
handling.
Monsen
.
Nej; det g[å]r for vidt! De skal komme til[] at angre
de [o]rd!
Faksimile
121
Kammerherren
.
[Å], Pokker i [v]old med Deres [t]rusler. Hvad vil De
kunne g[]øre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde
imod Dem. De har nu f[å]t [b]esked. Nu ved De, hvorfor
jeg har holdt Dem ude fra det gode [s]elskab.
Monsen
.
Ja, men nu skal jeg drage det gode [s]elskab ned –
Kammerherren
.
Den [v]ej der!
Monsen
.
Jeg ved [v]ejen, [h]err [k]ammerherre!
(ud i [b]aggrunden.)
Kammerherren

(g[å]r hen, [å]bner [d]øren til[]højre og r[å]ber).
Ringdal; Ringdal; – kom ind!
Ringdal
.
Herr [k]ammerherre?
Kammerherren
.
(kalder ind i [d]agligstuen).
Herr [d]oktor; [å], vær s[å] god –! Nu, Ringdal, nu
g[å]r mine [s]p[å]domme i [o]p[]fyldelse.
Fjeldbo
.
Hvad er til[] [t]jeneste, [h]err [k]ammerherre?
Ringdal
.
Har [k]ammerherren sp[å]et?
Kammerherren
.
Hvad siger De nu, [d]oktor? De har altid ment, at jeg
Faksimile

122

overdrev, n[å]r jeg paastod, at Monsen fordærvede [b]efolk-
ningen her.
Fjeldbo
.
Nu ja; og hvad s[å]?
Kammerherren
.
Man g[]ør vakkre [f]remskridt, kan jeg fortælle Dem.
Hvad synes De? Her er falske [p]apirer i [o]mløb.
Ringdal
.
Falske [p]apirer?
Kammerherren
.
Falske [p]apirer, ja! Og med hvis [n]avn, tror De? Med
mit!
Fjeldbo
.
Men for Guds [s]kyld, hvem har gjort det?
Kammerherren
.
Hvor kan jeg vide? Kjender jeg alle [k] []eltringer? Men
de skal for en [d]ag. – Doktor, g[]ør mig en [t]jeneste. Pa-
pirerne m[å] være anbragte enten i [s]parebanken eller i
[v]ærkets [l] [å]nekasse. K[]ør op[] til[] Lundestad; han er den
af [b]ankbestyrerne, som har bedst [r]ede p[å] alting. F[å] at
vide om der er noget sligt [p]apir –
Fjeldbo
.
Stra[ks]; stra[ks]!
Ringdal
.
Lundestad er her p[å] [v]ærket idag; han har [m]øde i
[s]kolekommissionen.
Kammerherren
.
S[å]meget destobedre. Søg ham; f[å] ham med herop[].
Faksimile
123
Fjeldbo
.
Uop[]holdelig; det skal snart være besørget.
(ud i [b]aggrunden.)
Kammerherren
.
Og De, Ringdal, m[å] forhøre Dem i [l] [å]nekassen. S[å]-
snart vi har [r]ede p[å] [s]agen, s[å] [a]nmeldelse til[] [f]ogden.
Ingen [b]armhjertighed med de [b]edragere!
Ringdal
.
Godt, [h]err [k]ammerherre. Gud bevares vel; sligt no-
get havde jeg da ikke troet.
(g[å]r ind til[] [h]øjre.)
(Kammerherren g[å]r et [p]ar [g]ange op[] og ned ad [g]ulvet, derp[å] vil han
g[å] ind i sit [k]ontor. I det samme kommer Erik Brat[]sberg fra
[b]aggrunden.)
Erik Brat[]sberg
.
K[]ære [f]aer –!
Kammerherren
.
N[å], er du der?
Erik Brat[]sberg
.
Jeg m[å] nødvendigt tale med dig.
Kammerherren
.
Hm; jeg er sandelig lidet op[]lagt til[] at tale med
nogen. Hvad vil du?
Erik Brat[]sberg
.
Du ved, [f]aer, at jeg aldrig før har blandet dig ind i
mine [f]orret[]ninger.
Kammerherren
.
Nej, det skulde jeg ogs[å] meget havt mig frabedt.
Faksimile
124
Erik Brat[]sberg
.
Men idag er jeg nødt til[] –
Kammerherren
.
Hvad er du nødt til[]?
Erik Brat[]sberg
.
Faer, du m[å] hjælpe mig!
Kammerherren
.
Penge! Ja, du kan lide p[å], at –!
Erik Brat[]sberg
.
Blot for en eneste [g]ang! Jeg sværger dig til[], at jeg
aldrig oftere –; jeg skal sige dig, jeg st[å]r i visse For-
bindelser med Monsen p[å] Storli –
Kammerherren
.
Det ved jeg. I har jo en smuk [s]pekulation fore.
Erik Brat[]sberg
.
En [s]pekulation? Vi? Nej. Hvem har sagt det?
Kammerherren
.
Det har Monsen selv.
Erik Brat[]sberg
.
Har Monsen været her?
Kammerherren
.
Ja, nu fornylig; og jeg har vist ham [d]øren.
Erik Brat[]sberg
.
Faer, hvis du ikke hjælper mig, s[å] er jeg ødelagt.
Kammerherren
.
Du?
Faksimile
125
Erik Brat[]sberg
.
Ja; Monsen har forstrak[]t mig med [p]enge. De er faldet
mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden forfaldne –
Kammerherren
.
Der har vi det! Hvad har jeg sagt –?
Erik Brat[]sberg
.
Ja, ja; det er for sent at tale om –
Kammerherren
.
Ødelagt! Efter to [å]rs [f]orløb! Ja, hvor kunde du
vente dig andet? Hvad vilde du iblandt disse [t]asken-
spillere, som g[å]r her og blænder [f]olks [s]yn med [f]ormuer,
der aldrig har været til[]? Det var jo dog ikke [s]elskab for
dig; – mellem de Karle m[å] man fare med [k]neb, ellers
kommer man til[]kort; det ser du nu.
Erik Brat[]sberg
.
Faer, vil du frelse mig eller ikke?
Kammerherren
.
Nej; for sidste [g]ang, nej; jeg vil ikke.
Erik Brat[]sberg
.
Min [æ]re st[å]r p[å] [s]pil –
Kammerherren
.
[Å], bare ingen højttravende [t]alem[å]der! Det er slet[]-
ingen [æ]ressag at være heldig [f]orret[]ningsmand her; tvert-
imod, havde jeg nær sagt. G[å] hjem og g[]ør [r]ede for dig;
giv enhver sit, og lad det f[å] en [e]nde jo før jo heller.
Erik Brat[]sberg
.
O, du ved ikke –!
Faksimile
126
(Selma og Thora kommer fra [d]agligstuen.)
Selma
.
Er det Erik, som taler? – Gud, hvad er der p[å]færde?
Kammerherren
.
Ingenting. Ind med [j]er ig[]en.
Selma
.
Nej, jeg g[å]r ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad er
det dog?
Erik Brat[]sberg
.
Det er det, at jeg er ødelagt.
Thora
.
Ødelagt!
Kammerherren
.
Se s[å]!
Selma
.
Hvad er ødelagt?
Erik Brat[]sberg
.
Alting.
Selma
.
Mener du dine [p]enge?
Erik Brat[]sberg
.
Penge, [h]us, [a]rv, – alting!
Selma
.
Ja, det er alting for dig.
Erik Brat[]sberg
.
Selma, kom lad os g[å]. Nu er du det eneste, jeg har
ig[]en. Vi f[å]r bære [u]lykken sammen.
Selma
.
Ulykken? Bære den sammen? (med et [s]krig.) Er jeg
nu god nok!
Faksimile
127
Kammerherren
.
I Guds [n]avn –!
Erik Brat[]sberg
.
Hvad mener du?
Thora
.
O, men s[å] fat[] dig!
Selma
.
Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hyk[]le og
lyve længer! Nu skal [i] vide det. Ingenting vil jeg bære!
Erik Brat[]sberg
.
Selma!
Kammerherren
.
Barn, hvad siger du?
Selma
.
O, hvorledes I har mishandlet mig! Sk[]ændigt, alle-
sammen! Altid skulde jeg tage; aldrig fik jeg give. Jeg
har været den fattige iblandt jer. Aldrig kom I og kræved
noget [o]ffer af mig; intet har jeg været god nok til[] at
bære. Jeg hader jer! Jeg afskyr jer!
Erik Brat[]sberg
.
Hvad er dog dette?
Kammerherren
.
Hun er syg; hun er fra sig selv!
Selma
.
Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en [d]r[å]be af eders
[s]orger! Men bad jeg, s[å] havde I ikke andet end en fin
[s]pøg at vise mig bort med. I klædte mig p[å] som en
[d]ukke; I legte med mig, som man leger med et [b]arn. O,
Faksimile

128

jeg havde dog en [j]ubel til[] at bære det tunge; jeg havde [a]lvor
og [l]ængsel mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu
er jeg god nok; nu, da Erik intet andet har. Men jeg vil
ikke være den, man griber til[] sidst. Nu vil jeg intet have
af dine [s]orger. Jeg vil fra dig! Før skal jeg spille og
synge p[å] [g]aden –! Lad mig være; lad mig være!
(Hun iler ud i [b]aggrunden.)
Kammerherren
.
Thora; var der [m]ening i alt dette, eller –?
Thora
.
O ja; nu ser jeg det først; der var [m]ening i det.
(ud i [b]aggrunden.)
Erik Brat[]sberg
.
Nej! Alt andet; men ikke hende! Selma!
(bort ig[]ennem [b]aggrundsdøren.)
Ringdal

(kommer fra [h]øjre).
Herr [k]ammerherre –
Kammerherren
.
Hvad vil De?
Ringdal
.
Jeg kommer fra [l] [å]nekassen –
Kammerherren
.
Fra [l] [å]nekassen? N[å] ja, [v]e[ks]elen –
Ringdal
.
Alt er i [o]rden; der har aldrig været nogen [v]e[ks]el med
Deres [n]avn p[å].
Faksimile
129
(Doktor Fjeldbo og [g] [å]rdbruger Lundestad kommer fra
[b]aggrunden.)
Fjeldbo
Blind [a]llarm, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
Ja s[å]? Ikke i [s]parebanken heller?
Lundestad
.
Slet[]ikke. I alle de [å]r, jeg har styret [b]anken, har
jeg ikke set Deres [n]avn engang; – ja, det vil da natur-
ligvis sige: undtagen p[å] Deres [s]øns [v]e[ks]el.
Kammerherren
.
Min [s]øns [v]e[ks]el?
Lundestad
.
Ja, p[å] den [v]e[ks]el, tidligt iv[å]res, som De accepterte
for ham.
Kammerherren
.
Min [s]øn? Min [s]øn! Hvad underst[å]r De Dem –!
Lundestad
.
Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres [s]øns [v]e[ks]el
p[å] 2000 [d]aler –
Kammerherren

(famler efter en [s]tol).
O, du forbarmende –!
Fjeldbo
.
I Jesu [n]avn!
Ringdal
.
Det er da ikke muligt –!
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
9
Faksimile
130
Kammerherren

(er sunken ned i [s]tolen).
Rolig; rolig! Min [s]øns [v]e[ks]el? Accepteret af mig?
P[å] 2000 [d]aler?
Fjeldbo

(til[] Lundestad).
Og den [v]e[ks]el, den er i [s]parebanken?
Lundestad
.
Ikke nu længer; i forrige [u]ge blev den indfriet af
Monsen –
Kammerherren
.
Af Monsen!
Ringdal
.
Monsen er kanske endnu p[å] [v]ærket; jeg vil stra[ks] –
Kammerherren
.
Bliv her!
Daniel Hejre

(kommer fra [b]aggrunden).
Godmorgen, mine [h]errer! Godmorgen, højstærede; ær-
bødigst [t]ak[] for den behagelige [a]ften ig[å]r. Nu skal De
høre [h]istorier –
Ringdal
.
Undskyld; vi har travlt –
Daniel Hejre
.
Der er andre, som ogs[å] har travlt; [p]roprietariussen
p[å] Storli, for [e] [ks]empel –
Kammerherren
.
Monsen?
Faksimile
131
Daniel Hejre
.
He-he; det er en udmærket [h]istorie! Valgkabalerne er
i fuld [g]ang. Ved du, hvad man har isinde? Man vil be-
stikke dig, højstærede!
Lundestad
.
Bestikke, siger De?
Kammerherren
.
Man dømmer fra [æ]blet til[] [s]tammen.
Daniel Hejre
.
Ja, det er, Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt.
Jeg kommer ind til[] [m]adam Rundholmen for at f[å] mig en
bitter [s]naps. Der sidder [p]roprietær Monsen og [s]agfører
Stensg[å]rd og drikker [p]ortvi[]n; noget [s]kidt; tvi for [f]an-
den, jeg vilde ikke tage det i min [m]und; n[å] ja, de bød
mig da heller ikke noget, det var [s]ynd at sige. Men s[å]
siger Monsen, hvad vædder De, siger han, at [k]ammerherre
Brat[]sberg skal slutte sig til[] vort [p]arti ved [v]algmands-
valget imorgen? S[å], siger jeg, hvorledes skulde det g[å]
til[]? [Å], siger han, ved [h]jælp af denne [v]e[ks]el –
Fjeldbo
og
Ringdal
.
Ve[ks]el?
Lundestad
.
Ved [v]algmandsvalget?
Kammerherren
.
N[å]! Og hvad s[å]?
Daniel Hejre
.
Ja, jeg ved ikke mere. Det var en [v]e[ks]el, hørte jeg, –
p[å] 2000 [d]aler. S[å] højt taxerer man fornemme [f]olk.
[Å], det er skammeligt, er det!
9*
Faksimile
132
Kammerherren
.
En [v]e[ks]el p[å] 2000 [d]aler?
Ringdal
.
Og den har Monsen?
Daniel Hejre
.
Nej, han overdrog den til[] [s]agfører Stensg[å]rd.
Lundestad
.
Ja s[å].
Fjeldbo
.
Til[] Stensg[å]rd?
Kammerherren
.
Er du viss p[å] det?
Daniel Hejre
.
Ja Gu' er jeg viss p[å] det. De kan bruge den, som
De bedst ved og vil, sa'e han. Men jeg begriber ikke –
Lundestad
.
Hør her, [h]err Hejre; – og De ogs[å], Ringdal –
(alle tre taler dæmpet sammen mod [b]aggrunden.)
Fjeldbo
.
Herr [k]ammerherre!
Kammerherren
.
Ja.
Fjeldbo
.
Deres [s]øns [v]e[ks]el er naturligvis ægte –
Kammerherren
.
Man skulde jo tro det.
Fjeldbo
.
Naturligvis. Men hvis nu den falske [v]e[ks]el kommer
for [d]agen –?
Faksimile
133
Kammerherren
.
Jeg vil ingen [a]nmeldelse g[]øre hos [f]ogden.
Fjeldbo
.
Selvfølgelig; – men De m[å] g[]øre mere.
Kammerherren

(rejser sig).
Jeg kan ikke g[]øre mere.
Fjeldbo
.
Jo, jo, for Guds [s]kyld; De b[å]de kan og m[å]. De
m[å] frelse den ulykkelige –
Kammerherren
.
Og p[å] hvilken [m] [å]de?
Fjeldbo
.
Simpelt hen; vedk[]end Dem [u]nderskriften.
Kammerherren
.
De mener, [h]err [v]ærkslæge, at man i vor [f]amilje kan
beg[å] noget af hvert?
Fjeldbo
.
Jeg mener det bedste, [h]err [k]ammerherre.
Kammerherren
.
Og De har et eneste [ø]jeblik kunnet tro mig istand
til[] en [l]øgn? Til[] at spille under [d]ække med [f]alsknere?
Fjeldbo
.
Og ved De, hvad det ellers drager efter sig?
Kammerherren
.
Det bli[]r en [s]ag mellem [f]orbryderen og [s]traffeloven.
(han g[å]r ind til[] [v]enstre.)
(Teppet falder.)

Faksimile
FJERDE AKT.

(En [g] []æstestue hos [m]adam Rundholmen. Indgangsdør i [b]aggrunden;
mindre [d]øre p[å] begge [s]ider. Til[]højre et [v]indu; foran samme et [b]ord
med [s]krivesager; et andet [b]ord, noget tilbage, midt i [s]tuen.)
Madam Rundholmen

(højrøstet indenfor til[]venstre).
Ja, det gier jeg en god [d]ag! Du kan sige, de er kom-
met her for at stemme og ikke for at drikke. Vil de ikke
vente, kan de g[]øre hvad de vil.
Sagfører Stensg[å]rd

(kommer fra [b]aggrunden)
Godmorgen! Hm; hm! Madam Rundholmen! (g[å]r til
[d]øren til[]venstre og banker p[å].)
Godmorgen, [m]adam Rund-
holmen!
Madam Rundholmen

(indenfor).
Uf, hvem er det?
Stensg[å]rd
.
Det er mig, – Stensg[å]rd. M[å] jeg komme ind?
Faksimile
135
Madam Rundholmen
.
Nej Gud m[å] De ikke, nej! Jeg har ikke f[å]et [k]læ-
derne p[å].
Stensg[å]rd
.
Hvad for noget? Er De s[å] sent oppe idag?
Madam Rundholmen
.
[Å], jeg har s[å]mæn været oppe, før [f]anden fik [s]ko
p[å]; men en m[å] da se ud som et [m]enneske, ved jeg.
(med et [k]astetørklæde over [h]ovedet, kiger ud.) N[å], hvad er det
s[å]? Nej, De m[å] rigtig ikke se p[å] mig, [h]err Stens-
g[å]rd. – Uf, der er nogen ig[]en!
(Smækker [d]øren i.)
Bogtrykker Aslaksen

(med en [p]akke [a]viser, fra [b]aggrunden).
Godmorgen, [h]err Stensg[å]rd!
Stensg[å]rd
.
Naa, st[å]r det der?
Aslaksen
.
Ja, det st[å]r der. Se her: «Ejdsvoldsdagens [h]øjtide-
ligholdelse», – «fra vor specielle [k]orrespondent». Her,
p[å] den anden [s]ide, kommer [f]oreningens [s]tiftelse; Deres
[t]ale st[å]r deroppe; jeg har sat[] alle [g]rovhederne med
spærret.
Stensg[å]rd
.
Jeg synes altsammen er spærret.
Aslaksen
.
[Å] ja, det blir omtrent altsammen.
Stensg[å]rd
.
Og [e]xtranummeret er naturligvis blevet uddelt ig[å]r?
Faksimile
136
Aslaksen
.
Forst[å]r sig; hele [s]ognet over[,] b[å]de til[] [a]bonnen-
terne og til[] de andre. Vil De se?
(rækker ham et [e]xemplar).
Stensg[å]rd

(løber [b]ladet ig[]ennem).
– – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at fra-
sige sig [s]torthingshvervet» – «lang og tro [t]jeneste» –
«som [d]igteren siger: nu hvil dig, [b]orger, det er fortjent!»
Hm; – «den p[å] [f]rihedsdagen stiftede [f]orening: de
unges [f]orbund» – «Sagfører Stensg[å]rd, [f]oreningens
ledende [t]anke» – «tidsmæssige [r]eformer, lettet [a]dgang
til[] [l] [å]n» – N[å]ja, det er ret[] velskrevet. Er [v]algfor-
ret[]ningen begyndt?
Aslaksen
.
Den er i fuld [g]ang. Hele vor [f]orening er mødt frem;
b[å]de de stemmeberettigede og de andre.
Stensg[å]rd
.
[Å], [f]anden ivold med de andre, – ja, mellem os sagt
da. N[å], g[å] nu ud og snak[] med dem, De holder for
tvivlsomme –
Aslaksen
.
Ja vel; ja vel!
Stensg[å]rd
.
De kan sige dem det, at jeg og Lundestad er s[å] om-
trent enige –
Aslaksen
.
Stol De p[å] mig; jeg k[]ender de lokale [f]orholde.
Faksimile
137
Stensg[å]rd
.
Og s[å] en [t]ing til[]. Vær nu snild, Aslaksen; drik[]
nu ikke idag –
Aslaksen
.
[Å], hvad er det –!
Stensg[å]rd
.
Siden skal vi ha'e os en lystig [a]ften; men husk p[å],
hvad det g[]ælder for Dem selv ogs[å]; Deres [a]vis –; ja,
k[]ære, lad mig nu se, De holder Dem –
Aslaksen
.
[Å], jeg vil sgu' ikke høre mere; jeg tænker enhver
kan passe sig selv.
(g[å]r ud til[] [h]øjre.)
Madam Rundholmen

(pyntet, fra [v]enstre).
Se s[å], [h]err Stensg[å]rd; her har De mig. Var det
s[å] noget vigtigt –?
Stensg[å]rd
.
Nej, ikke andet, end at De m[å] være s[å] god at sige
mig til[], n[å]r [p]roprietær Monsen kommer.
Madam Rundholmen
.
Han kommer s[å]mæn ikke her idag.
Stensg[å]rd
.
Kommer han ikke?
Madam Rundholmen
.
Nej, han k[]ørte forbi imorges [k]lokken fire; han ligger
nu altid i [l]andevejen. Og s[å] kom han her indom og tog
mig p[å] [s]engen, som de siger. Han vilde l[å]ne [p]enge,
skal De vide.
Faksimile
138
Stensg[å]rd
.
Vilde Monsen?
Madam Rundholmen
.
Ja. Det er en svær [m]and til[] at bruge [p]enge. Gid
det nu bare m[å] g[å] godt med ham. Og det vil jeg da
ønske Dem ogs[å]; ja, for der er nogen, som siger, at De
skal vælges p[å] [t]hinget.
Stensg[å]rd
.
Jeg? Snak[]. Hvem siger det?
Madam Rundholmen
.
[Å], det var nogen af Anders Lundestads [f]olk.
Daniel Hejre

(fra [b]aggrunden).
Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?
Madam Rundholmen
Nej, bevares vel!
Daniel Hejre
.
Gudsdød, hvor str[å]lende! Det er da vel aldrig for
mig De har pyntet Dem?
Madam Rundholmen
.
Jo visst er det s[å]. Det er jo for [u]ngkarlene en pyn-
ter sig, ved jeg.
Daniel Hejre
.
For [f]rierne, [m]adam Rundholmen; for [f]rierne! Des-
værre, mine mange [p]rocesser optager al min [t]id –
Madam Rundholmen
.
[Å], Pokker; til[] at gifte sig har en altid [t]id.
Faksimile
139
Daniel Hejre
.
Nej Gud har en ikke, nej! At gifte sig, det er netop[]
noget, som kræver sin [m]and, det. N[å], hvad skal en sige?
Kan De ikke f[å] mig, s[å] kan De vel f[å] en anden. Ja,
for gifte Dem skulde De.
Madam Rundholmen
.
Ja, ved De hvad; jeg tænker stundom p[å] det.
Daniel Hejre
.
Begribeligt; n[å]r man engang har prøvet [æ]gtestandens
[l]yksalighed –; salig Rundholmen var jo et [p]ragtexemplar –
Madam Rundholmen
.
[Å], det vil jeg ikke sige; grov var han, og drak gjorde
han ogs[å]; men en [m]and er nu en [m]and alligevel.
Daniel Hejre
.
Det er et sandt [o]rd, [m]adam Rundholmen; en [m]and
er en [m]and, og en [e]nke er en [e]nke –
Madam Rundholmen
.
Og [f]orret[]ninger er [f]orret[]ninger. [Å], det er færdig
at løbe rundt for mig, n[å]r jeg tænker p[å] alt det, jeg har
at st[å] i. K[]øbe vil de allesammen; men n[å]r [b]etalings-
dagen kommer, s[å] m[å] en bruge b[å]de [s]tævning og [e]xe-
kution og [p]lynder. Jeg mener snart, jeg f[å]r lægge mig
til[] en fast [p]rokurator.
Daniel Hejre
.
Ja, men hør, [m]adam Rundholmen, – s[å] skulde De
minsæl lægge Dem til[] [s]agfører Stensg[å]rd; han er løs
og ledig –
Faksimile
140
Madam Rundholmen
.
Uf, De er s[å] fæl i Deres [m]und; jeg vil rigtig ikke
høre mere p[å] Dem.
(ud til[] [h]øjre.)
Daniel Hejre
.
Et solid [f]ruentimmer, De! Ferm og fejende; ingen
[b]ørn til[] [d]ato; [p]enge p[å] [r]ente. Dannelse har hun ogs[å];
en meget udbredt [l]æsning, [f]aer!
Stensg[å]rd
.
Udbredt [l]æsning; ja s[å]?
Daniel Hejre
.
He-he; det skulde jeg mene; hun har st[å]et to [å]r i
[b]ogtrykker Alms [l]ejebibliothek. N[å], men idag har De
vel ganske andre [t]ing i [h]odet, kan jeg tænke.
Stensg[å]rd
.
Slet[]ikke; jeg afgiver neppe min [s]temme engang. Men
hvem skal nu De stemme p[å], [h]err Hejre?
Daniel Hejre
.
Jeg er ikke stemmeberettiget, højstærede! Her var jo
kun et matrikuleret [h]undehus til[]k[]øbs, og det fik De.
Stensg[å]rd
.
Skulde De blive husvild, s[å] skal jeg afst[å] det.
Daniel Hejre
.
He-he; De er spøgefuld; – ak ja, den k[]ære [u]ngdom,
den har et velsignet [h]umør. Men nu vil jeg s[å]mæn ud
og se p[å] [m]enageriet. Hele Deres [f]orening skal være
mødt frem, hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra [b]ag-
grunden.)
Der har vi [d]oktoren ogs[å]! Ja, det er vel p[å]
[v]idenskabens [v]egne, De indfinder Dem?
Faksimile
141
Fjeldbo
.
P[å] [v]idenskabens?
Daniel Hejre
.
Ja, i [a]nledning af [e]pidemien; her er jo udbrudt en
ondartet rabies agitatoria. Vorherre være med jer, mine
k[]ære unge [v]enner!
(ud til[] [h]øjre.)
Stensg[å]rd
.
Hør; sig mig i en [f]art, har du set [k]ammerherren
idag?
Fjeldbo
.
Ja.
Stensg[å]rd
.
Og hvad sagde han?
Fjeldbo
.
Hvad han sagde?
Stensgaard
.
Ja visst; jeg har skrevet ham til[].
Fjeldbo
.
Har du det? Hvad har du skrevet?
Stensgaard
.
At jeg holder fast ved [h] [å]bet om hans [d]atter; at jeg
vil tale med ham om den [s]ag, og at jeg derfor kommer
til[] ham imorgen.
Fjeldbo
.
Du skulde ialfald opsætte [b]esøget. Det er [k]ammer-
herrens [f]ødselsdag imorgen; der kommer en hel [d]el
[m]ennesker –
Faksimile
142
Stensg[å]rd
.
Just derfor; jo flere jo bedre. Jeg har store [k]ort p[å]
[h] [å]nden, skal du vide.
Fjeldbo
.
Og de [k]ort har du kanske ladet dig forlyde med?
Stensg[å]rd
.
Hvorledes?
Fjeldbo
.
Jeg mener, du har kanske prydet din [e]lskovserklæring
med s[å]danne nogle sm[å] [t]rusler eller sligt?
Stensg[å]rd
.
Fjeldbo, du har set [b]revet!
Fjeldbo
.
Nej, jeg forsikkrer dig –
Stensg[å]rd
.
N[å] ja, ligefrem, – jeg har truet ham.
Fjeldbo
.
Ja, s[å] har jeg p[å] en [m] [å]de et [s]var til[] dig.
Stensg[å]rd
.
Et [s]var? Frem med det, [m]enneske!
Fjeldbo
.
(viser ham et forseglet [p]apir).
Se her. Kammerherrens [s]temmeseddel.
Stensg[å]rd
.
Og hvem stemmer han p[å]?
Fjeldbo
.
Han stemmer ialfald ikke p[å] dig.
Faksimile
143
Stensg[å]rd
.
P[å] hvem da? P[å] hvem, spørger jeg?
Fjeldbo
.
P[å] [a]mtmanden og [p]rovsten.
Stensg[å]rd
.
Hvad for noget? Ikke p[å] Lundestad engang?
Fjeldbo
.
Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil opstille
dig som sin [e]ftermand.
Stensg[å]rd
.
S[å] vidt vover han at drive det!
Fjeldbo
.
Ja, han g[]ør. Og han til[]føjede: træffer De Stens-
gaard, s[å] fortæl[] ham, hvorledes jeg stemmer; han skal
vide p[å] hvad [f]od han har mig.
Stensg[å]rd
.
Godt; han skal f[å] det, som han vil.
Fjeldbo
.
Betænk dig; det er farligt at rive et gammelt [t] [å]rn, –
en kan selv g[å] i [l]øbet.
Stensg[å]rd
.
[Å], jeg er bleven klog p[å] et [p]ar [d]age.
Fjeldbo
.
S[å]? Du er dog ikke bleven klogere, end at du frem-
deles laer gamle Lundestad trække om med dig.
Stensg[å]rd
.
Du tror ikke jeg har g[]ennemskuet Lundestad? Du
Faksimile

144

tror ikke jeg sk[]ønner, at han vendte sig til[] mig, fordi
han mente jeg havde vundet [k]ammerherren, og fordi han
vilde splitte vor [f]orening og holde Monsen ude?
Fjeldbo
.
Men nu, da han ved, at du ikke har vundet [k]ammer-
herren –
Stensg[å]rd
.
Han er g[å]et for vidt til[] at kunne træde til[]bage; og
jeg har nyttet [t]iden, sendt [b]lade ud; de fleste af hans
[t]il[]hængere møder ikke frem; alle mine er her –
Fjeldbo
.
Der er et stort [s]pring fra [v]algmand til[] [s]torthings-
mand.
Stensg[å]rd
.
Lundestad ved meget godt, at svigter han mig i [v]alg-
mandsforsamlingen, s[å] er jeg [m]and for at agitere ham ud
af [k]ommunalstyrelsen.
Fjeldbo
.
Ikke s[å] ilde beregnet. Men for at alt dette skal
lykkes, føler du selv, at du m[å] være groet fast her med
solidere Rødder, end nu.
Stensg[å]rd
.
Ja, disse [m]ennesker kræver jo altid materiel [b]etryg-
gelse, [l]ighed i [i]nteresser –
Fjeldbo
.
Rigtig; og derfor skal [f]røken Brat[]sberg offres.
Stensg[å]rd
.
Offres? Da var jeg en [s]kurk, simpelt hen. Men jeg
Faksimile

145

føler det s[å] godt, det skal blive til[] hendes [l]ykke. Hvad
nu? Fjeldbo, hvad er det dog? Ogs[å] du har noget bag
[ø]ret –
Fjeldbo
.
Jeg?
Stensg[å]rd
.
Ja, du har! Du g[å]r i [s]til[]hed og arbejder imod mig.
Hvorfor g[]ør du det? Vær ærlig –! Vil du?
Fjeldbo
.
Op[]rigtigt talt, nej. Du er for farlig, for samvittig-
hedsløs, – n[å]-n[å]-n[å], for hensynsløs ialfald, til[] at man
tør være ærlig imod dig. Hvad du ved, det bruger du uden
[b]etænkning. Men s[å] sandt jeg er din [v]en, s[å] sandt
r[å]der jeg dig: sl[å] [f]røken Brat[]sberg af [t]ankerne.
Stensg[å]rd
.
Jeg kan ikke. Jeg m[å] frelse mig ud af al den [s]tyg[]-
hed, jeg her st[å]r i. Jeg kan ikke leve længere i dette
[r]øre. Her m[å] jeg g[å] og lade mig tage under [a]rmen
af Ole Peersen og Peer Olsen, m[å] hviske i [k]rogene med
dem, drikke [d]ramme med dem, sl[å] en [l]atter op[] over
deres Bajerøl-[v]ittigheder, være [d]us med [s]eminarister og
slige halvstuderte [r]øvere. Hvorledes kan jeg bevare mig
frisk i min [k] []ærlighed til[] [f]olket midt i alt dette? Det
er som det lynende [o]rd svigter mig. Jeg har ikke [a]lbue-
rum; ikke ren [l]uft at [å]nde. O, det kommer stundom
over mig som en [l]ængsel efter fine [k]vinder. Jeg vil noget,
som der er [s]k[]ønhed i! Jeg ligger her, som i en grumset
[b]ugt, og derude skyller den klare bl[å] [s]trøm forbi mig; –
[å], hvad forst[å]r du dig p[å] sligt!
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
10
Faksimile
146
G[å]rdbruger Lundestad

(fra [b]aggrunden).
Her træffer en jo godt [f]olk. Godmorgen!
Stensg[å]rd
.
Nu skal De høre nyt, [h]err Lundestad! Ved De, hvem
[k]ammerherren stemmer p[å]?
Fjeldbo
.
Ti stille; det er uredeligt af dig!
Stensg[å]rd
.
Det bryder jeg mig ikke om. Han stemmer p[å] [a]mt-
manden og [p]rovsten.
Lundestad
.
[Å] ja, det m[å]tte vi vente os. De har jo fordærvet
det med ham; – jeg bad Dem dog s[å] vakkert at spille
Deres [k]ort fint.
Stensg[å]rd
.
Jeg skal ogs[å] spille fint – herefter.
Fjeldbo
.
Tag dig ivare, at ikke andre g[]ør det samme.
(ud til[] [h]øjre.)
Stensg[å]rd
.
Der er noget, som stikker bagved med det [m]enneske.
Kan De sk[]ønne, hvad det er?
Lundestad
.
Nej, jeg kan ikke. Men det er sandt, – jeg ser, De
har været ude i [a]visen.
Stensg[å]rd
.
Jeg?
Faksimile
147
Lundestad
.
Ja, med s[å]dan en pen [l]igpræken over mig.
Stensg[å]rd
.
Det er naturligvis Aslaksen, det [b]æst –
Lundestad
.
Deres [u]dfald mod [k]ammerherren st[å]r der ogs[å].
Stensg[å]rd
.
Det k[]ender jeg ikke noget til[]. Vil jeg [k]ammerherren
tillivs, s[å] har jeg hvassere [v] [å]ben
Lundestad
.
Ja s[å]?
Stensg[å]rd
.
K[]ender De den Ve[ks]el der? Se p[å] den. Er den god?
Lundestad
.
Om den er god? Den Ve[ks]el der?
Stensg[å]rd
.
Ja visst; se rigtig p[å] den.
Daniel Hejre

(fra [h]øjre).
Men hvad i Pokkers [s]kind og [b]en kan det dog –?
Ah, se der! Nej, jeg beer Dem, mine [h]errer, bliv dog
st[å]ende! Ved De, hvad De s[å] levende minded mig om?
De minded mig om en [s]ommernat[] i det høje Nord.
Lundestad
.
Det var en underlig [l]ignelse.
Daniel Hejre
.
En meget ligefrem [l]ignelse. Den nedg[å]ende og den
10*
Faksimile

148

op[]g[å]ende [s]ol i øm [f]orening. [Å], det var dejligt, var
det! Men [à] propos, hvad Pokker er der ivejen derude?
Statsborgerne farer omkring som op[]skræmte [h]øns, og
kagler og galer og ved ikke, hvad [p]ind de vil sætte sig
p[å].
Stensg[å]rd
.
Ja, det er ogs[å] en [d]ag af [v]igtighed.
Daniel Hejre
.
[Å], De med Deres [v]igtighed! Nej, det er noget ganske
andet, mine k[]ære [v]enner! Der hviskes om en stor [r]uin;
[b]ankerott, – ja, ikke politisk, [h]err Lundestad; Gudbevares!
Stensg[å]rd
.
Bankerott?
Daniel Hejre
.
He-he, nu kom der [l]iv i [s]agføreren. Ja, [b]ankerott;
der er nogen, som st[å]r for [f]ald; [ø] [ks]en ligger ved [r]oden
af [t]ræet; – noksagt; der skal være k[]ørt to fremmede
[h]errer forbi; men hvorhen? Hvem g[]ælder det? Ved ikke
De noget, [h]err Lundestad?
Lundestad
.
Jeg ved den [k]unst at tie, [h]err Hejre.
Daniel Hejre
.
Naturligvis; De er jo en politisk [f]igur, en [s]tatsmand,
he-he! Men jeg m[å] minsæl afsted og f[å] [l]ys i [s]agen.
Det er s[å] inderlig morsomt med disse [v]e[ks]elryttere; de er
ligesom [p]erler p[å] en [s]nor: triller først en, saa triller de
allesammen.
(ud i [b]aggrunden.)
Faksimile
149
Stensg[å]rd
.
Er der noget sandt i al den [s]ladder?
Lundestad
.
De viste mig en [v]e[ks]el. Jeg syntes, jeg s[å] [g]rosserer
Brat[]sbergs [n]avn p[å] den?
Stensg[å]rd
.
Kammerherrens ogs[å].
Lundestad
.
Og s[å] spurgte De mig, om den var god?
Stensg[å]rd
.
Ja visst; se blot p[å] den.
Lundestad
.
Den er sgu' ikke meget god.
Stensg[å]rd
.
De ser det alts[å]?
Lundestad
.
Hvilket?
Stensg[å]rd
.
At den er falsk.
Lundestad
.
Falsk? Falske [v]e[ks]ler er g[]erne de sikkreste; dem ind-
frier man først.
Stensg[å]rd
.
Men hvad mener De? Er den ikke falsk?
Lundestad
.
Det er nok ikke s[å] vel.
Faksimile
150
Stensg[å]rd
.
Hvorledes?
Lundestad
.
Jeg er ræd[], her er formange af den [s]lags, [h]err
Stensg[å]rd.
Stensg[å]rd
.
Hvad? Det er da vel aldrig muligt, at –?
Lundestad
.
Triller [g]rosserer Brat[]sberg af [s]noren, s[å] triller vel
ogs[å] de, som nærmest er.
Stensg[å]rd

(griber ham i [a]rmen).
Hvem mener De med nærmest?
Lundestad
.
Er der nogen nærmere, end [f]ader og [s]øn?
Stensg[å]rd
.
Men du gode Gud –!
Lundestad
.
Det kommer ikke fra mig! Husk p[å], det var Daniel
Hejre, som snakked om [b]ankerott og [r]uin og –
Stensg[å]rd
.
Dette her er som et [l]ynslag over mig.
Lundestad
.
[Å], der er s[å] mangen en holden [m]and, som ryger af
[p]inden. En er for god af sig; g[å]r hen og kautionerer;
[k]ontanter er ikke altid at f[å] fat[] i; og kommer [e]jen-
dommene til[] [a]uktion, s[å] sælges de for en [s]lik[] –
Faksimile
151
Stensg[å]rd
.
Og alt dette, det rammer naturligvis, – det rammer
[b]ørnene ogs[å]!
Lundestad
.
Ja, [f]røkenen g[]ør det mig rigtig ondt for. Mødrene-
arv har hun ikke stort af; og Gud ved, om det er sikkret,
det lille hun har.
Stensg[å]rd
.
O, nu forst[å]r jeg Fjeldbos [r] [å]d; han er dog den
gamle trofaste!
Lundestad
.
Hvad har [d]oktor Fjeldbo sagt?
Stensg[å]rd
.
Han er for trofast til at sige noget; men jeg forst[å]r
ham alligevel. Og jeg forst[å]r ogs[å] Dem nu, [h]err
Lundestad.
Lundestad
.
Har De ikke forst[å]et mig før nu?
Stensg[å]rd
.
Ikke til[]bunds; jeg glemte [h]istorien om [r]otterne og
det brændende [h]us.
Lundestad
.
Det var ikke vidre vakkert sagt. Men hvad fejler Dem?
De ser s[å] ilde ud. Gudsdød, jeg har da vel aldrig gjort
en [u]lykke?
Stensg[å]rd
.
Hvad [s]lags [u]lykke?
Faksimile
152
Lundestad
.
Jo, jo; jeg ser det. [Å], jeg gamle [f]æ! K[]ære [h]err
Stensg[å]rd, n[å]r De virkelig elsker [p]igen, hvad g[]ør det
s[å], om hun er rig eller fattig?
Stensg[å]rd
.
Hvad det g[]ør? Nej, ganske visst –
Lundestad
.
Herregud, et lykkeligt [æ]gteskab grundes da ikke p[å]
[p]enge, ved jeg.
Stensg[å]rd
.
Naturligvis.
Lundestad
.
Og med [s]træbsomhed og [f]lid kan De nok engang
komme p[å]fode. Lad ikke trange [k] [å]r skræmme Dem.
Jeg ved, hvad [k] []ærlighed er; jeg læste meget om det [k]a-
pitel i min [u]ngdom. Lykke i [h]uset; en trofast [k]vinde –;
k[]ære, k[]ære, far s[å]ledes frem, at De ikke skal leve i [a]n-
ger bagefter.
Stensg[å]rd
.
Men hvorledes skal det s[å] g[å] med Dem?
Lundestad
.
Det f[å]r g[å], som det kan. Tror De, jeg vil kræve et
sligt [h]jertets [o]ffer af Dem?
Stensg[å]rd
.
Men jeg skal bringe [o]fferet. Ja, jeg skal vise Dem,
jeg har [k]raft til[] det. Derude st[å]r et [f]olk i [l]ængsel;
de beg[]ærer mig ligesom i en ordløs [k]lage. O, hvor skulde
jeg her turde vægre mig!
Faksimile
153
Lundestad
.
Ja, men [e]jendomsmanden –?
Stensg[å]rd
.
Jeg skal vide at fyldestg[]øre mine [m]edborgeres [k]rav i
s[å] [h]enseende, [h]err Lundestad! Jeg ser [v]ejen, en ny [v]ej;
og den sl[å]r jeg ind p[å]. Jeg g[]ør [a]fkald p[å] den [l]ykke
at arbejde i [f]orsagelse for hende, jeg elsker. Jeg siger til[]
mit [f]olk: her er jeg, – tag mig!
Lundestad

(ser i stille [b]eundring p[å] ham og trykker hans [h] [å]nd).
Sandelig, De har f[å]et store [g]aver, [h]err Stensg[å]rd!
(ud til [h]øjre.)
(Stensg[å]rd g[å]r et [p]ar [g]ange op[] og ned ad [g]ulvet; snart standser han
ved [v]induet, snart river han sig i [h] [å]ret. Lidt efter kommer Bastian
Monsen
fra [b]aggrunden.)
Bastian
.
Her ser du mig, du!
Stensg[å]rd
.
Hvor kommer du fra?
Bastian
.
Fra [n]ationen.
Stensgaard
.
Nationen? Hvad vil det sige?
Bastian
.
Ved du ikke, hvad [n]ationen vil sige? Det vil sige
[f]olket; det menige [f]olk; de, som ingenting har og ingen-
ting er; de, som ligger bundne –
Stensg[å]rd
.
Hvad [f]anden er det for [a]bekattstreger?
Faksimile
154
Bastian
.
Hvilket?
Stensg[å]rd
.
Jeg har mærket i den sidste [t]id, du g[å]r og efter-
ligner mig; ligetil[] min [p] [å]klædning og min [h] [å]ndskrift
s[å] skaber du den efter. Du skal holde op[] med det.
Bastian
.
Hvad nu? Hører ikke vi to til[] samme [p]arti?
Stensg[å]rd
.
Ja, men jeg t[å]ler ikke sligt; – du g[]ør dig selv
latterlig –
Bastian
.
G[]ør jeg mig latterlig ved at ligne dig?
Stensg[å]rd
.
Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen, og lad
sligt fare; det er s[å] ækkelt at se p[å]. Men hør, sig mig
en [t]ing, – n[å]r kommer din [f]ader til[]bage?
Bastian
.
Det ved jeg ikke noget om. Han er rejst indover til[]
Kristiania, tror jeg; kanske kommer han ikke til[]bage p[å]
de første otte [d]age.
Stensg[å]rd
.
Ikke det? Det vilde være slemt. Men han har jo en
stor [f]orret[]ning igang, siges der?
Bastian
.
Jeg har ogs[å] en [f]orret[]ning. Hør du, Stensg[å]rd,
du m[å] g[]øre mig en [v]illighed.
Stensg[å]rd
.
G[]erne; hvad skulde det være?
Faksimile
155
Bastian
.
Jeg kjender mig s[å] stærk. Det kan jeg takke dig
for; du har vækket mig. Jeg m[å] g[]øre noget, du; – jeg
vil gifte mig.
Stensg[å]rd
.
Gifte dig? Med hvem?
Bastian
.
Hys[]! Her i [h]uset.
Stensg[å]rd
.
Madam Rundholmen?
Bastian
.
Hys[]! Ja, hende er det. Læg[] et godt [o]rd ind for
mig, du! Jeg m[å] ind i noget sligtnoget. Hun sidder i
en stor [r]ørelse; st[å]r sig godt med [k]ammerherrens siden
den [t]id hendes [s]øster tjente som [h]usholderske der. F[å]r
jeg hende, s[å] f[å]r jeg kanske [k]ommunalarbejderne med.
Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, [d]ød og [p]ine!
Stensg[å]rd
.
[Å], elske, elske! Lad det væmmelige [h]ykleri fare.
Bastian
.
Hykleri!
Stensg[å]rd
.
Ja; du lyver for dig selv ialfald. Her snakker du i
et [å]ndedrag om [v]ejarbeider og [k] []ærlighed. Kald dog
enhver [t]ing med sit rette [n]avn. Der er noget smudsigt
i dette her; jeg vil ikke have noget med det at bestille –
Bastian
.
Men s[å] hør da –!
Faksimile
156
Stensg[å]rd
.
Lad mig være udenfor, siger jeg! (til[] [d]oktor Fjeldbo,
som kommer fra [h]øjre.)
N[å], hvorledes g[å]r [v]alget?
Fjeldbo
.
For dig g[å]r det visst udmærket. Jeg talte nu med
Lundestad; han sagde, du f[å]r s[å]godtsom alle [s]temmer.
Stensg[å]rd
.
Nej, g[]ør jeg det!
Fjeldbo
.
Men hvad Pokker nytter det? N[å]r du ikke er [e]jen-
domsmand, s[å] –
Stensg[å]rd

(stamper).
Er det dog ikke forbandet!
Fjeldbo
.
N[å], man kan jo ikke sk[]øtte to [t]ing p[å] engang.
Vil man vinde p[å] en [k]ant, f[å]r man finde sig i at tabe
p[å] en anden. Farvel!
(ud i [b]aggrunden.)
Bastian
.
Hvad mente han med at vinde og tabe?
Stensg[å]rd
.
Det skal jeg sige dig siden. Men hør, k[]ære Monsen,
– for at komme til[]bage til[] det, vi talte om; jeg lovte at
lægge et godt [o]rd ind for dig –
Bastian
.
Lovte du? Jeg syntes du sagde tvertimod –?
Stensg[å]rd
.
Sniksnak[]; du lod mig jo ikke komme til[]orde. Jeg
vilde sagt, at der er noget smudsigt i dette her, at blande
Faksimile

157

sin [k] []ærlighed sammen med [v]ejarbejder og sligt; det er
en [s]ynd imod det bedste man har i sit [b]ryst; – og der-
for, k[]ære [v]en, n[å]r du alts[å] virkelig elsker [p]igen –
Bastian
.
Enken.
Stensg[å]rd
.
[Å], ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, n[å]r man
virkelig elsker en [k]vinde, s[å] er dette noget, som i og for
sig bør være afg[]ørende –
Bastian
.
Ja, det synes jeg ogs[å]. Og s[å] vil du alts[å] tale
for mig?
Stensg[å]rd
.
Ja, det vil jeg med stor [g]læde. Men det er p[å] en
[b]etingelse.
Bastian
.
N[å]?
Stensg[å]rd
.
Lige for [l]ige, k[]ære Bastian; – du skal tale for mig ig[]en.
Bastian
.
Jeg? Hos hvem?
Stensg[å]rd
.
Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger dog
s[å] nær.
Bastian
.
Det er da vel aldrig –?
Stensg[å]rd
.
Ragna, din [s]øster, du! Jo, hende er det. O, du ved
ikke, hvor det har grebet mig at se hende g[å] der i stille
fordringsløs [h]uslighed –
Faksimile
158
Bastian
.
Nej, skulde det være muligt?
Stensg[å]rd
.
Men at ikke du, med dit skarpe [b]lik, har kunnet
mærke det?
Bastian
.
Jo, før syntes jeg nok –; men nu snakkes der s[å]
meget om, at du er begyndt at vanke hos [k]ammerherrens –
Stensg[å]rd
.
[Å] hvad, [k]ammerherrens! Ja, Monsen, jeg vil op[]-
rigtigt sige dig, der var et [ø]jeblik, da jeg ligesom stod
uviss; men, Gudskelov, det drev forbi; nu er jeg klar over
mig selv og den [v]ej, jeg har at g[å].
Bastian
.
Her er min [h] [å]nd. Jeg skal snakke, kan du tro. Og
hvad Ragna ang[å]r, – hun tør ikke andet, end det, som jeg
og [f]aer vil.
Stensg[å]rd
.
Ja, men din [f]aer, – det var netop[] det jeg vilde sige –
Bastian
.
Hys[]; [d]ød og [p]lage, der hører jeg [m]adam Rundhol-
men; tal nu for mig, – hvis hun ikke har altfor travlt;
for da er hun s[å] striks p[å] det. Ja, k[]ære, g[]ør nu dit
bedste; [r]esten skal jeg selv besørge. Har du ikke set [b]og-
trykker Aslaksen her?
Stensg[å]rd
.
Han er visst ved [v]algforrettningen.
(Bastian g[å]r ud i [b]aggrunden; i det samme kommer [m]adam Rund-
holmen
fra [h]øjre.)
Faksimile
159
Madam Rundholmen
.
Nu g[å]r det rigtig som det var smurt, [h]err Stens-
g[å]rd; alle s[å] stemmer de p[å] Dem.
Stensg[å]rd
.
Det er dog besynderligt.
Madam Rundholmen
.
Ja; Gud ved, hvad Monsen p[å] Storli vil sige.
Stensg[å]rd
.
Hør; et [o]rd, [m]adam Rundholmen!
Madam Rundholmen
.
N[å], hvad er det?
Stensg[å]rd
.
Vil De høre p[å] mig?
Madam Rundholmen
.
Jøsses, det vil jeg s[å] g[]erne.
Stensg[å]rd
.
Nu vel. De talte nylig om Deres enlige [s]tand –
Madam Rundholmen
.
[Å], det var jo den fæle gamle Hejre –
Stensg[å]rd
.
De klaged over, hvor svært det er at sidde som [e]nke –
Madam Rundholmen
.
Ja, Gud, De skulde bare prøve det, [h]err Stensg[å]rd!
Stensg[å]rd
.
Men hvis der nu kom en rask ung [m]and –
Madam Rundholmen
.
En rask ung [m]and?
Faksimile
160
Stensg[å]rd
.
En, som længe havde g[å]et i [s]tillhed og holdt af Dem –
Madam Rundholmen
.
Nej, ved De hvad, nu vil jeg ikke høre mere p[å] Dem.
Stensg[å]rd
.
De m[å]! En ung [m]and, som ogs[å] finder det svært
at st[å] alene –
Madam Rundholmen
.
Ja, hvad s[å]? Jeg forstaaer Dem slet[]ikke.
Stensg[å]rd
.
N[å]r De nu kunde skabe to [m]enneskers [l]ykke, [m]adam
Rundholmen, – b[å]de Deres egen og –
Madam Rundholmen
.
Og en rask ung [m]ands?
Stensg[å]rd
.
Ja vel; svar mig p[å] det –
Madam Rundholmen
.
[Å] nej, Stensg[å]rd, det er da vel aldrig Deres [a]lvor?
Stensg[å]rd
.
Hvor kan De tro, jeg vil narre Dem? Skulde De s[å]
ikke være villig –?
Madam Rundholmen
.
Jo, det ved Vorherre jeg er! K[]ære søde –
Stensg[å]rd

(et Skridt til[]bage).
Hvad?
Faksimile
161
Madam Rundholmen
.
Uf, der er nogen!
(Frøken Monsen kommer ilsomt og urolig fra [b]aggrunden [HIS: Punktum mangler, mellomrom intakt.])
Ragna
.
Med [t]illadelse, er ikke [f]aer her?
Madam Rundholmen
.
Deres [f]aer? Jo; nej; – jeg ved ikke; – undskyld –
Ragna
.
Hvor er han?
Madam Rundholmen
.
Deres [f]aer? N[å]; nej, han er k[]ørt forbi –
Stensg[å]rd
.
Indover til[] Kristiania.
Ragna
.
Nej, det er umuligt –
Madam Rundholmen
.
Ja, forbi er han k[]ørt, det ved jeg. [Å], men [f]røken
Monsen, De kan ikke tro hvor glad jeg er! Vent nu lidt,
mens jeg løber ned i [k] []ælderen og henter en [f]laske af
den ægte.
(ud til[] [v]enstre.)
Stensg[å]rd
.
Sig mig, [f]røken, – er det virkelig Deres [f]ader, De
søger?
Ragna
.
Ja, det hører De jo.
Stensg[å]rd
.
Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
11
Faksimile
162
Ragna
.
O, hvad ved jeg? Man siger mig ingenting. Men til[]
Kristiania? Det er umuligt; de maatte have mødt ham. Farvel!
Stensg[å]rd
.
(træder ivejen).
Ragna! Hør! Hvorfor er De s[å] forandret imod mig?
Ragna
Jeg? Slip[] mig frem! Lad mig g[å]!
Stensg[å]rd
.
Nej, De f[å]r ikke g[å]! Jeg holder det for en [f]orsynets
[s]tyrelse, at De kom i dette [ø]jeblik. O, ikke denne [s]ky-
hed; før var De anderledes.
Ragna
.
Ja, det er, Gud være lovet, forbi!
Stensg[å]rd
.
Men hvorfor –?
Ragna
.
Jeg har lært Dem bedre at k[]ende; – godt, at jeg
lærte det itide.
Stensg[å]rd
.
Ah, s[å]? Man har løjet p[å] mig? Ja, jeg har m[å]ske
ogs[å] selv [s]kyld; jeg har været som vævet ind i en [f]or-
vildelse. Det er over nu! O, n[å]r jeg ser Dem, blir jeg
et bedre [m]enneske. Det er Dem, jeg holder sandt og inder-
ligt af; det er Dem, jeg elsker, Ragna, – Dem, og ingen
anden!
Ragna
.
Slip[] mig forbi! Jeg er ræd[] for Dem –
Faksimile
163
Stensg[å]rd
.
O, men imorgen, Ragna, – m[å] jeg da komme og
tale med Dem?
Ragna
.
Ja, ja, for Guds [s]kyld, blot ikke idag.
Stensg[å]rd
.
Blot ikke idag? Hurra! Jeg er ovenp[å]; jeg er lykkelig!
Madam Rundholmen

(med [v]in og [k]ager fra [v]enstre).
Se, nu skal vi s[å]mæn drikke et [g]las p[å] [h]eld og
[v]elg[å]ende.
Stensg[å]rd
.
P[å] [l]ykke i [k] []ærlighed! K[]ærlighedens og [l]ykkens
[s]k[å]l! Hurra for den [d]ag imorgen!
(han drikker.)
Kandidat Helle

(fra [h]øjre, til[] Ragna).
Har De fundet ham?
Ragna
.
Nej, han er her ikke. Kom, kom!
Madam Rundholmen
.
Men, Gudbevares, hvad er det?
Kandidat Helle
.
Ingenting; der er blot kommet fremmede til[] Storli og –
Ragna
.
Tak[] for al Deres [v]enlighed, [m]adam Rundholmen –
Madam Rundholmen
.
[Å]; har De nu f[å]et fremmede p[å] [n]akken ig[]en?
11*
Faksimile
164
Ragna
.
Ja, ja; undskyld; jeg m[å] hjem. Farvel!
Stensg[å]rd
.
Farvel, – til[] imorgen!
(Kandidat Helle og [f]røken Monsen bort i [b]aggrunden.)
Daniel Hejre

(fra [h]øjre).
Ha, ha; nu g[å]r det som [k] []æpper i [h]jul! Stensg[å]rd,
Stensg[å]rd, Stensg[å]rd, kagler de; de vælger ham alle-
sammen. Nu skulde De ogs[å] vælge ham, [m]adam Rund-
holmen!
Madam Rundholmen
.
Hi; De siger noget. Men stemmer de allesammen
p[å] ham?
Daniel Hejre
.
Jo, de g[]ør s[å]mæn; [h]err Stensg[å]rd nyder [f]olkets
[t]illid, som det heder. Gamle Lundestad g[å]r omkring
med et [a]nsigt, som en sødsyltet [a]gurk. [Å], det er en
inderlig [f]ryd at se p[å].
Madam Rundholmen
.
De skal ikke ha'e valgt ham for ingenting. Kan jeg
ikke stemme, s[å] kan jeg traktere.
(ud til[] [v]enstre.)
Daniel Hejre
.
De er nok rigtig en [e]nkernes Jens, De, [h]err Stens-
g[å]rd! Ja, ved De hvad, – hende skulde De bide Dem fast
i, s[å] var De velberget, [f]aer!
Stensg[å]rd
.
I [m]adam Rundholmen?
Faksimile
165
Daniel Hejre
.
Ja, netop[]; det er et [f]ruentimmer, som er solid i alle
[r]et[]ninger; hun blir første [h]øne i [k]urven, s[å]snart [p]inde-
værket p[å] Storli er ramlet overende.
Stensg[å]rd
.
Der er da ikke noget galt fat[] p[å] Storli?
Daniel Hejre
.
Ikke det? De har en svag [h]ukommelse, højstærede.
Taler man ikke om [r]uin og [b]ankerott og –?
Stensg[å]rd
.
Ja, ja, og hvad s[å]?
Daniel Hejre
.
Hvad s[å]? Ja, sig De mig det. Her har været [b]ud ude
efter Monsen; der er kommet to [h]errer til[] Storli –
Stensg[å]rd
.
Et [p]ar [g] []æster; ja, det ved jeg –
Daniel Hejre
.
Ubudne [g] []æster, min k[]ære unge [v]en; man hvisker om
[p]oliti og om glubske [k]reditorer; – der er galt fat[] i [p]a-
pirerne, m[å] De vide! Ja, [à] propos, – hvad var det for
et [p]apir, De fik af Monsen ig[å]r?
Stensgaard
.
[Å], det var et [p]apir. Galt fat[] i [p]apirerne, siger De?
Hør; De k[]ender jo [k]ammerherre Brat[]sbergs [u]nderskrift?
Daniel Hejre
.
He-he; det skulde jeg mene.
Stensg[å]rd

(tager [v]e[ks]len frem).
N[å], s[å] se p[å] dette her.
Faksimile
166
Daniel Hejre
.
Herhid; – jeg er rigtignok noget nærsynt, men –
(efter at have set.) Det der, høistærede? Det har aldrig været
[k]ammerherrens [h] [å]nd.
Stensg[å]rd
.
Aldrig? Alts[å] dog –!
Daniel Hejre
.
Og den er udstedt af [p]roprietair Monsen?
Stensg[å]rd
.
Nej, af [g]rosserer Brat[]sberg.
Daniel Hejre
.
Passiar! Lad mig se. (Se[]r og giver den til[]bage.) Den
kan De bruge til at tænde Deres [c]igar med.
Stensg[å]rd
.
Hvad for noget? Ogs[å] [u]dstederens [n]avn –?
Daniel Hejre
.
Forfalsket, unge [m]and; forfalsket, s[å] sandt, som jeg
heder Daniel. Man behøver jo bare at se p[å] den med
[m]istroens sk[]ærpede [b]lik –
Stensg[å]rd
.
Men hvorledes var det da muligt –? Monsen m[å]
ikke have vidst –
Daniel Hejre
.
Monsen? Nej, den [k]arl ved nok hverken [b]esked om
sine egne eller andres [p]apirer. Men det er godt, det f[å]r
en [e]nde, [h]err Stensg[å]rd! Det er en [t]il[]fredsstillelse for
den moralske [f]ølelse. Ah, jeg har tidt følt mig op[]tændt
af en ædel [h]arme, om jeg selv tør sige det, ved at m[å]tte
Faksimile

167

g[å] her og være [v]idne til[] –; noksagt. Men det mor-
somste ved det, er det, at n[å]r nu Monsen dratter, s[å]
trækker han først og fremst [g]rosserer Brat[]sberg med sig;
[g]rossereren trækker [k]ammerherren –
Stensg[å]rd
.
Ja, det sagde Lundestad ogs[å].
Daniel Hejre
.
Men der er naturligvis [m]ethode i [b]ankerotten. Pas[]
p[å]; jeg er en gammel [s]p[å]mand: Monsen kommer i [t]ugt-
huset, [g]rossereren kommer i [a]kkord og [k]ammerherren kom-
mer under [a]dministration; det vil sige, hans [k]reditorer
forærer ham et [p]ar tusend [d]aler [å]rlig i livsvarig [p]ension.
Det er s[å]dan det g[å]r, [h]err Stensg[å]rd! Jeg k[]ender det;
jeg k[]ender det [HIS: Tegn mangler, mellomrom intakt.] Hvad siger ikke [k]lassikeren? Fiat justitia,
pereat mundus; det vil sige: Fy, hvilken [j]ustits i denne
bedærvede [v]erden, [f]aer!
Stensg[å]rd

(op[] og ned ad [g]ulvet).
B[å]de den ene og den anden! Begge [v]e[j]e stængte!
Daniel Hejre
.
Hvad Pokker –?
Stensg[å]rd
.
Og det netop[] nu! Nu, – nu!
Bogtrykker Aslaksen

(kommer fra [h]øjre).
Tillykke; tillykke, Herr [v]algmand!
Stensg[å]rd
.
Valgt?
Faksimile
168
Aslaksen
.
Med 117 [s]temmer, – og Lundestad med 53. De andre
er spredt i [v]ind og [v]ejr.
Daniel Hejre
.
Alts[å] Deres første [s]kridt p[å] [æ]rens [b]ane, [h]err
Stensg[å]rd!
Aslaksen
.
Og det skal ogs[å] koste en [b]olle [p]unsch –
Daniel Hejre
.
Ja, det er jo det første [s]kridt, som koster, siger man.
Aslaksen

(ind til[] [v]enstre, r[å]bende).
Punsch p[å] [b]ordet, [m]adam Rundholmen! Den nye
[v]algmand trakterer!
(G[å]rdbruger Lundestad og flere [v]ælgere kommer efter-
h[å]nden ind fra [h]øjre.)
Daniel Hejre

(deltagende til[] Lundestad).
53! Det er den gr[å]hærdede [b]orgers [l]øn!
Lundestad
.
(hvisker til[] Stensg[å]rd).
St[å]r De nu rigtig fast i det, som –?
Stensgaard
.
Hvad nytter det at st[å] fast, hvor [a]lting ramler?
Lundestad
.
Mener De, [s]pillet skulde være tabt?
Aslaksen

(til[]bage fra [v]enstre).
Madam Rundholmen koster [p]unschen selv; – hun er
nærmest til[] det, siger hun.
Faksimile
169
Stensgaard

(slagen af en [t]anke).
Madam Rundholmen! Nærmest til[] –!
Lundestad
.
Hvilket?
Stensg[å]rd
.
Spillet er ikke tabt, [h]err Lundestad!
(sætter sig og skriver ved [b]ordet tilhøjre.)
Lundestad

(dæmpet).
Hør, Aslaksen; kan jeg f[å] noget ind i [a]visen til[]
iovermorgen?
Aslaksen
.
Jagud kan De det. Er det grovt?
Lundestad
.
Nej visst er det ikke grovt.
Aslaksen
.
Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.
Lundestad
.
Det er mit politiske [t]estament; jeg skriver det ikveld.
(g[å]r op[]over [g]ulvet.)
En [t]jenestepige

(fra [v]enstre).
Her er [p]unsch fra [m]adamen.
Aslaksen
.
Hurra; nu kommer der [l]iv i de lokale [f]orholde!
(han sætter [b]ollen p[å] det midterste [b]ord, sk[]ænker for de øvrige og
drikker flittigt under det følgende. Bastian Monsen er imidlertid
kommen ind fra [h]øjre.)
Faksimile
170
Bastian

(sagte).
Ja, De husker vel p[å] mit [b]rev?
Aslaksen
.
Vær rolig; (banker sig p[å] [b]rystlommen.) jeg har det her.
Bastian
.
Og s[å] besørger De det s[å] fort De kan; – n[å]r De
ser hun har [s]tunder, forst[å]r De.
Aslaksen
.
Forst[å]r; forst[å]r! (r[å]ber.) Kom nu, her er [g]las-
sene fyldte!
Bastian
.
De skal [f]anden ikke g[]øre det for ingenting.
Aslaksen
.
Godt; godt. (til[] [p]igen.) En [c]itron, Karen; – vær
som en [v]ind!
(Bastian fjerner sig.)
Stensg[å]rd
.
Hør et [o]rd, Aslaksen; kommer De her forbi imor-
gen [a]ften?
Aslaksen
.
Imorgen Aften? Ja, det kan jeg g[]erne.
Stensg[å]rd
.
Vel; s[å] g[å]r De indom og gier [m]adam Rundholmen
dette [b]rev.
Aslaksen
.
Fra Dem?
Stensg[å]rd
.
Ja. Put[] det i [l]ommen. Se s[å]. Imorgen [a]ften alts[å].
Faksimile
171
Aslaksen
.
Akkurat; vær De rolig.
(Pigen bringer det forlangte. Stensg[å]rd g[å]r henimod [v]induet.)
Bastian
.
N[å], du, – har du s[å] talt til[] [m]adam Rundholmen?
Stensg[å]rd
.
Talt? [Å] ja; jeg har talt lidt –
Bastian
.
Og hvad tror du?
Stensg[å]rd
.
Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige dig
noget bestemt.
Bastian
.
Jeg frister det alligevel; hun klager svært over [e]nke-
standen. Om en [t]imes [t]id vil jeg ha'e det afgjort.
Stensg[å]rd
.
Om en [t]imes [t]id?
Bastian

(ser [m]adam Rundholmen, som træder ind fra [v]enstre).
Hyss; lad ingen mærke noget!
(g[å]r op[]over [g]ulvet.)
Stensg[å]rd

(hen til[] Aslaksen, sagte),
Giv mig [b]revet ig[]en.
Aslaksen
.
Vil De ha'e det ig[]en?
Stensg[å]rd
.
Ja, hurtig; jeg skal selv besørge det.
Aslaksen
.
Værs[å]god; her er det.
(Stensg[å]rd stikker [b]revet i [l]ommen og blander sig mellem de øvrige.)
Faksimile
172
Madam Rundholmen

(til[] Bastian).
Hvad siger s[å] De til[] [v]alget, Monsen?
Bastian
.
Alt godt; jeg og Stensg[å]rd er fine [v]enner, skal jeg
fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om han kommer
p[å] [t]hinget.
Madam Rundholmen
.
Men det vilde nok ikke Deres [f]aer se blidt til[].
Bastian
.
[Å], [f]aer har s[å] mange [j]ern i [i]lden. Desuden, skikker
de Stensg[å]rd, s[å] blir [æ]ren lige fuldt i [f]amiljen, tæn-
ker jeg.
Madam Rundholmen
.
Hvorledes det?
Bastian
.
Han g[å]r p[å] [f]rierfødder –
Madam Rundholmen
.
Gudbevares; har han sagt noget?
Bastian
.
Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal g[å];
jeg tror visst, Ragna har et godt [ø]je til[] ham.
Madam Rundholmen
.
Ragna?
Lundestad

(kommer nærmere).
N[å]; hvad snakker De s[å] ivrigt om, [m]adam Rund-
holmen?
Faksimile
173
Madam Rundholmen
.
Tænk, han siger, at Stensg[å]rd g[å]r p[å] [f]rierfødder –
Lundestad
.
Ja vel; men [k]ammerherren er ikke let[] at bøje –
Bastian
.
Kammerherren?
Lundestad
.
Han holder hende sagtens for god til[] en simpel [s]ag-
fører –
Madam Rundholmen
.
Hvem; hvem?
Lundestad
.
Frøkenen; [d]atteren, naturligvis.
Bastian
.
Han frier da vel aldrig til[] [f]røken Brat[]sberg, ved
jeg?
Lundestad
.
Minsæl g[]ør han s[å].
Madam Rundholmen
.
Og det bander De p[å]?
Bastian
.
Og til[] mig har han sagt –! Hør; lad mig tale med
Dem!
(Lundestad og Bastian mod [b]aggrunden[HIS: «u» i «Baggrunden» er snudd.].)
Madam Rundholmen

(nærmer sig til[] Stensg[å]rd).
De m[å] være p[å] Deres [p]ost, Stensg[å]rd!
Faksimile
174
Stensg[å]rd
.
Mod hvem?
Madam Rundholmen
.
Mod slette [m]ennesker; her er [f]olk, som g[å]r og lægger
ondt for Dem.
Stensg[å]rd
.
Lad dem det, – n[å]r de bare ikke lægger ondt for
mig hos [é]n.
Madam Rundholmen
.
Hvem er den ene?
Stensg[å]rd

(stikker [b]revet hemmeligt til[] hende).
Se der; læs det, n[å]r De blir ensom.
Madam Rundholmen
.
Ak, det vidste jeg nok!
(ind til [v]enstre.)
Værksforvalter Ringdal

(fra [h]øjre).
N[å], jeg hører, De er g[å]et af med [s]ejren, [h]err [s]ag-
fører.
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg er, [h]err [f]orvalter; og det til[]trods for Deres
højvelb[å]rne [p]rincipals [b]estræbelser.
Ringdal
.
Hvad har han bestræbt sig for?
Stensg[å]rd
.
For at stemme mig ud.
Faksimile
175
Ringdal
.
Han g[]ør [b]rug af sin [v]algfrihed, som enhver anden.
Stensg[å]rd
.
Det er kun [s]kade, at han nok ikke oftere kommer til[]
at g[]øre [b]rug af den.
Ringdal
.
Hvad skal det sige?
Stensg[å]rd
.
Jeg mener, eftersom det er s[å] og s[å] fat[] i [p]a-
pirerne –
Ringdal
.
I [p]apirerne! Hvilke [p]apirer? Hvad har De taget
Dem for?
Stensg[å]rd
.
[Å], De behøver ikke at spille, som om De ingenting
forstod. Er her ikke et [u]ve[j]r ivente? Fallit i stor [m] [å]le-
stok[]?
Ringdal
.
Jo, det hører jeg fra alle [k]anter.
Stensg[å]rd
.
Og er kanske ikke b[å]de [k]ammerherren og [g]rossereren
med i det?
Ringdal
.
Med [t]illadelse, er De gal?
Stensg[å]rd
.
Ja, det er jo naturligt, at De søger at skjule det.
Ringdal
.
Hvad skulde det nytte? Kan sligt skjules?
Faksimile
176
Stensg[å]rd
.
Er det da ikke sandt?
Ringdal
.
Ikke en [s]tavelse, hvad [k]ammerherren ang[å]r. Men
hvor har De kunnet tro s[å]dant noget? Hvem har bildt
Dem det ind?
Stensg[å]rd
.
Det siger jeg ikke for [ø] [j]eblikket.
Ringdal
.
Ligemeget. Men hvem der end har gjort det, s[å]
ligger der en [h]ensigt under.
Stensg[å]rd
.
En [h]ensigt –!
Ringdal
.
Ja, tænk Dem om; er her ingen, som kunde se sin
[f]ordel i at holde Dem borte fra [k]ammerherren –?
Stensg[å]rd
.
Min [s]alighed; jo, jo; det er her!
Ringdal
.
Kammerherren har meget til[]overs for Dem igrunden –
Stensg[å]rd
.
Har han?
Ringdal
.
Ja, og det vil man forspilde; – man bygger p[å], at
De ikke k[]ender [f]orholdene her, at De er op[]brusende og
godtroende, at –
Stensg[å]rd
.
O, de [ø]gler! Og [m]adam Rundholmen, som har mit [b]rev!
Faksimile
177
Ringdal
.
Hvilket [b]rev?
Stensg[å]rd
.
[Å], ingenting. Men det er ikke for sent endnu! K[]ære
[h]err Ringdal, træffer De [k]ammerherren iaften?
Ringdal
.
Det g[]ør jeg sikkert.
Stensg[å]rd
.
S[å] sig ham, det var [v] [å]s med de [t]rusler, han ved
nok; sig ham, jeg kommer selv og forklarer alting imorgen.
Ringdal
.
Kommer De?
Stensg[å]rd
.
Ja, for at bevise ham –; ah, bevise! Se her, [h]err
Ringdal; giv [k]ammerherren denne [v]e[ks]el fra mig.
Ringdal
.
Ve[ks]elen –!
Stensg[å]rd
.
Ja, ja; det er noget, som De ikke forst[å]r; men giv
ham den blot –
Ringdal
.
I [s]andhed, [h]err Stensg[å]rd –
Stensg[å]rd
.
Og s[å] kan [D]e bare til[]føje de simple [o]rd fra mig:
det er s[å]ledes jeg handler mod de [f]olk, der vil stemme
mig ud ved [v]algmandsvalget.
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
12
Faksimile
178
Ringdal
.
Det kan De lide p[å].
(ud i [b]aggrunden).
Stensg[å]rd
.
Hør, [h]err Hejre, – hvorledes kunde De fare i mig
med den [h]istorie om [k]ammerherren?
Daniel Hejre
.
Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?
Stensg[å]rd
.
Ja visst; det var jo den sorteste [l]øgn –
Daniel Hejre
.
Ej; se-se; det glæder mig inderligt! Tænk Dem, [h]err
Lundestad, det er [l]øgn, det med [k]ammerherren.
Lundestad
.
Hys[]; fejl [s]por; det er nok nærmere.
Stensg[å]rd
.
Hvorledes nærmere?
Lundestad
.
Jeg ved ingenting; men [f]olk snakker om [m]adam
Rundholmen –
Stensg[å]rd
.
Hvad!
Daniel Hejre
.
Ja, har jeg ikke sp[å]et det! Disse [f]orbindelser med
[p]roprietariussen p[å] Storli –
Lundestad
.
Han k[]ørte afg[å]rde imorges, før det blev lyst –
Faksimile
179
Daniel Hejre
.
Og [f]amiljen er ude og leder efter ham –
Lundestad
.
Og [s]ønnen har travlt med at f[å] Søsteren vel for-
sørget –
Stensg[å]rd
.
Forsørget! «Imorgen», sagde hun; og hendes [u]ro for
[f]aderen –!
Daniel Hejre
.
He-he; De skal se, han er g[å]et hen og hængt sig,
[f]aer!
Aslaksen
.
Er der nogen, som har hængt sig?
Lundestad
.
Herr Hejre siger, at Monsen p[å] Storli –
Proprietær Monsen

(fra [b]aggrunden).
Champagne p[å] [b]ordet!
Aslaksen
og
flere
.
Monsen!
Monsen
.
Ja, Monsen, ja! Champagnemonsen! Pengemonsen!
Vin, i [f]andens [s]kind og [b]en!
Daniel Hejre
.
Men, højstærede –!
Stensg[å]rd
.
De! Hvor kommer De fra?
12*
Faksimile
180
Monsen
.
Fra [f]orret[]ninger! Tjent hundrede [t]usend! Hej; imor-
gen g[]ør jeg dundrende [m]iddag p[å] Storli. Alle er[] ind-
budne. Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensg[å]rd, De
er jo bleven [v]algmand.
Stensg[å]rd
.
Ja, jeg skal forklare Dem –
Monsen
.
Pyt; hvad rager det mig? Vin! Hvor er [m]adam Rund-
holmen?
(vil ind til[] [v]enstre.)
Tjenestepigen

(som nylig er tr[å]dt ud).
Der f[å]r ingen komme ind; [m]adamen sidder og læser
et [b]rev –
Bastian
.
[Å], [d]ød og [p]ine!
(ud i [b]aggrunden.)
Stensg[å]rd
.
Læser hun et [b]rev?
Tjenestepigen
.
Ja, og s[å] er hun rent som forstyrret.
Stensg[å]rd
.
Farvel, [h]err Monsen; imorgen [m]iddag p[å] Storli –
Monsen
.
Farvel; imorgen!
Faksimile
181
Stensgaard

(dæmpet).
Herr Hejre, vil De g[]øre mig en [t]jeneste?
Daniel Hejre
.
[Å], s[å]mæn, s[å]mæn.
Stensg[å]rd
.
S[å] mal mig en liden [s]mule sort for [m]adam Rundholmen;
tal lidt tvetydigt om mig; – De g[]ør sligt s[å] ud-
mærket.
Daniel Hejre
.
Hvad Pokker er det for noget?
Stensg[å]rd
.
Jeg har mine [g]runde; det er en [s]pøg, skal jeg sige
Dem, – et [v]æddem[å]l med – med en, som De har et
[h]orn i [s]iden til[].
Daniel Hejre
.
Aha, jeg forst[å]r –; noksagt!
Stensg[å]rd
.
Alts[å], fordærv ingenting; g[]ør hende bare en [s]mule
tvivlsom i sin [d]om om mig; s[å]dan lidt uviss indtil[] vidre,
sk[]ønner De.
Daniel Hejre
.
Vær tryg[]; det skal være mig en inderlig [f]or-
nøjelse –
Stensg[å]rd
.
Tak[]; Tak[], s[å]længe! (over mod [b]ordet.) Herr Lunde-
Faksimile

182

stad, vi to tales ved imorgen [f]ormiddag hos [k]ammer-
herrens.
Lundestad
.
Har [D]e [h] [å]b?
Stensg[å]rd
.
Et tredobbelt!
Lundestad
.
Tredobbelt? Men jeg begriber ikke –
Stensg[å]rd
.
Behøves heller ikke; fra nu af skal jeg hjælpe mig
selv.
(ud i [b]aggrunden.)
Monsen

(ved [p]unschbollen).
Et fuldt [g]las til[], Aslaksen! Hvor er Bastian?
Aslaksen
.
Han fo[]r p[å] [d]øren. Men jeg har et [b]rev at besørge
for ham.
Monsen
.
Har De det?
Aslaksen
.
Til[] [m]adam Rundholmen.
Monsen
.
N[å] endelig!
Faksimile
183
Aslaksen
.
Men ikke før imorgen [a]ften, sa'e han; hverken før
eller senere; akkurat p[å] [s]laget! Sk[å]l!
Daniel Hejre

(til[] Lundestad).
Hvad Pokker er der for [m]askepi mellem denne [h]err
Stensg[å]rd og [m]adam Rundholmen, De?
Lundestad

(sagtere).
Han frier til[] hende.
Daniel Hejre
.
Tænkte jeg det ikke? Men han bad, jeg skulde sværte
ham lidt, g[]øre ham mistænkt –; noksagt –
Lundestad
.
Og [D]e lovte det?
Daniel Hejre
.
Ja, naturligvis.
Lundestad
.
Han skal ha'e sagt om Dem det, at hvad De lover i
[ø]st, det holder De i [v]est.
Daniel Hejre
.
He-he; den k[]ære [s]jæl, – da skal han sandelig ha'e
forregnet sig dennegang.
Faksimile
184
Madam Rundholmen

(med et [å]bent [b]rev, i [d]øren til[]venstre).
Hvor er [s]agfører Stensg[å]rd?
Daniel Hejre
.
Han kyssed Deres [t]jenestepige og gik, [m]adam Rund-
holmen!
(Teppet falder).

Faksimile
FEMTE AKT.

(Stort [m]odtagelsesværelse hos [k]ammerherrens. Indgang i [b]aggrunden;
[d]øre til[] [h]øjre og [v]enstre.)
(Værksforvalter Ringdal st[å]r ved et [b]ord og blader i nogle
[p]apirer. Det banker.)
Ringdal
.
Kom ind!
Doktor Fjeldbo

(fra [b]aggrunden).
Godmorgen!
Ringdal
.
Godmorgen, [h]err [d]oktor!
Fjeldbo
.
N[å], alting st[å]r vel til[]?
Ringdal
.
Jo, [t]ak[]; her st[å]r det nok s[å] vel; men –
Fjeldbo
.
Men?
Ringdal
.
Ja, De har da sagtens hørt den store [n]yhed?
Faksimile
186
Fjeldbo
.
Nej. Hvad er det for noget?
Ringdal
.
Hvad? Har De ikke hørt det, som er hændt p[å] Storli?
Fjeldbo
.
Nej!
Ringdal
.
Monsen er rømt inat[].
Fjeldbo
.
Rømt? Monsen?
Ringdal
.
Rømt.
Fjeldbo
.
Men du gode Gud –?
Ringdal
.
Her gik allerede underlige [r]ygter ig[å]r; men s[å] kom
Monsen tilbage; han m[å] have vidst at forstille sig –
Fjeldbo
.
Men Grunden? Grunden?
Ringdal
.
Um[å]delige [t]ab p[å] [t]rælast, siges der; et [p]ar [h]use i
Kristiania skal være standset og s[å] –
Fjeldbo
.
Og s[å] er han rømt!
Ringdal
.
Indover til Sverig, rimeligvis. Imorges kom [ø]vrig-
heden til[] Storli; der skrives op[] og forsegles –
Fjeldbo
.
Og den ulykkelige [f]amilje –?
Faksimile
187
Ringdal
.
Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; ialfald lader
han nu som ingenting, hører jeg.
Fjeldbo
.
Ja, men [d]atteren da?
Ringdal
.
Hys[]; [d]atteren er her.
Fjeldbo
.
Her?
Ringdal
.
Huslæreren bragte hende og de sm[å] herover imorges;
[f]røkenen har taget sig af dem i al [s]tillhed.
Fjeldbo
.
Og hvorledes bærer hun dette?
Ringdal
.
[Å], jeg tænker, nok s[å] t[å]leligt. De kan vide, efter
den [b]ehandling, hun har lidt hjemme –; og desuden kan
jeg fortælle [D]em, at hun –. Hys[]; der er [k]ammerherren.
Kammerherren

(fra [v]enstre).
Se, er De der, k[]ære [d]oktor?
Fjeldbo
.
Ja, jeg er temmelig tidligt ude. M[å] jeg nu ønske Dem
til[] [l]ykke med [f]ødselsdagen, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
[Å], Gud bedre os for hvad [l]ykke den bringer; men
De skal have [t]ak[]; jeg ved, De mener det vel.
Faksimile
188
Fjeldbo
.
Og tør jeg s[å] spørge Dem, [h]err [k]ammerherre –
Kammerherren
.
Først et [o]rd; De skal herefter lade den [t]itel fare.
Fjeldbo
.
Hvad skal det sige?
Kammerherren
.
Jeg er [j]ernværksejer, slet[] og ret[].
Fjeldbo
.
[Å], men hvad er dog dette for [u]rimeligheder?
Kammerherren
.
Jeg har frasagt mig [t]itel og [b]estilling. Min under-
danigste [s]krivelse afg[å]r endnu idag.
Fjeldbo
.
Det skulde De dog sove p[å].
Kammerherren
.
N[å]r min [k]onge viste mig den [n] [å]de at op[]tage mig
i sin nærmeste [o]mgivelse, s[å] skete det p[å] [g]rund af en
[a]nseelse, s[o]m min [f]amilje g[]ennem lange [s]lægter havde
vidst at bevare.
Fjeldbo
.
Ja, hvad s[å] vidre?
Kammerherren
.
Min [f]amilje er beskæmmet, liges[å] fuldt, som [p]ro-
prietær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
Fjeldbo
.
Jo, jeg har.
Faksimile
189
Kammerherren

(til[] Ringdal).
Ved man intet nærmere?
Ringdal
.
Intet andet, end at han trækker en hel [d]el af de
yngre [g] [å]rdbrugere med.
Kammerherren
.
Og min [s]øn?
Ringdal
.
Deres [s]øn har skikket mig et [o]p[]g[]ør. Han kan svare
enhver sit; men der blir ingenting til[]overs.
Kammerherren
.
Hm. Ja, vil De s[å] f[å] min [a]nsøgning renskrevet.
Ringdal
.
Det skal ske.
(ud g[]ennem den forreste [d]ør til[]højre.)
Fjeldbo
.
Men har De betænkt Dem? Det hele kan jo ordnes i
al [s]til[]hed.
Kammerherren
.
S[å]? Kan jeg g[]øre mig selv uvidende om hvad der
er sket?
Fjeldbo
.
[Å], hvad er der igrunden sket? Han har jo skrevet
Dem til[], til[]st[å]et sin [u]besindighed, tryg[]let om [t]il[]-
givelse; dette er jo den eneste [g]ang, han har gjort sig
skyldig i [s]ligt; hvad er det s[å], spørger jeg?
Faksimile
190
Kammerherren
.
Vilde De handle, som min [s]øn har handlet?
Fjeldbo
.
Han vil ikke g[]entage det; det er [h]ovedsagen.
Kammerherren
.
Og hvoraf ved De, at han ikke vil g[]entage det?
Fjeldbo
.
Om ikke af andet, s[å] ved jeg det af det [o]p[]trin, De
selv har fortalt mig; det med Deres [s]vigerdatter. Hvad
der end kommer ud af det forresten, s[å] vil det ryste ham
til[] [a]lvor.
Kammerherren

(op[]over [g]ulvet).
Min stakkels Selma! Vor jævne [f]red og [l]ykke forspildt!
Fjeldbo
.
Der er noget, som st[å] []r højere. Den [l]ykke har været
et [s]kin. Ja, jeg vil sige Dem det: De har i det, som i
s[å] meget andet, bygget p[å] en hul [g]rund; De har været
forblindet og hovmodig, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren

(standser.)
Jeg?
Fjeldbo
.
Ja, De! De har pukket p[å] Deres [f]amiljes [h]æderlig-
hed; men n[å]r er denne [h]æderlighed bleven sat[] p[å] [p]røve?
Ved De, om den vilde st[å]et i [f]ristelsen?
Faksimile
191
Kammerherren
.
De kan spare Dem enhver [p]ræken, [h]err [d]oktor; disse
sidste [d]ages [b]egivenheder er ikke g[å]et sporløst hen
over mig.
Fjeldbo
Det troer jeg ogs[å]; men lad det s[å] vise sig i en mil-
dere [d]om og i en klarere [e]rk[]endelse. De bebrejder Deres
[s]øn; men hvad har De gjort for Deres [s]øn? De har sørget
for at uddanne hans [e]vner, men ikke for at grundlægge en
[k]arakt[é]r i ham. De har holdt [f]oredrag over, hvad han
skyldte sin hæderlige [f]amilje; men De har ikke ledet og
bø[j]et og formet ham saaledes, at det blev ham en ubevidst
[n]ødvendighed at handle hæderligt.
Kammerherren
.
Tror De det?
Fjeldbo
.
Jeg b[å]de tror det og jeg ved det. Men det er jo s[å]
almindeligt her; man sætter [o]p[]gaven i at lære, istedetfor
i at være. Vi ser ogs[å] hvad det leder til[]; vi ser det i
de [h]undreder af begavede [m]ennesker, der g[å]r halvfærdige
omkring og er et i [f]ølelser og [s]temninger og noget ganske
andet i [v]ærk og [h]andlesæt[]. Se nu blot til[] Stensg[å]rd –
Kammerherren
.
Stensg[å]rd, ja! Hvad siger De om Stensg[å]rd?
Fjeldbo
.
Styk[]værk. Jeg har k[]endt ham fra [b]arnsben af.
Hans [f]aer var et vissent [d]rog, en [p]jalt, et ingenting; han
drev en liden [h]økernæring og [p]antel[å]nerforret[]ninger ved
Faksimile

192

[s]iden af; eller, rettere sagt, det var [k]onen, som drev det.
Hun var et grovsl[å]et [f]ruentimmer, det mest ukvindelige,
jeg har k[]endt. Manden fik hun gjort umyndig; ikke en
[h]jertetanke var der i hende. Og i dette [h]jem vo[ks]te Stens-
g[å]rd op[]. Og s[å] gik han i [l]atinskole tillige. «Han
skal studere,» sagde [m]oderen; «der skal blie en dygtig [i]n-
kassator af ham.» Styg[]hed i [h]jemmet; [l]øftelse i [s]kolen;
[å]nden, [k]arakteren, [v]iljen, [e]vnerne, – altsammen hver
sin [v]ej. Hvad kunde det føre til[], andet, end til [s]plit-
telse i [p]ersonligheden?
Kammerherren
.
Jeg ved ikke, hvad det kunde føre til[]. Men jeg gad
vide, hvad der er godt nok for Dem. Af Stensg[å]rd
kan man ingenting vente; af min [s]øn heller ikke; men af
Dem, naturligvis; af Dem –!
Fjeldbo
.
Ja, af mig; netop[] af mig. [Å], De m[å] ikke smile;
jeg hovmoder mig ikke; men jeg har f[å]t det, som grunder
[l]igevægten, og som g[]ør sikker. Jeg er vo[ks]et op[] under
[r]o og [h]armoni, i en jævn [m]iddelstandsfamilje. Min [m]oder
er en [k]vinde, helt og holdent; hjemme hos os har der
aldrig været [ø]nsker udover [e]vnerne; intet [k]rav er forlist
p[å] [f]orholdenes [s]k[]ær; intet [d]ødsfald har grebet forstyr-
rende ind og efterladt [t]omhed og [s]avn i [k]redsen. Der
var der [k] []ærlighed til[] [s]k[]ønhed; men den l[å] inderligt i
[l]ivsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der var
der hverken [f]orstandens eller [s]temningens [u]dskejelser –
Kammerherren
.
Se, se; det er derfor De er bleven s[å] overmaade komplet?
Faksimile
193
Fjeldbo
.
Langtfra at jeg det tror. Jeg siger kun, at [l]ivsvil-
k[å]rene har stillet sig s[å] uendelig gunstigt for mig; og
jeg føler det som et [a]nsvar.
Kammerherren
.
Lad s[å] være; men n[å]r Stensg[å]rd intet s[å]dant [a]n-
svar har, da er det desto smukkere, at han alligevel –
Fjeldbo
.
Hvilket? Hvad?
Kammerherren
.
De dømmer ham falskt, min gode [d]oktor! Se her.
Hvad siger De til[] dette?
Fjeldbo
.
Deres [s]øns [v]e[ks]el!
Kammerherren
.
Ja, den har han sendt mig til[]bage.
Fjeldbo
.
Frivilligt?
Kammerherren
.
Frivilligt og uden [b]etingelser. Det er smukt; det er
nobelt; – og derfor st[å]r ogs[å] fra idag af mit [h]us [å]bent
for ham.
Fjeldbo
.
Betænk Dem! For Deres egen, for Deres [d]atters
[s]kyld –
Kammerherren
.
[Å], lad mig være! Han har meget forud for Dem;
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
13
Faksimile

194

han er ligefrem idetmindste; men De, De g[å]r [ skjult skult ]
til[]værks.
Fjeldbo
.
Jeg?
Kammerherren
.
Ja, De! De er bleven den styrende her i [h]uset; De
g[å]r ud og ind; jeg tager Dem p[å] [r] [å]d i alting, – og
s[å] alligevel –
Fjeldbo
.
Ja, ja; alligevel –?
Kammerherren
.
Alligevel s[å] er der noget bagved med Dem; noget
forbandet; noget – noget fornemt, som jeg ikke udst[å]r!
Fjeldbo
.
Men s[å] forklar Dem dog!
Kammerherren
.
Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De! Men
nu kan De have det s[å] godt.
Fjeldbo
.
Herr [k]ammerherre, vi to forst[å]r ikke hinanden. Jeg
har ingen [v]e[ks]el at sende til[]bage; men det kunde dog
hænde, at jeg bragte et større [o]ffer endda.
Kammerherren
.
S[å]? Hvorved?
Fjeldbo
.
Ved at tie.
Kammerherren
.
Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have
Faksimile

195

[l]yst til[]? At blive grov, bande, g[å] ind i de unges [f]or-
bund! De er en højfornem [s]tivnakke, [h]err [v]ærkslæge; –
og det passer ikke i vort fri [s]amfund. Se Stensg[å]rd; han
er ikke noget s[å]dant; og derfor skal han f[å] komme her
i [h]uset; han skal –; han skal –! [Å], jeg gider min [s]æl
og [s]alighed ikke –! Nu kan De have det s[å] godt; som
man reder, s[å] ligger man.
G[å]rdbruger Lundestad

(fra [b]aggrunden).
Til[] [l]ykke med [d]agen, [h]err [k]ammerherre! Og m[å]
jeg s[å] ønske Dem [h]æder og alt godt –
Kammerherren
.
[Å], Pokker i [v]old, – havde jeg nær sagt. Det er
[l]apperi altsammen, min k[]ære Lundestad. Der er ingen-
ting, som holder Prøve til[]bunds i denne [v]erden.
Lundestad
.
S[å] siger [p]roprietær Monsens [k]reditorer ogs[å].
Kammerherren
.
Ja, dette med Monsen! Kom det ikke over Dem, som
et [l]ynslag?
Lundestad
.
[Å], De har nu sp[å]et det s[å] længe, De, [h]err [k]am-
merherre.
Kammerherren
.
Hm, hm; – ja visst har jeg s[å]; det er ikke længere
siden, end i [f]org[å]rs; han kom her for at prelle mig –
Fjeldbo
.
Kanske for at frelses.
13*
Faksimile
196
Lundestad
.
Ug[]ørligt; han var kommen for dybt i det; – og det,
som sker, det er nu altid det bedste.
Kammerherren
.
Velbekomme! Finder De det ogs[å] bedst, at De blev
sl[å]et ved [v]alget ig[å]r?
Lundestad
.
Jeg blev da ikke sl[å]et; det gik jo altsammen efter
min egen [v]ilje. Stensg[å]rd skal en ikke stanges med; han
har det, som vi andre m[å] bide os i [f]ingrene efter.
Kammerherren
.
Ja, det [u]dtryk[] forst[å]r jeg ikke ganske –?
Lundestad
.
Han har [e]vne til[] at rive [m]ængden med sig. Og da
han nu er s[å] heldig, at han hverken hindres af [k]arakt[é]r
eller af [o]verbevisning eller af borgerlig [s]tilling, s[å] har
han s[å] svært let[] for at være frisindet.
Kammerherren
.
Jeg skulde dog i [s]andhed mene, at vi ogs[å] er[] fri-
sindede.
Lundestad
.
Ja Gu' er vi frisindede, [h]err [k]ammerherre; der er in-
gen [t]vivl om det. Men der er det ved det, at vi bare er
frisindede p[å] vore egne [v]egne; men nu kommer Stens-
g[å]rd og er frisindet p[å] andres [v]egne ogs[å]. Det er det
nye i [t]ingen.
Kammerherren
.
Og alt dette [o]mvæltningsvæsen vil De fremme?
Faksimile
197
Lundestad
.
Jeg har læst i gamle [h]istoriebøger, at der før i [t]iden
var [f]olk, som kunde mane [s]pøgelser frem; men de kunde
ikke mane dem bort ig[]en.
Kammerherren
.
Men, k[]ære Lundestad, hvor kan De, som en op[]lyst
[m]and –?
Lundestad
.
Jeg ved nok, det er papistisk [o]vertro, [h]err [k]ammer-
herre; men det er med nye [t]anker, som med [s]pøgelser; en
kan ikke mane dem bort ig[]en; og derfor f[å]r en se at
komme ud af det med dem, s[å] godt en kan.
Kammerherren
.
Ja, men nu, da Monsen er faldet, og rimeligvis hele
dette [s]læng af [r]olighedsforstyrrere med ham –
Lundestad
.
Var Monsen faldet en to–tre [d]age før, s[å] var meget
blevet anderledes.
Kammerherren
.
Desværre; De har været for snar –
Lundestad
.
Jeg havde ogs[å] [h]ensyn til[] Dem, [h]err [k]ammerherre.
Kammerherren
.
Til[] mig?
Lundestad
.
Vort [p]arti m[å] bevare sin [h]æderlighed i [f]olks [ø]jne.
Vi repræsenterer den gamle, grundfæstede, norske [æ]rlighed.
Havde jeg svigtet Stensg[å]rd, s[å] ved De han har et [p]apir –
Faksimile
198
Kammerherren
.
Ikke nu længere.
Lundestad
.
Hvad?
Kammerherren
.
Her er det.
Lundestad
.
Har han sendt Dem det til[]bage?
Kammerherren
.
Ja. Personlig er han en [h]ædersmand; det [s]kudsm[å]l
m[å] jeg give ham.
Lundestad

(tankefuld).
Sagfører Stensg[å]rd har gode [g]aver.
Sagfører Stensg[å]rd

(fra [b]aggrunden, standser i [d]øren).
F[å]r jeg [l]ov at komme nærmere?
Kammerherren
.
(imod ham).
Det kan De tryg[]t.
Stensg[å]rd
.
Og De vil tage en [l]yk[]ønskning af mig?
Kammerherren
.
Det vil jeg.
Stensg[å]rd
.
S[å] tag den b[å]de varm og inderlig! Og sl[å] s[å] en
[s]treg over alle skrevne [d]umheder –
Faksimile
199
Kammerherren
.
Jeg holder mig til[] [h]andlinger, [h]err Stensg[å]rd.
Stensg[å]rd
.
O, Gud velsigne Dem!
Kammerherren
.
Og fra idag af – siden De s[å] ønsker det – fra idag
af er De som hjemme her.
Stensg[å]rd
.
M[å] jeg? M[å] jeg det?
(det banker.)
Kammerherren
.
Kom ind!
(Flere [b]yg[]demænd, [m]edlemmer af [f]ormandskabet o. s. v.
Kammerherren g[å]r dem imøde, modtager [l]yk[]ønskninger og taler med
dem.)
Thora

(som imidlertid er tr[å]dt ind fra den bageste [d]ør til[]venstre).
Herr Stensg[å]rd, m[å] jeg takke Dem stille.
Stensg[å]rd
.
De, [f]røken!
Thora
.
Fader har sagt mig, hvor smukt De har handlet.
Stensg[å]rd
.
Men –?
Thora
.
O, hvor vi har misk[]endt Dem!
Stensg[å]rd
,
Har De –?
Faksimile
200
Thora
.
Det var jo ogs[å] Deres egen [s]kyld; – nej, nej; det var
vor. O, hvor inderlig g[]erne vilde jeg ikke g[]øre det
godt ig[]en.
Stensg[å]rd
.
Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig –?
Thora
.
Allesammen; kunde vi s[å]sandt –
Kammerherren
.
Forfriskninger til[] [h]errerne, mit [b]arn!
Thora
.
Nu kommer de.
(hun g[å]r op[] ig[]en mod [d]øren. hvorfra [p]igen stra[ks] efter kommer med
[v]in og [b]agværk, der bydes omkring under det følgende.)
Stensg[å]rd
.
K[]ære, fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som en
sejrende [g]ud!
Lundestad
.
Saa følte De Dem vel ig[å]r ogs[å].
Stensg[å]rd
.
Pyt[]; idag er det noget andet; det bedste; [k]ronen p[å]
det hele! Glorien, [g]lansen over [l]ivet!
Lundestad
.
[Å]h[å]; [e]lskovstanker?
Stensg[å]rd
.
Ingen [t]anker! Lykke, [l]ykke; [k] []ærlighedslykke!
Lundestad
.
S[å] [s]voger Bastian har bragt Dem [s]varet?
Faksimile
201
Stensg[å]rd
.
Bastian –?
Lundestad
.
Ja, han ymted om noget ig[å]r; han havde nok lovet
at tale for Dem hos en liden [p]ige.
Stensg[å]rd
.
[Å], hvad [s]niksnak[] –
Lundestad
.
Vær ikke ræd[] for mig. Hvis De ikke ved det endnu,
s[å] kan jeg sige Dem det: De har sejret, [h]err Stensg[å]rd;
jeg har det fra Ringdal.
Stensg[å]rd
.
Hvad har De fra Ringdal?
Lundestad
.
Jomfru Monsen har givet sit [j]a.
Stensg[å]rd
.
Hvad siger De!
Lundestad
.
Sit [j]a, siger jeg.
Stensg[å]rd
.
Ja? Ja? Og [f]aderen er rømt!
Lundestad
.
Men ikke [d]atteren.
Stensg[å]rd
.
Sit [j]a! Midt under en s[å]dan [f]amiljeskandale! Hvor
ukvindeligt! Sligt m[å] jo støde enhver fintfølende [m]and
Faksimile

202

til[]bage. Men det er en [m]isforst[å]else, det hele. Jeg har
aldrig anmodet Bastian –; hvor kunde s[å] det [b]æst –?
Ligemeget, det kommer mig ikke ved; hvad han har gjort,
m[å] han selv svare for.
Daniel Hejre

(fra [b]aggrunden).
He he; stor [f]orsamling; ja, naturligvis; man g[]ør sin
[o]p[]vartning, sine [h]oser grønne, som man siger. Kanske
jeg ogs[å] m[å] f[å] [l]ov –
Kammerherren
.
Tak[], [t]ak[], gamle [v]en!
Daniel Hejre
.
Gudbevares, højstærede; g[]ør sig endelig ikke s[å] gemen.
(nye [g] []æster kommer.) Se, der har vi [r]etfærdighedens [h] [å]nd-
langere; – [e]xekutionsmagten –; noksagt! (hen til[] Stensg[å]rd,)
Ah, min k[]ære, lykkelige, unge [m]and; er De der? Deres
[h] [å]nd! Modtag [f]orsikkringen om en [o]ldings uskrømtede
[g]læde.
Stensg[å]rd
.
Hvorover?
Daniel Hejre
.
De bad mig ig[å]r tale en [s]mule tvetydigt om Dem
til[] hende, De ved nok –
Stensg[å]rd
.
N[å] ja, ja; hvad s[å]?
Daniel Hejre
Det var mig en inderlig [f]ryd at efterkomme Deres
[ø]nske –
Faksimile
203
Stensg[å]rd
.
Hvad s[å]; hvad s[å], spørger jeg? Hvorledes tog hun
det?
Daniel Hejre
.
Som en elskende [k]vinde, naturligvis; stak i at græde;
smækked [d]øren i [l] [å]s; vilde hverken svare eller vise sig –
Stensg[å]rd
.
Ah, Gudskelov!
Daniel Hejre
.
De er barbarisk! At sætte et [e]nkehjerte p[å] slig gru-
som [p]røve; at g[å] her og glæde sig over [s]kinsygens
[k]valer –! Men [k] []ærligheden har [k]atteøjne; noksagt; thi
idag, da jeg fo[]r forbi, stod [m]adam Rundholmen frisk og
frodig i det [å]bne [v]indu og kæmmed sit [h] [å]r; s[å] ud som
en [h]avfrue, med [p]ermission at sige; – [å], det er et dyg-
tigt [f]ruentimmer!
Stensg[å]rd
.
N[å]? Og s[å]?
Daniel Hejre
.
Ja, s[å] lo hun, som hun var besat[], [f]aer; og dermed
rakte hun et [b]rev ivejret og r[å]bte: Et [f]rierbrev, [h]err
Hejre; jeg er bleven forlovet ig[å]r!
Stensg[å]rd
.
Hvad? Forlovet?
Daniel Hejre
.
En hjertelig [l]yk[]ønskning, unge [m]and; det glæder
mig usigeligt, at jeg var den første, som kunde melde Dem –
Stensg[å]rd
.
Det er [s]ludder! Det er [s]nak[]!
Faksimile
204
Daniel Hejre
.
Hvad er [s]nak[]?
Stensg[å]rd
.
De har ikke forst[å]et hende; eller hun har ikke for-
st[å]et –; forlovet! Er De gal? Nu, da Monsen er falden,
s[å] er rimeligvis hun ogs[å] –
Daniel Hejre
.
Nej, minsæl er hun ej, [f]aer! Madam Rundholmen st[å]r
p[å] solide [b]en.
Stensg[å]rd
.
Ligemeget. Mine [t]anker g[å]r i en ganske anden [r]et[]-
ning. Det med [b]revet var bare en [s]pøg, et [v]æddemaal,
det hørte De jo. K[]ære [h]err Hejre, g[]ør mig den [t]jeneste,
ikke at tale et [o]rd til[] nogen om denne dumme [h]istorie.
Daniel Hejre
.
Forst[å]r; forst[å]r! Det skal holdes hemmeligt; det er
det, man kalder [r]omantik. Ak, ja; den [u]ngdom, den skal
nu altid være s[å] poetisk!
Stensg[å]rd
.
Ja, ja; ti blot; jeg skal lønne Dem for det, – føre
Deres [p]rocesser –; hys; jeg stoler p[å] Dem.
(fjerner sig.)
Kammerherren

(som imidlertid har talt med Lundestad).
Nej, Lundestad, – det kan jeg umuligt tro!
Lundestad
.
Nu svor jeg, [h]err [k]ammerherre! Jeg har det fra Daniel
Hejres egen [m]und.
Faksimile
205
Daniel Hejre
.
Hvad har De fra min [m]und, om jeg tør spørge?
Kammerherren
.
Sig mig, – har [s]agfører Stensg[å]rd vist dig en [v]e[ks]el
ig[å]r?
Daniel Hejre
.
Ja, [d]ød og [p]lage, det er sandt! Hvorledes hænger det
sammen?
Kammerherren
.
Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte ham jo –
Lundestad
.
De bildte ham jo ind, at den var falsk?
Daniel Hejre
.
Pyt[]; en uskyldig [s]pøg, for at g[]øre ham lidt betuttet
i [s]ejersrusen –
Lundestad
.
Men De sagde jo, at begge [u]nderskrifter var falske?
Daniel Hejre
.
Ja, for Pokker, hvorfor ikke liges[å]godt begge, som
den ene?
Kammerherren
.
Alts[å] dog!
Lundestad

(til[] [k]ammerherren).
Og da han det hørte –
Kammerherren
.
S[å] var det han gav [v]e[ks]elen til[] Ringdal!
Faksimile
206
Lundestad
.
Den [v]e[ks]el, som han ikke længere kunde bruge til[] at
true med.
Kammerherren
.
Spiller den højmodige; fører mig bag [l]yset p[å]ny; –
[å]bner sig [a]dgang til[] mit [h]us; afnøder mig [t]ak[]sigelser,
– den, den –! Og den [p]erson –!
Daniel Hejre
.
Men hvad er det dog for løjerlige [f]agter, højstærede?
Kammerherren
.
Siden; siden, k[]ære [v]en! (trækker Lundestad til[]side.) Og
den [p]erson er det, De beskytter, skubber fremad, hjælper
ivejret!
Lundestad
.
End De selv da?
Kammerherren
.
O, jeg kunde have [l]yst til[] –!
Lundestad
.
(tyder mod Stensg[å]rd, som taler med Thora).
Se derborte. Hvad [t]anker tror De ikke [f]olk g[]ør
sig –?
Kammerherren
.
De [t]anker skal jeg bringe dem ud af.
Lundestad
.
For sent, [h]err [k]ammerherre; han hjælper sig frem
med [u]dsigter og [s]kin og [s]andsynligheder –
Kammerherren
.
Jeg kan ogs[å] manøvrere, [h]err [g] [å]rdbruger Lundestad!
Faksimile
207
Lundestad
.
Hvad vil De g[]øre?
Kammerherren
.
Pas[] p[å]! (g[å]r hen til[] Fjeldbo.) Herr [v]ærkslæge Fjeldbo,
– vil De vise mig en [t]jeneste?
Fjeldbo
.
Med [g]læde!
Kammerherren
.
S[å] fordriv den [k]arl derhenne.
Fjeldbo
.
Stensg[å]rd?
Kammerherren
.
Ja, [l]ykkejægeren; jeg t[å]ler ikke at høre hans [n]avn;
fordriv ham!
Fjeldbo
.
Men hvorledes kan jeg –?
Kammerherren
.
Det blir Deres egen [s]ag; jeg giver Dem frie [h]ænder –
Fjeldbo
.
Frie [h]ænder! Det g[]ør De? I et og alt?
Kammerherren
.
Ja, for Pokker; ja!
Fjeldbo
.
Deres [h] [å]nd p[å] det, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
Her er den.
Fjeldbo
.
I Guds [n]avn da; nu eller aldrig! (højlydt.) M[å] jeg et
Faksimile

208

[ø]jeblik lægge [b]eslag p[å] de til[]stedeværendes [o]pmærk-
somhed?
Kammerherren
.
Doktor Fjeldbo har Ordet!
Fjeldbo
.
Jeg har den [g]læde, med [k]ammerherre Brat[]sbergs
[s]amtykke, at meddele Dem min [f]orlovelse med hans [d]atter.
(Udbrud[] af [o]verraskelse. Thora udstøder et let[] [s]krig; Kammerherren er
ifærd med at sige noget, men fatter sig i det. Støj og [l]yk[]ønskninger.)
Stensg[å]rd
.
Forlovelse! Din [f]orlovelse –!
Daniel Hejre
.
Med [k]ammerherrens –? Med din –? Med – med –?
Lundestad
.
Er [d]oktoren fra [v]iddet?
Stensg[å]rd
.
Men, [h]err [k]ammerherre –?
Kammerherren
.
Hvad kan jeg g[]øre? Jeg er frisindet. Jeg slutter mig
til[] de unges [f]orbund!
Fjeldbo
.
Tak[], [t]ak[], – og [t]il[]givelse!
Kammerherren
.
Vi befinder os i [a]ssociationernes [t]id, [h]err [s]agfører;
den fri [k]onkurrence leve!
Thora
.
O, min velsignede [f]ader!
Faksimile
209
Lundestad
.
Ja, vi befinder os i [f]orlovelsernes [t]id ogs[å]; jeg kan
melde en [f]orlovelse til[] –
Stensg[å]rd
.
Det er [o]p[]spind!
Lundestad
.
Nej, visst er det ikke; [j]omfru Monsens [f]orlovelse –
Stensg[å]rd
.
Usandt; usandt, siger jeg!
Thora
.
Nej, [f]aer, det er sandt; de er her begge to.
Kammerherren
.
Hvem? Hvor?
Thora
.
Ragna og [k]andidat Helle. Derinde –
(mod den øverste [d]ør tilhøjre.)
Lundestad
.
Kandidat Helle? Ham alts[å] –!
Kammerherren
.
Og her; hos mig! (op[] mod [d]øren.) Herud, k[]ære [b]arn!
Ragna

(viger sky tilbage).
O, nej, nej; her er s[å] mange [m]ennesker!
Kammerherren
.
Ingen [u]ndseelse; hvad kan De for det, som er hændt?
Kandidat Helle
.
Herr [k]ammerherre, hun er hjemløs nu.
Henrik Ibsen: De unges Forbund.
14
Faksimile
210
Ragna
.
O, tag Dem af os!
Kammerherren
.
Det skal jeg. Og hjertelig [t]ak[], at [i] tyede til mig!
Daniel Hejre
.
Ja, minsæl lever vi i [f]orlovelsernes [t]id; jeg kan s[å]-
mæn supplere [l]isten –
Kammerherren
.
Hvad? Du? I din [a]lder; – hvilken [l]etsindighed!
Daniel Hejre
.
[Å] –! Noksagt.
Lundestad
.
Spillet er tabt, [h]err Stensg[å]rd.
Stensg[å]rd
.
S[å]? (højt.) Nej, nu skal jeg supplere [l]isten, [h]err
Daniel Hejre! En [m]eddelelse, mine [h]errer; ogs[å] jeg har
n[å]et en [h]avn.
Kammerherren
.
Hvorledes?
Stensg[å]rd
.
Man spiller dobbelt Spil; man skjuler sine sande [h]en-
sigter, naar det behøves. Jeg anser det for tilladeligt, n[å]r
det sker i [a]lmenvellets [t]jeneste. Min [l]ivsg[]erning ligger
afstukken foran mig, og den g[å]r mig for alting. Min
[v]irksomhed er viet til[] dette [d]istrikt; en [i]deernes [g] []æring
er her at bringe [k]larhed i. Men det [v]ærk magtes ikke af
en [l]ykkejæger. Sognets [m]ænd m[å] slutte sig om en af
sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig fast og uløseligt
Faksimile

211

til[] [i]nteresserne her, – bundet mig med [h]jertets [b] [å]nd.
Har jeg vakt [m]isforst[å]else hos nogen, s[å] m[å] det til[]-
gives. Ogs[å] jeg er forlovet.
Kammerherren
.
De?
Fjeldbo
.
Forlovet!
Daniel Hejre
.
Bevidnes.
Kammerherren
.
Men hvorledes –?
Fjeldbo
.
Forlovet? Med hvem?
Lundestad
.
Det er da vel aldrig –?
Stensg[å]rd
.
En [f]rugt af [h]jertets og [f]orstandens [o]vervejelser. Ja,
mine [s]ognemænd, jeg er forlovet, med [e]nkemadame Rund-
holmen.
Fjeldbo
.
Med [m]adam Rundholmen!
Kammerherren
.
Landhandlerens [e]nke?
Lundestad
.
Hm. Ja s[å]!
Kammerherren
.
Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde De
da –?
14*
Faksimile
212
Stensg[å]rd
.
Manøvrer, [h]err [j]ernværksejer!
Lundestad
.
Han har gode [g]aver.
Bogtrykker Aslaksen

(ser ind af [d]øren i [b]aggrunden).
Beer mangfoldig om [f]orladelse –
Kammerherren
.
N[å], kom ind, Aslaksen! Vil De ogs[å] gratulere?
Aslaksen
.
Nej, Gudbevares, s[å] grov er jeg ikke. Men jeg m[å]
nødvendigt tale med [h]err Stensg[å]rd.
Stensg[å]rd
.
Siden; De kan vente udenfor.
Aslaksen
.
Nej, [d]ød og [p]lage, jeg m[å] sige Dem –
Stensg[å]rd
.
Hold Deres [m]und! Hvad er dette her for [p] [å]trængen-
hed? – Ja, mine [h]errer, s[å] forunderlige er [s]k[]æbnens
[v]eje. Distri[k]tet og jeg trængte til[] et fast og varigt [b] [å]nd
imellem os; jeg traf en moden [k]vinde, som kunde skabe
mig et [h]jem. Nu har jeg kastet [l]ykkejægerhammen, og
her har I mig i eders [m]idte, som den jævne [f]olkets [m]and.
Tag mig. Jeg er rede til[] at st[å] eller falde p[å] enhver
[p]ost, hvor eders [t]illid m[å]tte stille mig.
Lundestad
.
Han har vundet.
Faksimile
213
Kammerherren
.
I [s]andhed, jeg m[å] sige – (til[] [p]igen, som har nærmet sig
ham fra [d]øren i [b]aggrunden.)
N[å], n[å]; hvad er det? Hvad
fniser du af?
Pigen
.
Madam Rundholmen –
De omst[å]ende
.
Madam Rundholmen?
Kammerherren
.
Hvad hun?
Pigen
.
Madam Rundholmen st[å]r udenfor med sin [k] []æreste –
De fleste

(i [m]unden p[å] hverandre).
Kjæreste? Madam Rundholmen? Men hvorledes –?
Stensg[å]rd
.
Hvilken [s]nak[]!
Aslaksen
.
Ja, jeg sagde Dem jo –
Kammerherren
.
(mod [d]øren).
Herind; herind!
(Bastian Monsen med [m]adam Rundholmen under [a]rmen fra
[b]aggrunden; almindeligt [r]øre.)
Madam Rundholmen
.
Ja, [h]err [k]ammerherre, De m[å] endelig ikke blive
vred –
Faksimile
214
Kammerherren
.
Bevares; bevares!
Madam Rundholmen
.
Men jeg m[å]tte rigtig op[] og vise Dem og [f]røkenen
min [k] []æreste.
Kammerherren
.
Ja, ja, – De er jo bleven forlovet; men –
Thora
.
Men vi vidste ikke –
Stensg[å]rd
.
(til[] Aslaksen).
Men hvorledes er det dog –?
Aslaksen
.
Jeg havde s[å] meget i [h]odet ig[å]r; s[å] meget at
tænke p[å], mener jeg –
Stensg[å]rd
.
Men hun fik jo mit [b]rev, og –
Aslaksen
.
Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres.
Stensg[å]rd
.
Bastians? Og her –? (kaster et [ø]je p[å] [u]dskriften, krammer
[b]revet sammen og putter det i [l]ommen.)
O, De forbandede [u]lyk-
kesfugl!
Madam Rundholmen
.
Ja, s[å]mæn slog jeg til[]! En skal vogte sig for de
falske [m]andfolk; men n[å]r en har sort p[å] hvidt for at en
[m]andsperson mener det redeligt s[å] –. Nej, se; der er
Faksimile

215

[s]agfører Stensg[å]rd ogs[å]! Ja, De, [h]err Stensg[å]rd, De
vil da visst gratulere mig?
Daniel Hejre

(til[] Lundestad).
Hvor glubsk hun ser p[å] ham, De!
Kammerherren
.
Det vil han visst, [m]adam Rundholmen; men vil ikke
De gratulere Deres ti[]lkommende [s]vigerinde?
Madam Rundholmen
.
Hvem?
Thora
.
Ragna; hun er ogs[å] bleven forlovet.
Bastian
.
Du, Ragna?
Madam Rundholmen
.
Ja s[å]? Ja, min [k] []æreste sagde jo, at en viss en gik
p[å] [f]rierfødder. Til[] [l]ykke begge to; og velkommen i
[f]amiljen, [h]err Stensg[å]rd!
Fjeldbo
.
Nej, nej; ikke ham!
Kammerherren
.
Nej, [k]andidat Helle; et fortræffeligt [v]alg. Og min
Datter m[å] De s[å]mæn ogs[å] gratulere.
Madam Rundholmen
.
Frøkenen! N[å]; s[å] havde Lundestad [r]et[] alligevel!
Gratulerer, [f]røken; gratulerer, [h]err [s]agfører!
Faksimile
216
Fjeldbo
.
Doktor, skal De sige.
Madam Rundholmen
.
Hvad?
Fjeldbo
.
Doktor; det er mig.
Madam Rundholmen
.
Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind!
Kammerherren
.
Men nu ved jeg først b[å]de ud og ind!
Stensg[å]rd
.
Undskyld; en nødvendig [f]orret[]ning –
Kammerherren

(sagte).
Lundestad, hvad var det andet?
Lundestad
.
Hvilket andet?
Kammerherren
.
Ikke [l]ykkejæger; men det andet –
Lundestad
.
Rodhugger.
Stensg[å]rd
.
Jeg anbefaler mig!
Kammerherren
.
Et [o]rd, s[å] godt som ti, [h]err [s]agfører Stensg[å]rd!
Et [o]rd, – et [o]rd, som længe har ligget mig p[å] [h]jertet –
Faksimile
217
Stensgaard

(henimod [u]dgangen).
Undskyld; jeg har [h]astværk.
Kammerherren

(efter ham).
Rodhugger!
Stensg[å]rd
.
Farvel; farvel!
(ud i [b]aggrunden.)
Kammerherren

(kommer nedover ig[]en).
Nu er [l]uften ren, mine [v]enner!
Bastian
.
Og [k]ammerherren lægger ikke mig til[] [l]ast, hvad der
er hændt hjemme?
Kammerherren
.
Enhver f[å]r feje for sin egen [d]ør.
Bastian
.
Jeg har heller ingen [d]el i det.
Selma

(som under det foreg[å]ende har lyttet ved den øverste [d]ør til[]højre).
Faer! Nu er du glad; – m[å] han nu komme?
Kammerherren
.
Selma! Du! Du beder for ham? Du, som iforg[å]rs –
Selma
.
Pyt[]; det er længe siden iforg[å]rs. Alt er godt. Nu
ved jeg, han kan g[]øre gale [s]treger –
Faksimile
218
Kammerherren
.
Og det glæder du dig over?
Selma
.
Ja, over at han kan; men han skal ikke f[å] [l]ov
til[] det.
Kammerherren
.
Ind med ham.
(Selma ud ig[]en til[]højre.)
Værksforvalter Ringdal

(fra den forreste [d]ør til[]højre).
Her er [a]fskedsansøgningen.
Kammerherren
.
Tak[]; men istykker med den.
Ringdal
.
Istykker?
Kammerherren
.
Ja, Ringdal; det er ikke p[å] den [m] [å]de. Jeg kan sone
alligevel; [a]lvor og [g] []erning –
Erik Brat[]sberg

(med Selma fra [h]øjre).
Har du [t]il[]givelse for mig?
Kammerherren

(rækker ham [v]e[ks]len).
Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end [s]k[]æbnen.
Erik Brat[]sberg
.
Faer! Endnu idag skal jeg standse med min [f]orret[]-
ning, som er dig s[å] meget imod.
Faksimile
219
Kammerherren
.
Nej, [t]ak[]; nu blir du st[å]ende. Ingen [f]ejghed!
Ingen [f]lugt fra [f]ristelsen! Men jeg st[å]r hos. (højt.) Ja,
ved De nyt, mine [h]errer? Jeg er g[å]et ind i [f]irmaet
med min [s]øn.
Flere af [g] []æsterne
.
Hvad? De, [h]err [k]ammerherre?
Daniel Hejre
.
Du, højstærede?
Kammerherren
.
Ja; det er en hæderlig og en velsignelsesrig [v]irksomhed.
Eller kan ialfald være det. Og nu har jeg heller ikke
længere nogen [g]rund til[] at holde mig udenfor.
Lundestad
.
Ja, ved De hvad, [h]err [k]ammerherre Brat[]sberg, –
vil De tage fat[] til[] [g]avn for [d]istriktet, s[å] var det rig-
tignok b[å]de [s]pot[] og [s]kam, om jeg gamle [a]rbejdstræl
skulde svigte min [v]ærnepligt.
Kammerherren
.
De! Virkelig?
Lundestad
.
Jeg f[å]r jo. Efter den [e]lskovssorg, som har rammet
[s]agfører Stensg[å]rd idag –; Gud bevare mig for at tvinge
[m]ennesket ind i [s]tatssager nu. Han bør friske sig op[];
ud at rejse, bør han, og jeg skal se at hjælpe til[]. Og
derfor, mine [s]ognemænd, har I [b]rug for mig, s[å] tag mig.
Faksimile
220
Sognemændene

(under [h] [å]ndtryk[] og [b]evægelse).
Tak[], Lundestad! De er dog den gamle! De svig-
ter ikke!
Kammerherren
.
Se, det er, som det skal være; nu kommer alting i sin
rette [g] []ænge ig[]en. Men hvem er igrunden [s]kyld i alt
dette?
Fjeldbo
.
Ja, De, Aslaksen, De m[å] kunne g[]øre [r]ede for –?
Aslaksen

(forskrækket).
Jeg, [h]err [d]oktor! Jeg er s[å] uskyldig, som [b]arn i
[m]oers [l]iv!
Fjeldbo
.
Men det [b]rev, som –?
Aslaksen
.
Det var ikke mig, siger jeg! Det var [v]algmandsval-
get og Bastian Monsen og [s]k[]æbnen og [t]il[]fældet og [m]adam
Rundholmens [p]unsch; – der var ikke [c]itron i den, og s[å]
staar jeg just med [p]ressen i [n]æven –
Kammerherren

(nærmere).
Hvilket? Hvad; hvad?
Aslaksen
.
Pressen, [h]err [k]ammerherre!
Faksimile
221
Kammerherren
.
Pressen! Der har vi det! Er det ikke det, jeg altid
har sagt, at [p]ressen har en overordentlig [m]agt i vore [d]age?
Aslaksen
.
Nej, men, [h]err [k]ammerherre –
Kammerherren
.
Ingen utidig [b]eskedenhed, [h]err [b]ogtrykker Aslaksen.
Jeg har hidindtil[] ikke læst Deres [a]vis; herefter vil jeg
læse den. M[å] jeg bede om ti [e]xemplarer.
Aslaksen
.
De skal g[]erne f[å] tyve, [h]err [k]ammerherre!
Kammerherren
.
N[å] ja, [t]ak[]; lad mig s[å] f[å] tyve. Og trænger De
forøvrigt til[] [p]enge, s[å] kom til[] mig; jeg vil støtte [p]res-
sen; men det siger jeg Dem p[å] [f]orh[å]nd, – jeg vil ikke
skrive noget i den.
Ringdal
.
Nej, men hvad hører jeg! Deres [d]atter forlovet!
Kammerherren
.
Ja, hvad siger De til[] det?
Ringdal
.
Velsignet, siger jeg! Men n[å]r skede det?
Fjeldbo

(hurtigt).
[Å], det skal jeg siden –
Kammerherren
.
Det skede s[å]mæn sidstleden 17de Maj.
Faksimile
222
Fjeldbo
.
Hvorledes –?
Kammerherren
.
Samme [d]ag, som lille [f]røken Ragna –
Thora
.
Faer, [f]aer; har du vidst –?
Kammerherren
.
Ja, mine k[]ære; jeg har vidst det den hele [t]id.
Fjeldbo
.
O, [h]err [k]ammerherre –!
Thora
.
Men hvem har –?
Kammerherren
.
En anden [g]ang skal [i] [s]m[å]piger tale lidt mindre
højrøstet, n[å]r jeg sidder og blunder i [k]arnappet.
Thora
.
O, Gud; sad du indenfor [g]ardinerne?
Fjeldbo
.
S[å] forst[å]r jeg Deres [a]dfærd –
Kammerherren
.
Ja, De, som kunde g[å] her og tie.
Fjeldbo
.
Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag?
Kammerherren
.
De har [r]et[], Fjeldbo; det mellemliggende m[å]tte til[].
Faksimile
223
Thora

(sagte til Fjeldbo).
Ja, tie kan du. Alt dette med Stensg[å]rd; – hvorfor
fik jeg ingenting at vide?
Fjeldbo
.
Naar en [h]øg kredser over [d]ueslaget, s[å] vogter og
værger man sin lille [d]ue, – men man ængster ikke.
(de afbrydes af [m]adam Rundholmen).
Daniel Hejre
.
(til[] [k]ammerherren).
Hør; du f[å]r virkelig undskylde; men vi kommer til[]
at op[]sætte vore [p]rocesanliggender p[å] ubestemt [t]id.
Kammerherren
.
G[]ør vi det? N[å] ja, ja!
Daniel Hejre
.
Jeg skal sige dig, jeg har overtaget en [s]tilling som
[n]yhedsreferent i Aslaksens [a]vis.
Kammerherren
.
Det fornøjer mig.
Daniel Hejre
.
Og du vil selv indse, – de mange løbende [f]orret[]-
ninger –
Kammerherren
.
Vel, vel, min gamle [v]en; jeg kan godt vente.
Madam Rundholmen
.
(til[] Thora).
Ja, jeg har s[å]mæn grædt mine modige [t] [å]rer for det
Faksimile

224

slette [m]enneske. Men nu takker jeg Vorherre for Bastian.
Den anden, han er falsk, som [s]kum p[å] [v]and; og s[å] er
han s[å] uvorren i [t]obaksvejen, [f]røken; og s[å] vil han ha'e
alting s[å] lækkert til[] hverdags; det er en ren [m]adhest.
Pigen

(fra [v]enstre).
Bordet er dækket.
Kammerherren
.
N[å], s[å] tager De vel allesammen til[] [t]akke. Herr
[g] [å]rdbruger Lundestad, De sidder hos mig; og De ogs[å] [,]
[h]err [t]ypograf Aslaksen.
Ringdal
.
Jo, her vil rigtignok blive [s]tof[] til[] [s]k[å]ler!
Daniel Hejre
.
Ja; og det er vel neppe ubeskedent, om en [o]lding for-
beholder sig [s]k[å]len for de k[]ære fraværende.
Lundestad
.
[ En ] fraværende kommer ig[]en, [h]err Hejre.
Daniel Hejre
.
Sagføreren?
Lundestad
.
Ja; pas[] p[å], mine [h]errer! Om ti–femten [å]r sidder
Stensg[å]rd i [f]olkets eller i [k]ongens [r] [å]d, – kanske i
dem begge p[å] engang.
Fjeldbo
.
Om ti–femten [å]r? Ja, men da kan han ikke st[å] i
[s]pidsen for de unges [f]orbund.
Faksimile
225
Daniel Hejre
.
Hvorfor ikke det?
Fjeldbo
.
Nej, for da vil han være af en temmelig tvivlsom [a]lder.
Daniel Hejre
.
Men s[å] kan han jo st[å] i [s]pidsen for de tvivlsommes
[f]orbund, [f]aer! Det er ogs[å] det Lundestad mener. Han
siger omtrent som Napoleon: de tvivlsomme, siger han,
det er det [s]tof[], hvoraf man g[]ør [p]olitikusser; he-he!
Fjeldbo
.
Ja, hvorom alting er, – vort [f]orbund skal best[å]
b[å]de g[]ennem unge og tvivlsomme [d]age. Og det skal
vedblive at være de unges [f]orbund. Da Stensg[å]rd stif-
tede sin [f]orening og løftedes p[å] [f]olkets [s]kuldre under
[f]rihedssdagens [j]ubel og [r]us, da sagde han: med de unges
[f]orbund er et [f]orsyn i [pakt]! For vort [v]edkommende
tænker jeg selv [t]heologen der tør lade det [o]rd g[]ælde.
Kammerherren
.
Det tænker jeg med, mine [v]enner; thi sandelig, –
vi har tumlet og famlet i [d] [å]rskab; men gode [e]ngle
stod bag.
Lundestad
.
[Å], Gud bedre os; [e]nglene, de har nok været s[å]
middels.
Aslaksen
.
Ja, det ligger i de lokale [f]orholde, [h]err Lundestad!
(Teppet falder.)

Faksimile

Forklaringer

Tegnforklaring inn her